Ungdomsoprør - nej tak

 Stærke unge i debat om klimaet i vores telt på Folkemødet

De unge må gøre oprør og gå på barrikaderne for at få de ældre generationer til at forstå klimaproblemet. Ud at demonstrere!
Sådan lød opfordringen fra en af tilhørerne i Tankegangs og klimabyernes telt på Folkemødet, da vi havde et par unge spejdere og klimaaktivister i podiet. Men det var en forbier.
- Oprør og demonstrationer - det er ikke os. Vi er flasket op med dialog og samtale og med at løse tingene i fællesskab, svarede en af spejderne med et stort smil.
En anden supplerede med, at demonstrationer er gammeldags. Han ville hellere lave noget konkret arbejde, som skaber forandringer.

Jeg kunne godt hyle med
Det var lidt af en øjenåbner for mig. Jeg kunne godt have hylet med i koret om et nyt ungdomsoprør. Men jeg kan godt se, at det er en oprørende traditionel måde at anskue tingene på.
Det spændende ved ungdomsoprøret for 50 år siden var, at det var nyt. De unge dengang viste en helt ny måde at betragte verden på. Den har haft en positiv indflydelse på vores samfund siden, men det er en anden historie.
Det er jo ikke nyt at demonstrere, at besætte et kulværk eller at blokere en motorvej. Det vil ikke være originalt.
Det er måske heller ikke nyt at vælge dialog og samtale som våben. Men det er vejen frem.

Ikke en generationskamp
Klimaproblemerne bliver ikke løst ved at fremkalde konflikter mellem generationerne. Det er slet ikke dagsordenen i dag. Problemet med klimaet er ikke de ældres adfærd - det er alles adfærd og vores kollektive beslutninger.
Vi skal bruge langt mindre energi af den slags, der forurener. Det kræver en ny adfærd af den enkelte, og det kræver politiske beslutninger.

En del af samtalen
Det er en dagsorden, som interesserer mange unge. Derfor skal de være en del af samtalen og af løsningen. De skal ikke definere sig selv, som nogen der er modstandere af os andre. Unge og ældre skal ikke kæmpe imod hinanden om at have ret. Vi skal kæmpe sammen om at løse et problem, som er oprørende påtrængende.

Unge og ældre spreder energi på Folkemødet

Engageret samtale tidligt søndag morgen i Tankegangs telt

Vi har fået inspiration
til øget politisk aktivisme

Sådan skrev et pensioneret ægtepar fra Aarhus på en af de organge lapper i Tankegangs telt, da vi søndag formiddag holdt hyggesnak og evaluering af Folkemødet.

Farvel til radikal topstyring
Jeg fik en fin snak med dem. Parret har været medlem af de radikale i en årrække, men meldte sig ud i skuffelse over topstyring og er nu blevet aktive i Alternativet. Her føler de, at alle lytter til hinanden, og at man som medlem kan få reel indflydelse.
Bagefter faldt de i snak med fire sociologistuderende fra København om politik, partier, demokrati og klima.
Netop de unge og de ældre var rigt repræsenteret på Folkemødet. Alle os midt imellem er de professionelle. Os, der har en stand eller kommer for at dyrke vores netværk. Men folket på folkemødet - det er mest unge og pensionister eller efterlønnere.
Det skal vi ikke beklage os over. Tværtimod. Det er direkte opløftende for alle med interesse for det, vi kalder samfundsforhold.

Unge visioner og drømme
De unge skal tegne fremtiden, og det er skønt, at de går til opgaven med visioner og drømme og et enormt engagement. Min fornemmelse er, at især de helt store spørgsmål fanger interessen: Klima, miljø, sult og fattigdom, menneskerettigheder og krige ude i Verden.

Ældre vil i dialog
De ældre er meget vigtige for vores demokrati. De er kloge og kan trække tråde tilbage til situationer, de selv har oplevet som unge eller midaldrende. De kan skille skæg og snot. De kan sagtens gennemskue, at Clement Kjærsgaards spørgeteknik og antallet af kampfly ikke er det, der er vigtigt. Og de er - som ægteparret fra Aarhus - meget interesserede i en dialog med de unge.

Partiernes organisatoriske kedsommelighed
Jeg hører til dem, der er bekymret over partiernes faldende medlemstal og deres organisatoriske kedsommelighed. Det er jo partierne, der udpeger vores politikere, og spørgsmålet er, om de er kvalificerede til det.

Væk fra Christiansborg
Derfor tager jeg glad fra Folkemødet og konstaterer, at politikerne og partierne bliver en mindre og mindre del af vores demokrati. De folkelige bevægelser og tusinder af engagerede mennesker spiller en større og større rolle. De spændende politiske debatter, som flytter noget, foregår mindre og mindre på Christiansborg og i byrådssalene og mere og mere der, hvor vi borgere befinder os.