Jeg holder gerne små belærende foredrag om, at jeg altid er på jagt efter forandringer. Jeg vil gerne have nye opgaver, som jeg ikke har prøvet før, og jeg er helt vild med at gøre tingene på en ny måde. Forandring motiverer mig simpelthen, og jeg hopper meget gerne ud på dybt vand.
Men det gælder altså ikke på alle punkter. I årevis har jeg haft den samme frisure. Eller jeg skulle måske skrive, at jeg er blevet klippet på samme måde: 9 mm i siderne og så kort som muligt på toppen. Det er nemt at have med at gøre og ser såmænd pænt og ordentligt ud.
For et par måneder siden spurgte min frisør Lea lidt kritisk om, jeg stadig ville klippes på samme måde, og så blev jeg selvfølgelig provokeret. Vi blev enige om, at jeg skulle prøve at blive langhåret, så hun studsede mig bare lidt. Det gentog sig ved næste frisørbesøg, og nu er håret vokset pænt.
Jeg står og fumler med noget voks hver morgen. Først skal håret stritte og siden skal det lægges ned uden at være helt glat. Det må gerne stritte lidt.
Det er jeg ikke så god til, og voksens virkning aftager i løbet af dagen, så håret ser enten helt vildt ud eller blev helt fladt. På gode dage kan det sidde ganske pænt i et par timer, og jeg har fået op til flere kommentarer fra folk, som har bemærket min nye frisure. Decideret ros er det ikke blevet til, men al begyndelse er svær.
Som du kan se på billedet trænger høstakken nu til en trimning, og Lea må hjælpe mig med at finde en vej ud af hårkrisen. Jeg har bestilt tid på tirsdag kl. 13 og glæder mig til at se, hvad jeg beslutter mig for.
Det ender ikke med, at jeg går tilbage til den gamle frisure, for jeg har nemlig lige købt en bøtte voks mere, og den kostede næsten 40 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar