lørdag den 29. oktober 2011

Ros til EU

Det ligger dybt i mig at være modstander af EU, selv om det efterhånden er en helt antikveret holdning.
Og ugens begivenheder har gjort synspunktet endnu mere håbløst.
For det var direkte flot, at de 17 Eurolande vred armene rundt på hinanden og blev enige om at kappe halvdelen af Grækenlands gæld. Oven i købet fik de en række store banker med på den ubehagelige spøg.
Den sag burde da overbevise mig og de tusinder af andre EU-skeptikere om, at vores fælleseuropæiske foretagende har en berettigelse? Jo, jeg må indrømme, at det gør indtryk.
Men mavefornemmelsen er stadig ikke god. Jeg synes fortsat, at EU er en kæmpe bureaukratisk kolos, og jeg er stadig meget betænkelig ved et helt tæt politisk samarbejde mellem os kolde nordboere, de varmblodede sydeuropæere og de ukendte folk i Østeuropa. Det bliver et meget indirekte og fjernt demokrati, hvis de reelle afgørelser skal træffes i Bruxelles.
Men det er selvfølgelig endnu mere indirekte, når det reelt er Angela Merkel, der trumfer årets og måske årtiers vigtigste fælles beslutning igennem.
Problemet med økonomi er, at hele verden hænger sammen. Derfor kan Danmark ikke bare være sig selv. Det kan selv jeg forstå. Grækenland kunne ikke have løst sin krise selv, og Grækenlands økonomiske morads kan hurtigt få meget konkret indflydelse på vores økonomi.
Derfor er der brug for at kunne træffe fælles beslutninger. Og det kræver altså et eller andet apparat. Man kan ikke bare samle 17 eller 27 statsledere til et møde et par dage, og så bum. Held skal forberedes, og det går ikke at sammensætte et team til lejligheden, hver gang en krise er undervejs. Der skal være struktur på sådan noget. Og i virkeligehedens verden er der opbygget et system, nemlig EU. Her kender nøglepersonerne hinanden og har opbygget et tillidsforhold.
Så det er vist en meget praktisk ting.
Men det er stadig en udemokratisk, dyr og temmelig udansk kolos. Og jeg tror ikke på, at en organisation af den størrelse nogensinde kan blive andet. Så jeg vil have lov til stadig at være skeptisk. Min nye holdning vil være, at vi skal bruge EU der, hvor EU løser opgaven bedst.

Ingen kommentarer: