onsdag den 15. august 2007

Skolen har aldrig været bedre

Så er folkeskolen startet igen, og samtidig får vi en skylle af historier i medierne om alskens problemer i skolerne.
Børnene er for dårlige til at læse og regne, lærerne er for dårligt uddannede og lokalerne er nedslidte, hører vi i debatten.
Det er utroligt, at vi bruger så meget energi på at kritisere noget, der er så vigtigt for samfundet. Naturligvis skal alt under kritisk lup en gang imellem, men det er kammet over for folkeskolens vedkommende. Den har nærmest fået et image som kriseramt, og det er dybt uretfærdigt.
For selv om meget kan forbedres - og skal forbedres - så er folkeskolen i dag bedre end nogensinde før. Og den er klasser over standarden i 1970erne, hvor jeg var kunde.
Det var en skole, hvor op til en tredjedel af eleverne var opgivet på forhånd. De behøvede ikke at lære noget særligt. De skulle bare henslæbe 7 eller 9 år i skolen, indtil de kunne komme ud og få job på en fabrik. Vi andre blev udsat for en velmenende men håbløs pædagogik, der var præget af udenadslære og militære omgangsformer.
Lokalerne var gamle, møbler og inventar var slidt, og mange af bøgerne var 15-20 år gamle. Lærerne var uddannet på et seminarium men havde ikke en brøkdel af den pædagogiske indsigt, nutidens lærere har.
Når man i dag hører kendte folk fortælle i radioen eller i aviser om deres skoletid i 60erne og 70erne, forklarer de forbløffende tit, at de slet ikke fulgte med i skolen. De passede ikke ind i systemet, lyder det med et skuldertræk.
Siden er der ofret mange milliarder kroner på at forbedre pensum, pædagogik, lærernes viden og evner og de fysiske rammer. Det har båret frugt. Næsten 80 % af en årgang tager en uddannelse efter folkeskolen og målsætningen er, at skolen tilrettelægger undervisningen efter enkelte elevs forudsætninger. Det er simpelthen en revolution i forhold til den skole, det meste af den voksne danske befolkning har gået i.
Nej, skolens største problem er, at samfundets forventninger er blevet tårnhøje. Der kan skolen ikke følge med - dels fordi der ikke er penge til det, og dels fordi ingen store forandringer kan gennemføres med et fingerknips. De tager tid, og når så de er sket, opdager vi dem slet ikke.
Giv skolen en chance. Det vil i sig selv gøre den bedre.

Ingen kommentarer: