På det seneste har der været nogle uhyggelige drabssager fremme - unge mennesker, som slår helt uskyldige, forbipasserende ihjel med de bare næver, et bat eller en kniv.
Det er helt uforklarligt og noget skræmmende. Jeg plejer at berolige folk med, at helt tilfældige eller uskyldige mennesker aldrig bliver slået ihjel i Danmark. Den holder desværre ikke.
Drabsmændene - eller rettere: drabsdrengene - er ikke hårdkogte kriminelle, som er en del af en rockerbande eller en narkoliga. Det er heller ikke folk med svære psykotiske lidelser. Det er fortabte, forsømte afsporede knægte, som lever et parallelt liv.
De findes i enhver provinsby. Du møder dem i supermarkedet, på banegården og i biografen. Der kan du også møde deres forældre, som er søde og rare.
Lige for næsen af os lever nogle unge mennesker, som er ude på et skråplan, vi slet ikke kan forestille os. Når de stikker en kniv i andre, er det for sent.
En af vores venner arbejder med unge mennesker, og han fortæller, at de pågældende er kendt fra børnehaven og fra skolen. Mange gange kender politiet dem også. De kan hjælpes, hvis det sker i tide, men det er svært at gribe ind, bare fordi en dreng på 12 år har stjålet en cykel eller har været fuld til en koncert.
Men det er altså ham, der går ud af skolen i 8. klasse, begynder på et stofmisbrug og pludselig en dag er på forsiden af alle aviserne. Så får den med fuld hammer og krav om hårdere straffe og mere politi. Det hjælper ikke en meter.
Gid det var muligt og lovligt at drage omsorg for de uvorne knægte, inden de blev til slemme drenge. Også her gælder det, at forebyggelse er bedre (og billigere) end helbredelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar