Diskriminerende humor

Jesper Klein har haft stor indflydelse på min holdning til humor. I et Klydeshow forklarede han, at det var SÅ synd for grønlænderne. De blev diskrimineret i Danmark, fordi de var de eneste, vi ikke måtte gøre nar af.
Præster, direktører, blondiner, tykke, tynde, kloge, spejdere, sportsfolk, skuespillere, politikere, københavnere, jyder, politibetjente og alle mulige andre må man lave grin med - men ikke grønlændere. Det var ifølge Jesper Klein rendyrket diskrimination.
I denne søde juletid er der igen løftede pegefingre imod humoren. I år gælder det DR2s julekalender Yallahrup Færgeby, som gør grin med 2. generations indvandrere, med fordomsfulde danskere og med velmenende tolerante danskere.
I den sidste gruppe er der folk, der har svært ved at se komikken. Jeg har opfattet det sådan, at de har 2 kritikpunkter:
1. Serien bekræfter de stereotype fremstillinger af 2. generationsindvandrere, som medierne i øvrigt tegner.
2. Serien forherliger et grimt sprog - det såkaldte perkerdansk.
Det er umuligt at argumentere imod. Af den simple grund, at det er umuligt at forklare, hvorfor noget et morsomt. De pågældende må have sat sig foran tv-skærmen med arme, ben og alt muligt andet over kors. Så er de heldigvis blevet bekræftet i, at voksenjulekalenderen er plat og primitiv - og det ER da ikke morsomt.
Hele argumentationen er forfejlet. Vi kan ikke tvinge de pågældende til at grine. Men de må ikke forfalde til at tingene for pålydende. Så er de ikke bare humorforladte - så manipulerer de simpelthen.
Humor og satire er ikke bare sjov. Det har en funktion. Det er et sprog, som vi kan bruge til at forstå nogle svære problemstillinger - eller en indgang til at tale om dem.
Hvor tit sidder man og drøfter integration i kaffepausen? Øøh - ikke hos os. Men vi taler ofte om noget sjovt fra tv, og når vi så er færdige med at grine om plathederne, kan vi begynde at reflektere over indholdet.
Nogen vil eller kan ikke forstå det sprog, der hedder humor. De vil ikke øve sig i det, og de ønsker ikke at forstå, at det har en funktion. Dem om det. Vi andre kan bruge det, og jeg synes personligt, vi gør det alt for lidt.
Der er masser at grine af og bagefter reflektere over. Det er da for eksempel hylemorsomt, at Jørgen Poulsen går rundt i 13 år og appellerer til velfærdsdanskernes dårlige samvittighed over vores overforbrug - og når lejligheden byder sig propper manden 750.000 Røde Kors kroner i sine dybe lommer.
Det er også ret sjovt, at vælgerne i Europas største land, Rusland, går til valg uden at vide, hvad de stemmer om. Det kræver virkelig en speciel humor at kalde det for demokrati, når man ikke ved, hvem af Putins mappebærere, der bliver præsident - eller om han selv vil være det, fordi han også har ret til at fortolke forfatningen.
Nej, lad os grine noget mere og lade være med at censurere humoren. Grønlændere, perkerunger og nødhjælpsbaroner fortjener, at vi allesammen frigiver den positive energi, der ligger i et godt grin.