Er det godt eller skidt, at KL og Danmarks Lærerforening er på konfliktkurs? Det har jeg spekuleret over, mens debatten har kørt, og jeg er nu kommet frem til en knivskarp konklusion: Både og.
Fordele ved konflikt
- Konfliktvarslet har skabt en fin debat i medierne og blandt folk om den danske folkeskole, om det vores børn lærer og måden, undervisningen foregår på. Jeg synes, den debat har fyldt mere end den lidt firkantede diskussion om lærernes arbejdstid. Det er godt for skolen, og dermed for samfundet.
- Debatten om heldagesskolen og helhedsskolen har fået kød og blod under konflikten. Det er rigtig godt, for det er en stor omvæltning, regeringen lægger op til, og der er både plusser og minusser ved den.
- Og så er det selvfølgelig dejligt, at vi endnu engang ser den højt besungne danske model fungere. KL og lærerne er godt i gang med at presse hinanden. Det er sådan, det skal være. Og det er dejligt, at ikke alle vigtige beslutninger skal træffes i sene nattetimer på Christiansborg.
Ulemper ved konflikten
- Den værste ulempe er risikoen for en bitter strid, som får mange lærere til at opfatte den faglige kamp som deres vigtigste opgave. Skolen og samfundet har brug for, at lærernes engagement kommer børnene til gode - og ikke brændes af på vrede mod KL eller "politikerne".
- Der er også tendenser til, at parterne stiller sig hen i et hjørne og råber ad hinanden. Det har vi set fra begge sider, og det kommer der intet godt ud af. Det svækker både kommunernes og lærernes troværdighed.
Arbejdstiden
Stridens kerne er lærernes arbejdstid. KL ønsker, at lærerne skal undervise eleverne i længere tid og at tilrettelæggelsen skal foregå på den enkelte skole. Lærerne ønsker nogle overordnede rammer for arbejdstiden, som alle skal rette sig efter.
Det må de finde ud af. Der må være plads til, at begge giver sig. Som jeg forstår det, er lærerne klar til at acceptere mere undervisningstid - og i praksis længere arbejdstid. Så må KL også give sig på sit krav om at afskaffe den centrale arbejdstidsaftale.
Husk lige: Skolen fungerer jo i dag. Der er altid plads til forbedringer, men det er altså ikke lærernes arbejdstidsaftale, der er skyld i alle problemer i den danske folkeskole.
Konklusion
Hvis lærerne og KL indgår en aftale uden Folketingets indblanding, er jeg helt sikker på, at konflikten har været nyttig - også selv om den har kostet eleverne en uge eller to uden undervisning. Så har det faglige system bevist, at det kan løse en meget svær opgave, og så har vi i hele samfundet fået vores skole højere op i bevidstheden. Det vil være fedt.
Hvis det bryder endegyldigt sammen, er det omvendt et nederlag af dimensioner for de professionelle organisationer, som har tilranet sig en del magt. Og vi risikerer, at alt for mange lærere alt for længe ser det som deres vigtigste mål at arbejde efter reglerne. Det vil være en ulykke.
Fordele ved konflikt
- Konfliktvarslet har skabt en fin debat i medierne og blandt folk om den danske folkeskole, om det vores børn lærer og måden, undervisningen foregår på. Jeg synes, den debat har fyldt mere end den lidt firkantede diskussion om lærernes arbejdstid. Det er godt for skolen, og dermed for samfundet.
- Debatten om heldagesskolen og helhedsskolen har fået kød og blod under konflikten. Det er rigtig godt, for det er en stor omvæltning, regeringen lægger op til, og der er både plusser og minusser ved den.
- Og så er det selvfølgelig dejligt, at vi endnu engang ser den højt besungne danske model fungere. KL og lærerne er godt i gang med at presse hinanden. Det er sådan, det skal være. Og det er dejligt, at ikke alle vigtige beslutninger skal træffes i sene nattetimer på Christiansborg.
Ulemper ved konflikten
- Den værste ulempe er risikoen for en bitter strid, som får mange lærere til at opfatte den faglige kamp som deres vigtigste opgave. Skolen og samfundet har brug for, at lærernes engagement kommer børnene til gode - og ikke brændes af på vrede mod KL eller "politikerne".
- Der er også tendenser til, at parterne stiller sig hen i et hjørne og råber ad hinanden. Det har vi set fra begge sider, og det kommer der intet godt ud af. Det svækker både kommunernes og lærernes troværdighed.
Arbejdstiden
Stridens kerne er lærernes arbejdstid. KL ønsker, at lærerne skal undervise eleverne i længere tid og at tilrettelæggelsen skal foregå på den enkelte skole. Lærerne ønsker nogle overordnede rammer for arbejdstiden, som alle skal rette sig efter.
Det må de finde ud af. Der må være plads til, at begge giver sig. Som jeg forstår det, er lærerne klar til at acceptere mere undervisningstid - og i praksis længere arbejdstid. Så må KL også give sig på sit krav om at afskaffe den centrale arbejdstidsaftale.
Husk lige: Skolen fungerer jo i dag. Der er altid plads til forbedringer, men det er altså ikke lærernes arbejdstidsaftale, der er skyld i alle problemer i den danske folkeskole.
Konklusion
Hvis lærerne og KL indgår en aftale uden Folketingets indblanding, er jeg helt sikker på, at konflikten har været nyttig - også selv om den har kostet eleverne en uge eller to uden undervisning. Så har det faglige system bevist, at det kan løse en meget svær opgave, og så har vi i hele samfundet fået vores skole højere op i bevidstheden. Det vil være fedt.
Hvis det bryder endegyldigt sammen, er det omvendt et nederlag af dimensioner for de professionelle organisationer, som har tilranet sig en del magt. Og vi risikerer, at alt for mange lærere alt for længe ser det som deres vigtigste mål at arbejde efter reglerne. Det vil være en ulykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar