Ansigtsbogen er på hele tiden
Dette er den tredje og sidste artikel i en miniserie om digitale chok, jeg har oplevet i mit voksne liv.
Jeg skriver dem for selv at blive klogere på det, jeg har oplevet og måske se sammenhænge, så menneskenes brug af teknologi ikke bliver ved med at komme bag på mig.
Du må meget gerne kommentere.
En nydelig forretningsmand
Første chok var i 1992 og nummer to var 15 år senere. Det tredje indtraf blot 3 år senere. Det skete i et fly fra København til Aalborg. Foran mig sad en nydelig forretningsmand på omkring de 30 år. Da vi landede i Aalborg, tog han sin telefon op - det gjorde jeg også - og så gik han på Facebook og skrev en statusopdatering.
Hvad? Jeg stod og ledte efter mails eller beskeder. For ham var det vigtigste at meddele sig på Facebook.
Jeg havde da været på Facebook i nogle år uden rigtigt at være aktiv, og jeg kunne ikke se noget som helst behov for at spy opdateringer ud i tide og utide.
Men det kunne manden her. Jeg bedømmer ham kun på udseende og tøj. Han lignede en succes - en dygtig og fornuftig mand. For mig at se var han ikke typen på at spilde sin tid på at dele ligegyldigheder på Facebook.
Og det er så her, jeg igen tager fejl.
Ligegyldigt tidsfordriv?
Det er ikke ligegyldigt tidsfordriv at lægge noget op på Facebook. Det hedder en statusopdatering, og det ord er dobbelttydigt på dansk. Du får status af at fortælle, at du lige er landet med fly fra København.
Synlighed er eksistens, siger vi i kommunikationsbranchen. Min rejsefælle gjorde sig synlig over for vennerne, og jeg er sikker på, at han fik mindst 5 Synes-godt-om'er. Det er flere end jeg får, når jeg linker til et blogindlæg på Facebook.
Kan jeg nu forstå det?
For jeg arbejder stadig med at forstå Facebook. Jeg har opfattet, at det for rigtig mange mennesker er døgnets vigtigste nyhedskilde. Jeg har forstået, at vennernes små historier og links til sjove citater og billeder er så gode, netop fordi de kommer fra vennerne. Og det begynder også at trænge ind, at det at holde kontakten via Facebook for mange er lige så naturligt som at gå i bad om morgenen.
Men jeg ved ikke stensikkert, hvordan jeg som kommunikationsmand trænger derind. Hvordan får jeg 3 mio. danskere til at dele viden om at sortere affald og til at synes-godt-om sortering af grønt affald?
Det må du godt lige fortælle mig. Send en mail. Så er vi sikre på, at det når frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar