I disse dage er Italien nærmest ved at gå i opløsning, og ministerpræsidenten er kun optaget af at få gennemført nogle love, der forhindrer ham i at blive retsforfulgt for svindel og magtmisbrug.
Det er en gigantisk skandale, men det ubærlige er, at Berlusconi er valgt på fuldt lovlig vis - oven i købet af et flertal af befolkningen, som godt vidste, hvad han var for en klør.
Det oplagte spørgsmål er: Hvordan kan italienerne vælge sådan en fyr to gange? Jeg kan ikke svare på det. For mig er det simpelthen et mysterium.
Men det er ikke enestående. I USA blev George W. Bush valgt som præsident med næstflest stemmer i år 2000. Han viste sig meget hurtigt at være uegnet som leder af Verdens største supermagt, og han kastede landet ud i en vanvittig krig i Irak. Den kostede mindst 50 gange så mange civile menneskers liv som angrebet på World Trade Center. Ved valget i 2004 stod det klart for alverden, at Bush var en ommer. Nej, alverden er en overdrivelse for Tony Blair og Anders Fogh var meget betagede af manden.
Og minsandten om det ikke lykkedes Bush at blive genvalgt - endda med et flertal af vælgerne bag sig. Hvad tænkte de da på - hvis de tænkte?
I 2008 kom amerikanerne til fornuft og valgte en fornuftig person til præsident, og ham er et flertal af befolkningen nu ved at vende ryggen til. Årsagen synes at være, at den menige amerikaner ikke kan mærke nogen forbedring af sine egne vilkår.
Demokrati er og bliver den eneste rigtige styreform, men der er en kritisk faktor, som hedder befolkningens uddannelses- og vidensniveau. Jo mindre, vælgerne ved og forstår, jo mere er de til fals for krigsromantik, ufinansierede skattelettelser og i øvrigt også hån og spot mod fremmede religioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar