Dengang, jeg var dreng, da fik vi noget, der hed dessert.
I dag er det alt for usundt. Dessert er noget man får, når man er i byen eller har gæster. Resultatet er, at min yndlingsret citronfromage kun står på bordet ca. 1 gang om året. Den ret er simpelthen ikke fin nok til at blive serveret for gæster og til daglig får vi jo ikke dessert.
Da jeg var dreng, var dessert, kager og slik også usundt og en lille smule syndigt. Men som jeg husker det, var det ikke på grund af fedme. Det skyldtes sukkeret, som kunne skade vores tænder.
Siden er jeg blevet så oplyst og dum, at jeg er begyndt at tro på, at kager, slik og desserter er halvfarligt og helsyndigt. Det har ikke noget som helst med min figur at gøre. Jeg er slank, og jeg tager hverken på eller taber mig, fordi jeg spiser meget eller lidt kage. Min vægt falder, når jeg løbetræner meget, og den stiger lidt, når jeg er skadet.
Alligevel kæmper jeg med indre dæmoner. Især når jeg er ude at køre Jylland tyndt. Efter mange timer på landevejen og i kommunale mødelokaler, har maven simpelthen lyst til bagerens dejlige, fede kager. En pose bolsjer eller lakridser får også tiden til at gå bedre, men det er slet ikke det bedste.
I Tankegang kører vi her i 2010 en lille kampagne med at dele Toblerone ud, når vi besøger kunder. Er vi ude på et rådhus, går vi ind ad et par ekstra døre og lægger en plade chokolade og vores visitkort. Det er nem og billig markedsføring.
Derfor står der en kasse Toblerone i bilen. Den står der hele tiden, og nogle gange oplever jeg, at de fine trekanter nærmest råber til mine tarme. Det er simpelthen irriterende, og når det har stået på i flere timer, er der jo ikke andet at gøre end at stoppe skrigeriet.
Nu behøver man jo ikke at spise en hel stang, blot fordi man har fået åbnet Tobleronen. Man kan godt nøjes med et par trekanter. Ikke sandt?
Nej, DET ER IKKE SANDT. Det er totalt verdensfjern teori. To små trekanter kan slet ikke fylde et hul ud, og der er heller ingen grund til at efterlade en åben Toblerone i bilen. Så vil mine kolleger jo opdage, at jeg spiser kundernes chokolade.
Så den ene trekant tager hurtigt den anden. Lige pludselig er der kun to hapser tilbage, og det er jo ikke værd at gemme, så ind med dem også. Aah.
Bagefter har jeg det godt i maven, men det varer ikke ret længe. En halv time efter er det som om, maven bulner ud, og så kan jeg sidde resten af vejen hjem og bande over mig selv. I denne fase er jeg helt overbevist om, at det bliver den sidste bil-Toblerone, som glider ned.
Men et par dage efter sidder jeg i bilen igen.
Det er godt, vi ikke giver vores kunder rødvin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar