Klimahysteri eller dumhed

I sidste uge gjorde en dansk forsker opmærksom på, at klodens temperatur ikke er steget siden 1998. Dermed satte han nyt spørgsmålstegn ved en af forudsætningerne for vores klimadebat: At der er klimaforandringer, og at de er menneskeskabte.
Nogen kalder det klimahysteri, at vi i den grad fokuserer på CO2 udslippet. Og så bruger de argumenter som dem, jeg lige har refereret fra den danske forsker.
Det bliver hurtigt til en meget teknisk diskussion, som ingen af os almindelige mennesker kan overskue. Og den er i bund og grund ligegyldig.
Mit udgangspunkt er et helt andet - nemlig den faktuelle viden, vi har. Vi ved, at olie, naturgas og kul forurener og løber tør. Vi ved, at det er teknisk og kommercielt muligt at forsyne hele verden med energi fra sol, vind og bølger - energikilder, der aldrig løber tør. Vi ved også, at vedvarende energi i løbet af nogle år kan blive lige så billig som kul og olie.
Flere argumenter har jeg ikke brug for. Vi - os mennesker - skal gøre det, der er klogest og bedst for os mennesker. Det er at udnytte de energikilder, som Vorherre eller Allah eller Det kosmiske Intet har stillet til rådighed.
Alt andet er dumhed.
Det var et mirakel for vores oldeforældre, da deres tids klogeste mennesker fandt ud af at udnytte olien. Det har skabt en masse velfærd, som vi alle sammen nyder godt af. Det var genialt set med datidens viden.
Nu er vi klogere, og så skal vi gøre noget, der er genialt. Eller bare almindelig sund fornuft.
Men hvis vi gør det, må de gæve forskere gerne blive ved med at undersøge, hvordan og hvorfor klimaet forandrer sig, og vi vil også gerne have besked.

Reelle problemer og politiske dagsordener

For tiden er det vigtigste politiske mantra hos regeringspartierne at sænke skatten på arbejde. Det er især topskatten, politikerne vil bekæmpe helt eller delvist.
Så får de en masse tid til at gå med det og sender debatindlæg til aviser og netsteder. Måske får de også en dag ført deres våde drømme ud i livet, og så kan de prale med, at de har opfyldt deres valgløfter til punkt og prikke.
Men de har ikke løst et væsentligt samfundsmæssigt problem.
Der er garanteret hjørner i skattesystemet, som kan pudses til, men grundlæggende fungerer det fint og uproblematisk. Vi danskere er så rige, at vi både har råd til at betale en høj skat og til at have en høj levefod for de penge, skattevæsenet ikke skal have.
Hvis topskatten bliver sænket eller afskaffet, bliver de allerigeste af os endnu rigere. Vi bliver helt sikkert ikke lykkeligere, og det er tvivlsomt, om vi arbejder mere. Det er i øvrigt heller ikke sundt, for vi arbejder rigeligt i forvejen.
Så topskatten er slet ikke noget problem. Det er nedslidte skoler og undervisningssystemer derimod. Et andet væsentligt problem er manglende integration af flygtninge og fysisk og psykisk syge. Og et tredje væsentligt problem er, at Danmark er godt i gang med at sætte sit store forspring på vedvarende energi over styr.
De problemer snakker regeringen også om. På årsmøder og i valgkampe. Men der sker ingenting. Jo, der bliver givet lidt til at renovere nogle skoletoiletter, og der er også sat penge af til at være vært for klimatopmødet. Men en reel og helhjertet indsats for at løse de væsentlige problemer, er der ingen stemning for.
Folketinget løser de problemer, som 90 medlemmer definerer. Derfor har vi fået en lov om, at 20 flygtninge på tålt ophold skal melde sig i Saltholmlejren en gang i døgnet. Den lov forhindrer, at en mistænkt tuneser slår en sød tegner fra Århus ihjel kl. 9 om morgenen.

Enkle budskaber fra topchef

Som kommunikationsmand falder jeg altid for folk, der kan sige tingene ligeud, så alle kan forstå dem. Og jeg fortæller gerne kommunale chefer, hvor vigtigt det er at sende klare budskaber ud - at skære ind til benet og fortælle det væsentligste. Gerne med et billede, der er til at forstå.
En af de bedste i den disciplin er den netop fratrådte adm. direktør for Danfoss Jørgen Mads Clausen. I foråret havde jeg fornøjelsen selv at interviewe ham, og det var i sig selv en oplevelse. Han formåede på en eller anden måde at fremstille alting, som om det var banaliteter. Interviewet handlede om danske virksomheders muligheder for at gøre sig gældende, når det gælder vedvarende energi. Det var faktisk kompliceret stof, men Clausen kunne gøre det gribende enkelt uden at bruge vanskelige ord.
I denne uge hørte jeg et længere interview med ham i radioen, og det var lærerigt og inspirerende. Her fortalte han om sine 12 år som topchef i Danfoss. På det første bestyrelsesmøde fremlagde den nye direktør en vision om, at Danfoss fremover skulle være nummer 1 eller 2 i verden på alle sine produktområder. Enkelt, ikke sandt?
Bestyrelsen nikkede ja, og så satte hr. Clausen sine folk i gang. 30 selskaber og produktlinjer blev solgt fra og 60 andre blev købt til i løbet af en 10-årig periode. Omsætning og overskud blev mangedoblet, så Danfoss i dag har over 30.000 ansatte verden over.
Visionen - den er nu virkelighed. Danfoss er nummer 1 eller 2 på alt, hvad virksomheden sælger. Det er altså uhyggeligt stærkt gået.
Jørgen Mads Clausen er netop fyldt 60 år og er blevet formand for bestyrelsen i stedet for at være administrerende direktør. Også det kunne han forklare med et stærkt billede.
- Som topchef skal du være supermotiveret hele tiden. Topchefen skal være en sulten løve, lød det fra den altid smilende og positive mand.
Nu er hans afløser på plads, og Jørgen Mads Clausen er dyrepasseren, som kærligt og kritisk holder øje med, at løvens kløer er hvæssede.
Skulle jeg lige nævne, at han til sin fødselsdag ønskede sig penge? Det blev til ca. 300.000 kr., som er anbragt i en fond, der skal bevilge mikrolån til iværksættere i udviklingslandene.
Hvis du vil lære noget om ledelse, strategi og kommunikation, så lyt til Jørgen Mads Clausen, når muligheden byder sig. Det er stærkt inspirerende.