Femstjernet indlæg

 Fint skulle det være men bøffen var sej

Vores ferie sluttede med en uge i den smukke historiske kroatiske havneby Dubrovnik, hvor vi blandt andet skulle fejre min fødselsdag.
Et par dage før havde vi udset os en lidt romantisk restaurant og bestilt bord. Den lå med en dejlig udsigt over havet. Det så fornemt ud med hvide duge og alvorlige tjenere i sort, og der var fem stjerner på restaurantens skilt.

Menukort eller mosetavler
Fem stjerner. Det var nok lidt dyrt, tænkte vi. Men pyt, jeg har har jo kun fødselsdag 1 gang om året.
Vi kom til den aftalte tid, og de var noget formelle. Menukortet blev slået op for os med en værdighed som om, det var de originale mosetavler, de havde frembragt i dagens anledning.
Vi besluttede os for en aspargessuppe til forret og en god bøf som hovedretten. Bøffen havde de ikke, så der tog vi T-bones i stedet og vi blev bedt om at vælge kartofler til.

Glas-asparges
Efter et stykke tid kom der 1 forret til mig og ingen til Solle. Den kiggede jeg lidt på, og vi kaldte på tjeneren og gjorde opmærksom på, at vi havde bestilt suppe til 2. Han undskyldte, tog min kolde suppe ud og kom tilbage med to varme portioner.
Det smagte ikke dårligt, men heller ikke ret godt. Aspargserne var måske fra et glas. Det kunne godt trænge til salt og peber - som ikke stod på bordet. Igen måtte vi praje en tjener, og igen undskyldte han og kom med det basale tilbehør.

Intet tilbehør
Så kom T-bonen. To store moppedrenge, der hver fyldte en tallerken. Ved siden af en tallerken med de aftalte kartofler. Intet tilbehør. Det skulle vi måske have bestilt, og det havde vi helt sikkert gjort, hvis tjeneren havde gjort os opmærksom på det. Det var den eneste gang i løbet af ugen, vi oplevede at der ikke var tilbehør til en hovedret.
Min t-bone var sej og smagte ikke af noget. Solles var acceptabel, i hvert fald den lille og møre del. Jeg er altid sulten, så jeg spiste det, jeg kunne skære mig igennem og efterlod ben og en masse sener med lidt kød på. Jeg fik lidt af Solles gode kød, og så smilede vi pænt til den fornemme tjener og bad om at betale.

Bedre uden stjerner
Alle andre aftener spiste vi på almindelige restauranter uden stjerner og hver gang fik vi dejlig mad. Men den ene aften på den femstjernede var det simpelthen ringe.
Nu sidder jeg så og tænker på de fem stjerner. Det er sikkert ikke nogen, restauranten har fået tildelt. Mon ikke bare, de har fået skiltemaleren til at sætte dem på? Det koster ikke ekstra, og hvis det kan lokke kunder til, er det meget smart.
Det var udsigten, der lokkede os til. Da vi bestilte bord, så vi, at det var en pæn restaurant, og så kom de fem stjerner ind som det sidste argument. De havde en stor effekt. Hele dagen, mens vi nød en sejltur uden stjerner, sad vi og glædede os til den fine middag.
Restauranten hed More. Nu er du advaret, hvis du skulle komme til Dubrovnik.