Overskriften lyder meget fredsommelig.
Det er den ikke. Den er sådan set ækel.
Den stammer fra en vandrehistorie fra et af de landsdækkende dagblade. Hver formiddag mødtes redaktørerne for at gøre status over de vigtigste historier til den kommende dags avis. Når udenrigsredaktøren var for tur, og der ikke var noget opsigtsvækkende, sagde han ofte: De sorte slås igen.
Borgerkrig, terror og massegrav
Det kunne betyde, at der var slået flere hundrede ihjel i borgerkrigen i Tchad, at der havde været voldsomme optøjer i Johannesburg, at de tamilske tigre havde dræbt 20 med en selvmordsbombe eller at der var fundet en massegrav i Rwanda.
På overfladen dramatiske og væsentlige nyheder, men den gode mand vidste godt, at der aldrig ville blive plads til dem på avisens forside. På de par sider, han selv havde at gøre godt med, ville historien i eftermiddagens løb formentlig skrumpe ind til en tospalter eller en notits. For de ville ikke kunne konkurrere med en sexskandale i det britiske kongehus eller en nyhed om store lønstigninger til EU-bureaukrater.
Proportionsforvrængning
Sådan er nyhedsformidling i dag, og sådan var det for 25 år siden, da historien fra redaktionsmøderne startede sin første vandretur.
En avis - trykt, talt eller elektronisk - er én stor gang proportionsforvrængning. Den fortæller de historier, som folkene på redaktionen vurderer, at læserne er mest interesserede i.
Et nøgleord her er identifikation. Altså noget, som læseren kan forholde sig til og kan genkende fra sin egen verden.
Hval eller hospital
Derfor er en strandet hval i Blokhus en langt bedre historie end en stor nedskæring i det russiske hospitalsvæsen. Kronprinsens afsløring af en mindesten i Korsør er en stor historie i hele lokalområdet, og så må regionens nye råstofplan om på side 2 eller 7, selv om den har større betydning for flere mennesker end mindestenen.
Jeg ved det også som medieforbruger. Jeg vil hellere læse en historie om at undgå løbeskader end en nyhed om betalingsbalancens nyeste op- og nedtur. Det er jeg ikke flov over.
De dumme læsere
Du synes måske, journalister og redaktører er for platte og tit vælger de overfladiske ligegyldige historier. Den såkaldte fladskærms-journalistik vinder frem. Det er den, hvor B.T. rydder forsiden for at fortælle, hvor du køber det billigste fjernsyn.
Hvorfor gør de det? Fordi læserne er interesserede i det.
Hvem er de dumme læsere? Dig og mig.
Jeg vil bare ikke indrømme det.
Det er den ikke. Den er sådan set ækel.
Den stammer fra en vandrehistorie fra et af de landsdækkende dagblade. Hver formiddag mødtes redaktørerne for at gøre status over de vigtigste historier til den kommende dags avis. Når udenrigsredaktøren var for tur, og der ikke var noget opsigtsvækkende, sagde han ofte: De sorte slås igen.
Borgerkrig, terror og massegrav
Det kunne betyde, at der var slået flere hundrede ihjel i borgerkrigen i Tchad, at der havde været voldsomme optøjer i Johannesburg, at de tamilske tigre havde dræbt 20 med en selvmordsbombe eller at der var fundet en massegrav i Rwanda.
På overfladen dramatiske og væsentlige nyheder, men den gode mand vidste godt, at der aldrig ville blive plads til dem på avisens forside. På de par sider, han selv havde at gøre godt med, ville historien i eftermiddagens løb formentlig skrumpe ind til en tospalter eller en notits. For de ville ikke kunne konkurrere med en sexskandale i det britiske kongehus eller en nyhed om store lønstigninger til EU-bureaukrater.
Proportionsforvrængning
Sådan er nyhedsformidling i dag, og sådan var det for 25 år siden, da historien fra redaktionsmøderne startede sin første vandretur.
En avis - trykt, talt eller elektronisk - er én stor gang proportionsforvrængning. Den fortæller de historier, som folkene på redaktionen vurderer, at læserne er mest interesserede i.
Et nøgleord her er identifikation. Altså noget, som læseren kan forholde sig til og kan genkende fra sin egen verden.
Hval eller hospital
Derfor er en strandet hval i Blokhus en langt bedre historie end en stor nedskæring i det russiske hospitalsvæsen. Kronprinsens afsløring af en mindesten i Korsør er en stor historie i hele lokalområdet, og så må regionens nye råstofplan om på side 2 eller 7, selv om den har større betydning for flere mennesker end mindestenen.
Jeg ved det også som medieforbruger. Jeg vil hellere læse en historie om at undgå løbeskader end en nyhed om betalingsbalancens nyeste op- og nedtur. Det er jeg ikke flov over.
De dumme læsere
Du synes måske, journalister og redaktører er for platte og tit vælger de overfladiske ligegyldige historier. Den såkaldte fladskærms-journalistik vinder frem. Det er den, hvor B.T. rydder forsiden for at fortælle, hvor du køber det billigste fjernsyn.
Hvorfor gør de det? Fordi læserne er interesserede i det.
Hvem er de dumme læsere? Dig og mig.
Jeg vil bare ikke indrømme det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar