Præster og biskopper har vi altid måttet gøre nar af. Men det er der ingen grund til - de klarer det fint selv.
I de seneste uger har vi været vidne til et forrygende satireshow fra Viborg Stift, hvor 10 mandlige præster har kæmpet for retten til ikke at give deres kvindelige kolleger et håndtryk, når en ny præst bliver ordineret.
Sådan en præsteindsættelse er ikke ligefrem noget tilløbsstykke. Der kommer alle de officielle gæster, familien og så de trofaste sognebørn + i heldige tilfældige en fotograf fra den lokale avis. Hvis de mandlige præster nu havde holdt deres bøtte, ville vi andre ikke have opdaget, om der kom et håndtryk mere eller mindre. Men nu skulle den altså have gas.
De 10 mænd henholder sig til nogle breve, en af Jesu' venner Paulus skrev for ca. 1975 år siden. Jesus var faret til himmels, og så havde hans menigheder rundt omkring kun Paulus at støtte sig til, når de skulle afgøre, hvad Gud mente om den ene eller den anden sag. Paulus skrev nogle breve til menighederne, og de er senere blevet en del af Det nye Testamente.
Ifølge den samme bog brugte Jesus en stor del af sin tid på at tage afstand fra de skriftkloge, som hele tiden skulle udlægge teksterne og slå folk i hovedet med formaninger. Ikke desto mindre har præster lige siden ophøjet Paulus' skriverier til kristen lære.
Og i et af brevene skriver den gode mand altså, at kvinder ikke kan være præster. Det er humor af høj klasse, at nogen her i 2007 kan argumentere for den slags med henvisning til et brev, der er næsten 2000 år gammelt.
Men der er flere vitser i Viborg. Når mændene i de sorte kjoler ikke vil trykke hånd, er det endnu en spidsfindig fortolkning af teksterne. De vil nemlig gerne give deres kvindelige kolleger hånden, både i og uden for kirken. De vil endda gerne gøre det til en præsteindsættelse.
Eneste krav er, at biskoppen omfortolker håndtrykket. Ifølge en forklaring, jeg hørte i radioen forleden, betyder håndtrykket nemlig en anerkendelse af kollegaen som præst. Hvis biskoppen i stedet bestemte, at håndtrykket betød "goddag" eller noget andet uskyldigt, ville præsterne gerne stikke næven frem til en kvinde i en sort kjole.
Vi lever i et rigt samfund, når så lille et problem kan blæses op til at fylde så meget. De kære præster må da have sognebørn, som har større problemer end fortolkninger af mørnede breve fra Palæstina.
Eller også har de simpelthen bare en ubændig trang til at underholde den danske befolkning. Tak for underholdningen. Vi ser frem til næste sketch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar