Vores hund Bertha kan kommunikere på tre måder: Gø, gå og grimasse. Med disse enkle teknikker, kan hun fortælle os ca. 20 ting, fx at hun er sulten, at hun vil ud eller ind eller at der er et interessant dyr inde på marken.
Det går fint. Vi misforstår aldrig hinanden. Bertha kan lige nøjagtigt fortælle det, hun har behov for.
Vi tobenede har et langt mere avanceret kommunikationsapparat til rådighed. Vi har først og fremmest sproget, hvor vi kender op til 120.000 ord. De kan kombineres på så mange måder, at vi taller om milliarder af budskaber, vi kan sende til hinanden. Dertil kommer mimik, grimasser, kropssprog og betoning. Det er så vanvittigt avanceret, at det næsten ikke er til at forstå.
Se bare her:
Solle spørger: Skal vi have rødvin til maden i aften? Jeg svarer ja. Det betyder, at jeg gerne vil have rødvin til maden, og jeg rejser mig op for at hente en flaske.
Solle spørger: Vil du med ned i byen og se den nye tøjforretning, der er åbnet? Jeg svarer ja. Det betyder, at jeg helst er fri, men da godt kan tage med, hvis ikke det kan være anderledes. Og så bliver jeg i øvrigt siddende.
Det første ja er klart og rungende. Det sidste er tøvende og udtalt nærmest mumlende.
Selv om vi mennesker kan udtrykke milliarder af følelser og udsagn, kommer vi gang på gang til kort. Hunden med sine få virkemidler, kan fortælle alt, hvad den har brug for. Men os med alle talenterne kan ikke.
Se bare her:
Du bliver stoppet på gaden af en turist, der spørger om vej til en særlig butik. Du ved, hvor butikken ligger, og kan sagtens finde derhen. Men du er ikke i stand til at beskrive vejen, så turisten kan forstå det.
Eller den her: Du skal fortælle andre om en spændende person, du har mødt. Så spørger de, hvordan hun så ud. Du kan se hende for dig, men kan ikke beskrive hende på en måde, så dine omgivelser forstår det.
Jeg har hørt forfattere fortælle, at de kan gå i stå en hel formiddag, fordi de vil beskrive en særlig følelse hos en person i en bog. De har følelsen i maven og ved lige præcis, hvad den går ud på. Men de er ikke i stand til at sætte ord på den.
Så tror da fa´n, at vi kan misforstå hinanden. Det viser sig simpelthen, at det vi siger ikke altid er det, vi mener. Det vi siger, er det vi kan formulere. Så skal andre til at fortolke det og fortælle det videre. Så er det helt forvansket, og så er der ikke langt til en borgerkrig.
Inden du går helt i sort, så tænk på den dumme hund, der kun kan gø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar