Kristent pjat i DR-kontrakt

I DRs programflader og platforme skal det "være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen".
Sådan står der i den nye publicservicekontrakt, som DRs ledelse har måttet indgå med kulturminister Mette Bock (LA).

Kvindeundertrykkelse
Jeg gætter på, at det kristne pjat har Dansk Folkeparti som afsender. Jeg bliver træt af at se kristendommen fremhævet som det vigtigste særlige danske. Det er det ikke. Kristendommens historie med kvindeundertrykkelse og fordømmelse af morskab er ikke værd at fremhæve som en særlig kvalitet.
Er det da ikke rigtigt, at Danmark har sin rod i kristendommen? Tjo. Det kommer an på, om vi tager hele roden med. Det, vi kender som Danmark, har vist været hedensk i mindst lige så lang tid, som det har været kristent. Og så har det været katolsk i nogle hundrede år. I de seneste 50 år har Danmark kun rent formelt været kristent. Flertallet af befolkningen praktiserer ikke den kristne tro.

Hvad med friheden?
Men det kan vel ikke skade, at der står noget om kristendom? Næe. Men der kunne stå så meget andet, som den liberale minister ikke har fundet det værd at fremhæve.
Der kunne for eksempel stå noget om frihed og ytringsfrihed, som for alvor er en grundpille i det danske samfund.
Der kunne også stå noget om tolerance. Eller om forpligtende fællesskaber. Eller om åbenhed og mangfoldighed. Eller om ligeværd. Eller om åbenhed over for verden som en nødvendighed for et lille land uden dyrebare naturressourcer.

Vis tillid til DR
Der kunne også stå ingenting. Det havde været det allerbedste.
Politikerne kunne vise den tillid til DR, at vores fælles tv- og radiostation afspejler tendenser i samfundet og derfor bringer indhold, som interesserer danskerne og som er med til at fremme dansk identitet.
Men med inspiration fra folkepartiet, er det som så ofte før kristendommen, der skal luftes. Jeg påstår, at det er for at fremhæve en modsætning til andre religioner. Religioner, som partiet hele tiden forsøger at forbinde med flygtninge og indvandrere.

Rettidig omhu og en lang næse

Et af de store konfliktpunkter herhjemme er, når jeg siger ja til en opgave ude i en kommune på en dag, hvor vi skal noget privat. Det er desværre sket nogle gange, og jeg skal ikke forsøge at bortforklare noget. Det er simpelthen mig, der er en torsk.
Undskyld.

Rettidig planlægning
Men nu har jeg desværre fået bevis for, at rettidig planlægning ikke nytter. Vi har for meget længe siden bestemt, at vi vil fejre vores sølvbryllup lørdag den 15. september. Det siger sig selv, at jeg ikke skulle love mig væk til noget den weekend.
For mange måneder siden begyndte vi så at planlægge et af de allerkæreste arrangementer, jeg er involveret i i Tankegang: Hele Verden i Frederikshavn Kommune. Det er en kulturdag, hvor folk fra hele verden, som nu bor her i området, synger, danser, spiser og snakker sammen - og hvor vi lokale også er med. Vi har holdt den tre gange, og det er en skøn dag. Jeg har fået rollen som konferencier, og det er så sjovt.

Kontraordre fra rådhuset
Tilbage til planlægningen. Jeg manøvrerede sikkert uden om den 15. september, og vi fandt også en fin dato, hvor Maskinhallen var ledig.
Så kom der kontraordre fra Frederikshavn Kommune. Vores arrangement skulle være en del af Frederikshavns 200 års byjubilæum, nærmere bestemt kulturnatten, som holdes - gæt hvornår - lørdag den 15. september.

Åbningsarrangement for Kulturnatten
Jeg protesterede og mine makkere bag arrangementet bakkede mig minsandten op. Men der var naturligvis ikke noget at gøre. Vores private fest får jo ikke kommunen til at lave om på jubilæumsplanerne, så nu er Hele Verden i Frederikshavn Kommune blevet åbningsarrangement for Kulturnatten.
Moralen er ty'lig, men styg og modby'lig (shu-bi-dua citat): Man får ikke noget ud af at planlægge i god tid.
Til gengæld har vi planlagt en super sølvbryllupsfest og en næsten lige så god kulturdag.

Tidlig sæson for valgkuller

Senest i juni 2019 har vi folketingsvalg igen. Det bliver som altid rigtig spændende.
Jeg håber meget naivt, at debatten op til valget vil være præget af partiernes holdninger til klima, økonomi, internationalt samarbejde, sundhed og kultur.

Kabalevalgkamp
Men jeg frygter, at det med medierne som dirigent bliver en kabalevalgkamp, hvor det hele går ud på at finde ud af, hvem der skal være statsminister.
Der er allerede gået alt for meget valgkuller i den.
At Uffe Elbæk og Pernille Skipper foreslår sig selv som statsminister er underholdende og helt i orden. De kunne også pege på sig selv som præsident i England eller træner for fodboldlandsholdet.

Tre gange kuller
Men når Alternativet siger, at de ikke vil pege på andre end Uffe Elbæk, og at de vil vælte enhver regering, der ikke opfylder Alternativets klimamål, så er det kuller.
Når de radikale forlanger skriftlige løfter om, at Socialdemokratiet skal føre radikal udlændingepolitik for at få lov at sidde i regering, så er det kuller.
Og når Dansk Folkeparti kræver, at en ny Venstre-regering ikke må have deltagelse af Liberal Alliance, så er det kuller.

Flertal i Folketinget
Partier af enhver størrelse må respektere ethvert flertal i Folketinget. Hvis et markant flertal i Folketinget har en anden klimapolitik end Alternativet - så bliver partiets politik ikke gennemført. Og så er det pip at hive tæppet væk under en regering på det grundlag, for det vil jo ikke ændre noget som helst politisk.
På samme måde med de radikales udlændingepolitik. Den kommer der ikke flertal for, uanset om de radikale støtter Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Bliv væk fra træerne
Jeg håber, at partierne vil lade være med at kravle op i en masse træer under valgkampen. Derfra opnår man ingen resultater.
Når krydserne er sat, er der muligvis et grumset folketing uden et klart flertal for Mette Frederiksen eller Lars Løkke. Det er helt almindeligt. Sådan var det i 60erne, 70erne og store dele af 80erne og 90erne. Så må partierne forhandle.
Det gør de forhåbentlig ud fra devisen landet skal jo regeres.
I den situation kan dygtige partier forhandle sig til høj indflydelse, men det kræver altså, at de ikke i to-tre måneder har gået og underholdt enhver forbipasserende journalist med alle de ultimative betingelser, de stiller for at være med.

Flere rutsjebaner

Der er et skud i bøssen, når de mindre politiske partier indkalder pressen i forbindelse med deres sommergruppemøde. Så skal de have fundet på ét budskab, som kan blive dagens historie i alle elektroniske medier i nogle timer.
De konservative havde deres 15 minutters berømmelse torsdag, og budskabet lød: 600 flere politibetjente.

Gakkelak
Et gyseligt eksempel på, at kommunikationstænkning har afløst politiske tanker. Partiet vil gerne appellere til folk, som ønsker lov og orden, og så bliver et ønske om flere politifolk pludselig den vigtigste mærkesag. For et regeringsparti. Det er gakkelak.
Alle i det offentlige kan bruge flere hænder, og det er da venligt, at de konservative ønsker at tilgodese en bestemt fagforenings ønsker.
Men det løser jo ikke noget væsentligt problem. Kriminaliteten i Danmark er faldende, og har været det i mange år. Den knytter sig for en meget stor dels vedkommende til hash- og narkotikahandel, som er et problem i Danmark, men ikke voldsomt. Og det kan 600 betjente ikke gøre noget ved.

Rutsjebaner giver livskvalitet
Efter min mening kunne de konservative lige så godt have forlangt flere rutsjebaner. Det ville da være dejligt, hvis der var flere steder, hvor børn og barnlige sjæle kunne lege. Og vi ved, at leg og fysisk udfoldelse giver øget livskvalitet.

Klimaet, nååh ja
En stærkt stigende del af den danske befolkning mener, at klimaudfordringen er det største problem i Danmark, og vi ønsker, at de politiske partier for alvor tager fat om det, inden det er for sent.
Det gled forleden helt ud af de konservatives politiske prioriteringsliste. Efter en dag i vridemaskinen kom formanden i tanke om, at de konservative fortsat vil kalde sig et grønt parti, så klimaet kom ind på en fjerdeplads. Nummer 1 er fortsat de 600 ekstra politibetjente.
Jeg forudser, at det gamle parti fortsætter ned af vælgerrutsjebanen.

Skibsuret overlevede ragnarok

 

Mette med det dejlige smil og det gamle ur. 

 Skipper Tørnæs med uret, der overlevede Ragnarok

Ved min svigerfar Hans Lillelund Ovesens begravelse sad vi over for Laurits Tørnæs, der lige som Hans var en meget dygtig fisker i Esbjerg i 50erne og 60erne. Han kender familien og vidste, at vi boede i Frederikshavn, og for at være venlig nævnte han, at han forresten skulle have været til vores by i vinter. Han skulle hente et ur, der stammede fra hans kutter Vidar, og som en dame i Frederikshavn havde fundet.

Han hedder Stener og så hedder han....
Jeg tilbød selvfølgelig at være kurér. Jeg kommer tit til Esbjerg, så det var ikke spor besværligt for mig at tage et skibsur med. Selv om jeg forestillede mig, det var en større sag, der fyldte godt op bag i bilen.
Tørnæs sagde ja tak. Han fik mit kort og ville bede damen kontakte mig.
Kort efter ringede han til hende, og fortalte historien. Han sad med mit lille kort, og sagde: Han hedder Stener og så hedder han...
... Glamann, sagde Mette Andreassen, som vi har kendt fra Frederikshavn Rideklub i 25 år. Og så fik jeg en hilsen fra Mette, som få dage efter stod på vores gårdsplads med uret og sit dejlige smil.

Alpha Diesel
Hun kunne fortælle, at hendes far havde arbejdet på Alpha Diesel på havnen, og han må have taget uret i forbindelse med ophugningen. Mettes gik og ryddede op i sine forældres hus i Strandby, og der fandt hun skibsuret. Det var millimeter fra at ryge ud, men så opdagede hun en lille håndlavet gravering. Der stod Vidar E-440. Den slags kender Google svaret på, og her fandt Mette hurtigt ud af, at der var tale om en fiskekutter, hjemhørende i Esbjerg, der havde tilhørt Laurits Tørnæs.
Ham turde hun ikke kontakte, men datteren Ulla Tørnæs er ridepige - og minister - så hun fik en hilsen fra Frederikshavn, og kort efter var der kontakt til ham, jeg godt må kalde den gamle fisker - folketingsmedlem, minister og amtsborgmester.

Odins søn
Historien sluttede i tirsdags, hvor jeg cyklede ud til Sædding med det hvide ur i en pose. Vi fik en hyggelig snak om kutteren, der var den tredje, Laurits Tørnæs fik bygget på 10 år. De hed alle Vidar, opkaldt efter Odins søn, hvis opgave var at kæmpe mod Ragnarok den dag, det måtte opstå. Laurits Tørnæs kom ud for et trafikuheld på sin tredje rejse med Vidar og solgte kutteren - med ur - i 1973. Den levede videre under andre navne i 15 år, indtil den blev ophugget i Grenaa og uret på ikke opklaret vis endte i Strandby.

Udsigt over Ho Bugt
Ophugningen har været et sandt ragnarok for det gode skib, men skibsuret levede op til kutterens navn og efter en snarlig tur til urmageren kommer det op at hænge i rødstensvillaen med udsigt over Ho Bugt.

En god historie for Gregory og Steiner

 Hygge på terrassen i Tolne

Hver dag i sommerferien skal jeg have et projekt. Noget, jeg skal foretage mig. Det kan være have- eller husarbejde. Men det kan også være en udflugt. I dag har jeg for eksempel to. Jeg skulle klatmale huset og vi skal til en lille koncert nede i byen i aften. Det er rigeligt.

Vandretur til Lønstrup
I torsdags var det et større projekt. Der gik jeg hjemmefra og til Lønstrup - en dejlig tur på 52,5 kilometer. Ruten var planlagt. Jeg stod tidligt op, gik i bad, spiste et kraftigt morgenmåltid og spændte vandreskoene på. I hånden havde jeg en lille vandflaske og i lommerne lå to müslibar, et dankort og min telefon.

Mad i butiksløse byer
Det meste af turen gik gennem butiksløse landsbyer, så det var lidt af en udfordring at få mad. Jeg vidste dog, at der var en Netto i Højene, hvor jeg kunne fylde kalorier på. Så mon ikke det gik?
Det gjorde det, for allerede i Tolne gik jeg lige forbi en restaurant - Tolne Gæstgjivergård. På den hyggelige træterrasse sad et svensk ægtepar og nød morgenmaden. Jeg bevilgede mig selv en kaffepause og gik op på terrassen. En munter mand med amerikansk accent bød mig velkommen. Jeg gav hånd og præsenterede mig, og bestilte en kop kaffe. Værten lokkede med hjemmebagte scones, så jeg måtte have sådan én til.

Gregory fra Wisconsin
Da han kom med bakken, satte han sig og snakkede. Først havde vi lidt grin med mit navn. Som så mange andre kaldte han mig Steiner de første gange. Selv hedder han Gregory og er fra Wisconsin, men taler fint dansk efter en del år her i landet.
I sine unge dage løb han maraton, men det er mange kilo siden, og nu er han netop begyndt at træne igen. Efter 6 uger er han op på 6 kilometer.
Han var meget fascineret af mit projekt med at gå 50 kilometer, og jeg måtte love ham at melde tilbage, når turen var forbi.

Betaling: Historien
Så kom vi til betalingen. Det var hurtigt overstået, for Gregory ville ikke have noget for det velsmagende lille måltid. Han havde fået en god historie, og det måtte være nok. Blot jeg ville love at komme tilbage en anden gang.
Der var ikke noget at gøre, så jeg gav en krammer i stedet og spadserede videre vest på. Da jeg var sikkert hjemme igen, sendte jeg Gregory billedet ovenfor og skrev, at min tur var gået fint. Der kom straks svar tilbage: You made it. Congrats!

Reklame for Tolne Gjæstgivergård
På den måde fik både han og jeg en god historie. Han skal have lidt mere reklame, så jeg vil kraftigt opfordre dig til at lægge turen forbi Tolne Station, hvor Gregory og Janne har både pottemageri, Bed & Breakfast, café og lidt af hvert.

Penge er et alt for fattigt formål

Med jævne mellemrum hører og læser jeg den påstand, at private virksomheder kun har 1 formål: At tjene penge.
Det får lov at stå uimodsagt, og det irriterer mig. For det passer simpelthen ikke.
En virksomhed er til for at gøre noget godt for kunder og medarbejdere. Den er til for at dyrke den faglighed, som er virksomhedens grundlag.

Opgaven er drivkraften
Min drivkraft i Tankegang er at løse spændende opgaver sammen med kommunerne - og få dem til at lykkes. Min drivkraft er, at vi i Tankegang udvikler os til fremtidens krav fra kommunerne og bliver ved med at være en spændende og idérig virksomhed. Og min drivkraft er at bidrage til at gøre Danmark en lille smule grønnere og en lille smule mere åbent og demokratisk.

Vi skal have overskud
Penge og overskud er ikke ligegyldigt. Det er en simpel nødvendighed. Tankegang skal tjene penge, så vores virksomhed kan drives videre og kan udvikle sig. Vi skal tjene så mange penge, at vi har råd til at få underskud, når konjunkturerne går skævt eller vi er uheldige.
På samme måde er det med tømreren, automekanikeren, revisoren, landmanden, telefonselskabet og for Grundfos. De skal tjene penge for at kunne fortsætte og for at kunne udvikle sig. Men det er ikke selve formålet med virksomheden.

Den rige tømrer
Tømreren og hans svende og lærlinge kører ikke ud og sætter vinduer i hos fru Jensen, for at mester skal blive rig. De gør det, fordi fru Jensen bliver glad, fordi det er vigtigt at sætte vinduer i på den rigtige måde, og selvfølgelig fordi de får løn og tjener penge på det.
En god løn eller et flot overskud er en del af arbejdsglæden, og det giver tryghed. Men det er kun en del.

Dollartegn og underskud - nej tak
Som kunde vil du ikke handle med nogen, der har dollartegn i øjnene. De skal brænde for at give dig en god service og/eller et godt produkt til en fornuftig pris. Så en virksomhed, hvis eneste formål er at tjene penge, vil aldrig blive en succes.
Men du vil heller ikke handle med nogen, der ikke kan tjene penge. En virksomhed, der har et pænt overskud, er en god og solid virksomhed, som kunderne kan regne med. Som kunder vil vi også gerne have, at medarbejderne har det godt og trives i den virksomhed, vi handler med.

Fire sider af samme trekant
På den måde hænger tingene sammen i mit lille hoved. Den gode virksomhed brænder for kunderne, medarbejderne, virksomhedens faglighed og for at skabe en god økonomi. Det er fire sider af samme trekant. Derfor er det så svært :-)

Tænk på det, næste gang nogen slår fast, at private virksomheder kun er til at for at tjene penge. Det er alt for fattigt. Men vi SKAL tjene penge.
Det skal du jo også.