Det ophidsende sprog

Læserbrevsskribenter, bloggere og andre debattører kan hidse sig op over politik, særligt når de gælder de værdiladede spørgsmål som flygtninge, retsvæsen og krig/fred.
Det kan jeg forstå.
Men den samme ophidselse gælder noget så håndgribeligt som det danske sprog. Det kan virkelig få folk op på lakridserne. Med jævne mellemrum dukker der bekymrede indlæg op, hvor skribenten forklarer om sprogets sørgelige forfald.
Skal man tro disse sprogrøgtere er der to grupper i det danske samfund, som overhovedet ikke kan stave, og som til overflod ikke kender de mest elementære regler i den danske grammatik: Lærere og journalister.
Vi går ind for, at alt er tilladt. Og så bruger vi for resten (er det i 1 eller 2 ord?) alt for mange engelske ord.
Når sprogforskere og almindeligt sproginteresserede argumenterer imod regelrytteriet og for en stadig udvikling af sproget - ja så skal de lægge inbox til de mest utrolige beskyldninger.
Jeg er selv et sted midt imellem. En tekst fuld af stavefejl giver støj på linjen hos mig. Jeg tror ikke rigtig på skribenten.
Overdreven brug af engelske generer mig også. Når du skriver en tekst, må det være fordi du gerne vil have læseren til at forstå dine pointer. For mig og mange andre er det en forhindring, at jeg skal sidde og oversætte ord fra engelsk, mens jeg læser. Så et dækkende dansk ord er bedre end et smart engelsk. Men 5-10 pct. af de gode danske ord er engelske. Det er kunstigt at kalde en computer for en datamaskine og en harddisk for øøøh.... en hårdskive.
Omkring 40 % af vores danske ord er importeret fra tysk. Det skete i 1600-tallet, da det simpelthen var finere at tale tysk end dansk. I dag (tysk ord) tænker (tysk ord) vi ikke over det, og det er vel også helt ligegyldigt. Sprogene henter inspiration og ord fra hinanden. Store sprog, som mange taler, bidrager med flere ord end små sprog. Sådan er det.
Det danske sprog er komplet - det vil sige, at vi kan udtrykke alt, hvad vi har brug for. Det kan kun udvikle sig ved at tage ord og vendinger ind fra andre sprog.
Så må vi finde os i, at det nu er i orden at skrive "i sommers", og at en bjørnetjeneste både kan betyde en stor tjeneste og en velment men mislykket tjeneste.
Vi må også finde os i ligegyldige stavefejl. Ifølge Retskrivningsordbogen er det korrekt at skrive ketsjer og frås og forkert at skrive ketcher og fråds. Jeg synes personligt, de forkerte stavemåder ser mest rigtige ud, og computerens stavekontrol er ikke enig med Dansk Sprognævn. Men når det gælder stavning har sprognævnet altid ret. Det siger loven.