Som alle andre løbetosser har jeg altid troet, at jeg havde en stærk og spændstig krop. Jeg er godt nok ikke så smidig, men jeg er da muskuløs.
Syntes jeg selv. Indtil jeg i månedsvis døjede med en skade i det venstre baglår.
Jeg forsøgte at blive behandlet og jeg holdt lidt løbepause, men skaden kom igen, så snart jeg begyndte at løbe langt eller hurtigt.
Så var jeg i behandling hos min kollega Gitte, og hun forklarede mig på en sød måde, at jeg var for slap. Den var gal med mave- og rygmusklerne.
Derfor anbefalede hun mig at gå i gang med de såkaldte tibetanere. Det er fem små øvelser, hvor man populært sagt træner alle muskler. Der er lidt Østens Mystik over det, for det er noget med nogle chakra-punkter - energihvirvler - der har forbindelse til kroppens hormonkirtler. Så man træner ikke kun muskler men skulle angiveligt også rense udøveren for negative energier. Pis mig i øjet!
Det er lige noget for mig. Øvelser, man skal gøre hver dag. Det taler til mit behov for at udøve selvdisciplin, så i løbet af nogle måneder trænede jeg mig op til at tage de 5 øvelser 21 gange, som er det foreskrevne antal blandt de tibetanske munke, der higer efter evig ungdom.
Det bruger jeg nu 10 minutter på hver morgen, og det er ikke særlig anstrengende. Jeg vil ikke prædike for dig, men blot fortælle, at jeg ikke har mærket noget som helst til skaden i baglåret siden. Og jeg har prøvet at løbe meget langt og temmelig hurtigt mange gange.
Jeg mener også at kunne konstatere, at jeg har fået lidt mavemuskler og at min ryg er blevet stærkere.
Jeg lægger et link til øvelserne her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar