Karin Mortensen var stort set den eneste, vi kendte, da håndbold-VM startede i fjernsynet lørdag eftermiddag. Og hun blev endda skiftet ud.
Men allerede nu er det meget bedre. Vi er ved at kende holdet, og lige om lidt er de unge piger vores nye darlings. Sådan et drama, som de leverede mod Tyskland, er førsteklasses tv-underholdning. Og jeg er sikker på, at vi har mange neglebidere i vente fra Pytlick & co.
Da Anja, Camilla, Anne Dorte og de andre fra Wilbecks guldhold stoppede, troede vi det var slut. Men så kom anden generation med Fruelund, Kiærskou, Karin Mortensen & co. Nu er de alle væk - undtagen Karen Mortensen. Minsandten om ikke tredje generation viser sig at være lige så lovende.
Pytlick er naturligvis en del af forklaringen. Det må han være. Vi ved, at han kan holde hovedet koldt, og at han kan få det bedste frem i holdet. Hans hold har været heldig så mange gange, at det ikke kan være rent held.
Og så er der Kim Jensen fra Aalborg, tre generationers assistenttræner. Manden, der altid kan forklare i pausen, hvad der skal ske i anden halvleg. Manden, der altid bakker op om træneren og pigerne.
Håndbold er et holdspil, og det danske landshold har nu i 15 år været med helt fremme, fordi trænere, spillere og piger har forstået det i dybden. Holdet har været igennem mange små og store kriser og har undertiden ikke haft de store stjerner. Men modstanderne har altid været bange for Danmark, fordi det er Danmark, som har vundet så mange store turneringer.
Bliv ved med det. Vi er med foran skærmen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar