Overskriften har jeg tyvstjålet fra en kommentar om Blekingegadebanden, som Anders Jerichow skrev i Politiken for et års tid siden. Den holder stadig vand.
I dag kan vi så læse og høre i nyhederne, at et medlem af banden har skrevet et anonymt indlæg til bladet Carté. Her forklarer han, at banden ikke havde noget ønske om at dræbe den 22-årige politielev Jesper Egtved Hansen efter røveriet fra Købmagergades Postkontor i 1989.
Og?
Morderen er en af de fem røvere. Han deltog i et nøje planlagt væbnet røveri. Han havde en skarpladt pistol på sig. Den var ladet med de dødsensfarlige vildsvinekugler. Morderen sad i en bil, der blev beskudt. Han gik ud af bilen, trak pistolen, pegede hen mod politibilen og trykkede på aftrækkeren. Samme aften døde Jesper Egtved Hansen.
Det var ikke hensigten at dræbe ham. Men der var en overhængende risiko for det. Havde morderen haft en almindelig kugle i pistolen, var betjenten ikke død. Havde han overgivet sig, var ingen kommet noget til. Var han flygtet, var hverken betjenten eller røverne døde. Morderen valgte at trykke på aftrækkeren med risiko for at dræbe et menneske.
Det var ikke selvforsvar. Det var for at slippe væk med mange millioner kroner, som palæstinensiske venner skulle bruge til at købe dræbende våben med.
Derfor skylder de 5 bandemedlemmer for et mord. Alle 5 ved, hvem morderen er. 4 dækker over ham.
Nu opfordrer 1 af de 5 i sit anonyme indlæg til forsoning. Det er vi med på i det demokratiske danske samfund. Det har vi indrettet vores retssystem efter. Fortæl, hvem morderen er - så bliver han dømt, og så er vi kvit - samfundet og morderen. Så er vi forsonet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar