For tiden er det vigtigste politiske mantra hos regeringspartierne at sænke skatten på arbejde. Det er især topskatten, politikerne vil bekæmpe helt eller delvist.
Så får de en masse tid til at gå med det og sender debatindlæg til aviser og netsteder. Måske får de også en dag ført deres våde drømme ud i livet, og så kan de prale med, at de har opfyldt deres valgløfter til punkt og prikke.
Men de har ikke løst et væsentligt samfundsmæssigt problem.
Der er garanteret hjørner i skattesystemet, som kan pudses til, men grundlæggende fungerer det fint og uproblematisk. Vi danskere er så rige, at vi både har råd til at betale en høj skat og til at have en høj levefod for de penge, skattevæsenet ikke skal have.
Hvis topskatten bliver sænket eller afskaffet, bliver de allerigeste af os endnu rigere. Vi bliver helt sikkert ikke lykkeligere, og det er tvivlsomt, om vi arbejder mere. Det er i øvrigt heller ikke sundt, for vi arbejder rigeligt i forvejen.
Så topskatten er slet ikke noget problem. Det er nedslidte skoler og undervisningssystemer derimod. Et andet væsentligt problem er manglende integration af flygtninge og fysisk og psykisk syge. Og et tredje væsentligt problem er, at Danmark er godt i gang med at sætte sit store forspring på vedvarende energi over styr.
De problemer snakker regeringen også om. På årsmøder og i valgkampe. Men der sker ingenting. Jo, der bliver givet lidt til at renovere nogle skoletoiletter, og der er også sat penge af til at være vært for klimatopmødet. Men en reel og helhjertet indsats for at løse de væsentlige problemer, er der ingen stemning for.
Folketinget løser de problemer, som 90 medlemmer definerer. Derfor har vi fået en lov om, at 20 flygtninge på tålt ophold skal melde sig i Saltholmlejren en gang i døgnet. Den lov forhindrer, at en mistænkt tuneser slår en sød tegner fra Århus ihjel kl. 9 om morgenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar