Lær af vores Birgit

Kære Løkke, Mette F, Thulesen-Dahl og andre partiledere. Nu kender I alle sammen navnet på vores borgmester her i Frederikshavn, Danmarks mest populære. Hun hedder Birgit S. Hansen.
Nu skal I høre, hvordan hun laver kommunens finanslov, budgettet.
Der ligger først et digert budget fra administrationen, som fremskriver aktiviteterne med det, som byrådet allerede har vedtaget og med de tal, det er muligt at vride ud af Indenrigsministeriet.

Alle til forhandling
Ved førstebehandlingen inviterer Birgit alle partier til budgetforhandling. De fremsender deres ønsker og forslag på forhånd, og dem regner forvaltningen ind, hvis det er muligt. Så mødes alle partier og drøfter tingene igennem. I år klarede de det så vidt jeg ved på 1 møde. Så kom de alle sammen ud med brede smil om munden og præsenterede det fælles budget.
Enhedslisten får ingen ønsker opfyldt, for partiet starter med at fremsætte krav, som ingen andre er enig i, og så forlader de mødet. Var de blevet, kunne de have fået et par mærkesager igennem.
De små partier fremsætter få krav og får dem helt eller delvist igennem. De ved godt, at de har mindre indflydelse end de større og store partier. Og for bordenden sidder Birgit, der bestemmer mest, for Socialdemokratiet er langt det største.

0 afstemninger på fire år
Det budget danner grundlaget for det daglige arbejde i udvalgene. Her foregår tingene efter nogenlunde samme recept. Socialudvalget har i de seneste fire år haft 0 afstemninger. Alle sager er afgjort i enighed. Det samme er vist tilfældet i Arbejdsmarkedsudvalget,  Sundhedsudvalget og Distriktsudvalget.

Plads til uenighed
Er de da ikke uenige om noget som helst? Jo, sikkert. Men de taler sig til rette om det. De går efter den bedste løsning for kommunen - nogle gange med hvert sit udgangspunkt. Det er bedre at præge en afgørelse lidt end at stemme imod og ikke få nogen indflydelse.
Den måde at arbejde på skaber resultater og tilfredse vælgere.

Snævert flertal
Kære Løkke, Mette F., Thulesen-Dahl & co. Vær søde at bruge den samme metode på Christiansborg. I vil sikkert sige, at flertallet af alle love vedtages af alle partier. Men alt for tit laver I smalle finanslove uden seriøse forsøg på at samle hele Folketinget. Og alt for tit laver I vigtige politiske forlig med et snævert flertal. Det er for mig et tegn på en kultur, hvor det mere gælder om at få ret end at opnå resultater.
Det er ikke populært i befolkningen. Vi kan lide de folk, der arbejder for sagen og for fælles, holdbare løsninger. De får mange stemmer.

Forbudt at cykle i Vandværksskoven

Enhver journalists drøm er at fortælle den overraskende historie. Sensationen.
Sådan én har jeg fået op under neglene. Hundredevis af MTB-ryttere i Frederikshavn og omegn samt tusinder af frederikshavnere vil måbe af forbavselse, når jeg her dokumenterer, at det er forbudt at cykle i Vandværksskoven.

Cykelkørsel er forbudt. Præcist skrevet - ikke til at misforstå.

132 år gammel historie
Det er sådan set ikke en nyhed. Det eneste nye er, at jeg nu fortæller det. For som jeg kan bedømme det, har det været forbudt i op til 132 år.
Vandværksskoven er en helt fantastisk skov at cykle i. Den er en drøm for mountainbikere. Overalt er der kæmpe bakker med små stier, rødder, løse sten og andre udfordringer. Man kan køre op og ned af vanvittige stigninger eller man kan vælge en lang lækker nedkørsel.
Så det giver ingen mening at forbyde folk at cykle. Og forbuddet bliver heller ikke respekteret. Når jeg går tur med Bertha i den skønne skov, møder jeg altid cyklister. Morgen, middag og aften, hverdag, weekend og ferie. 200 cyklister om dagen i forårs- og sommermånederne er nok lavt sat.

Frygt for aprilsnar
Jeg har gemt på min nyhed i nogle dage og spændt ventet på, om andre journalister skulle opfange den. Forbuddet fremgår af et skilt, som jeg er gået og løbet forbi mange hundrede gange uden at læse det. Men det gjorde jeg så tilfældigvis den 1. april. Den dag turde jeg ikke offentliggøre historien af frygt for, at den ville blive opfattet som en aprilsnar.
Men det er ganske vist. Teksten på skiltet er ikke til at misforstå.

Konstruktiv journalistik fra mig
Frederikshavn Kommune ejer skoven og har sat det nydelige skilt op for måske 40-50 år siden. Det står lige over for Traktørstedet ved en af indgangene til Vandværksskoven.
En ny trend i den danske presse er konstruktiv journalistik. Her skal journalisterne ikke blot rapportere om problemer, men også anviser løsninger. Jeg er altid frisk på det nye, så jeg kommer her med en genial løsning til Frederikshavn Kommune: Fjern skiltet.

Ja, selv tak. Det skal ikke komme an  på det.

En ekstra valgkanal

Fuldt hus på biblioteket i aftes, og alle medierne var der også

I tre dage har vi i Frederikshavn haft en ekstra nyhedskanal. De færreste har nået at opdage den, og nu har den indstillet sin virksomhed.
Men tjek den alligevel ud: http://valgnytnord.mediajungle.dk/

Tre dages arbejde
Valgnytnord er resultatet af tre dages arbejde fra 15 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. De har dækket den lokale valgkamp med fynd og klem, og jeg er meget imponeret over indsatsen.
Højdepunktet var det store vælgermøde i aftes, hvor 300 vælgere mødte partilederne - og de fleste øvrige kandidater. I øvrigt arrangeret af DR Nordjylland, Nordjyske Medier og TV2 Nord i samarbejde - også en kæmpe tak og ros for det. Bare vores byråd kunne arbejde lige så godt sammen som de tre mediehuse gør i Nordjylland for at få flere til at stemme!

Lukket skole og privat toilet
Tilbage til Valgnyt Nord. Journalisteleverne havde virkelig lyttelapperne ude i aftes. Ikke blot kom der en fin dækning af selve arrangementet. I dag dukkede der også portrætter op af de fire borgmesterkandidater og en meget fin historie om Volstrup Skoles forfald. Den blev nævnt på vælgermødet, og i dag tog et reporterhold ud til Volstrup for at samle op på historien. Der er også en historie om et tidligere offentligt toiltet i Sæby, som nu passes af to skøre pensionister. Også den kom frem på vælgermødet.

Hjemmeside, Facebook, billeder og videoklip
Rent teknisk fungerer Valgnytnord udmærket. Det er skønt for en gammel rotte at se, at 15 studerende som en selvfølge banker en hjemmeside op med mulighed for at kommentere indlæg, link til de mest populære artikler - og naturligvis med en Facebookside til.
Og en journalist i dag er ikke bare en ordjonglør. Der er billeder til alle historier og videoklip til de fleste.

Vi tumlede rundt
Da jeg som journalistelev var med til at lave en avis fra Skanderborg Kommune, husker jeg det sådan, at vi tumlede rundt på må og få. Vi kunne nok finde noget stof, men jeg er ret sikker på, at det ikke var særligt interessant for lokalbefolkningen at læse. Jeg tror bestemt ikke, vi fangede de vigtigste problemstillinger i Skanderborg i 1983.
Men Valgnytnord-folkene har fingeren på den politiske puls i vores kommune. Og så har de suppleret med spændende, sjove og interessante historier.

Journalisters image
Vi hører så tit kritik af medierne - og dermed også af journalisterne. Jeg forsvarer gerne mit fag, men jeg har svært ved at trænge igennem til folk. Vi journalister må leve med et dårligt image.
I stedet for en lang forsvarstale vil jeg bede dig bruge fem minutter på Valgnytnord og så bedømme, om du synes, det er useriøse, sensationshungrende journalister, de opfostrer i Aarhus. 

Åbent byggeri - hemmelig skole

Folk strømede til byens nye skole

Nej, hvor blev jeg glad, da jeg så, at mange hundrede frederikshavnere i går besøgte den nye, flotte skole, kommunen er ved at bygge i vestbyen. Jeg blev overrasket over, at så mange var på min alder og opefter - folk, der ikke selv har børn i skolen.
Vi kom, fordi vi interesserer os for vores by og vores kommune. Og fordi skoler er noget særligt. Det har betydning for alle, at byens børn får en god uddannelse.

1100 skolebørn
Nej, hvor blev jeg glad, da jeg kom inden for i den enorme bygning, som om to måneder siger goddag til 1100 skolebørn. Et dejligt byggeri med gode lydforhold. Det er nemt at overskue, fordi det er stjerneformet og alting tager udgangspunkt i det store indgangsrum. Der ser også ud til at være udmærket plads, selv om det er svært at forestille sig, hvordan lokalerne tager sig ud i hverdagen.

Vi fik intet at vide
Og nej, hvor blev jeg ked af, at alle os interesserede borgere ikke fik noget som helst at vide om det vigtigste ved bygningen: skolen. Der lå kun en lille plantegning. Ingen information om tankerne bag byggeriet, om læring, samspil og hele meningen med byggeriet. Vi kunne bare gå i en lang række og kigge på nogle tommer lokaler og se, at der skulle de og de klasser være.
Jeg har masser af spørgsmål, som de helt sikkert har tænkt over. Hvorfor skal der være vinduer fra klasseværelserne og ud til gangene? Hvorfor skal gangene være så brede? Hvad skal de bruges til? Bygger det på klasseundervisning eller er der mere samarbejde på tværs? Skal autisterne gå for sig selv? Hvad betyder farverne? Det er hemmeligt, selv om et par tusinde mennesker gerne ville høre, se og forstå det, og gerne ville fortælle videre til andre.

Ingen guider
Nej, hvor blev jeg ked af, at der ikke var ét menneske til stede, som påtog sig at vise rundt. Jeg så ingen fra byrådet, ingen fra skoleforvaltningen og ingen af de ansatte på den store skole. De kan have været der på andre tidspunkter end mig, og jeg kender heller ikke dem alle sammen. Men der var ingen, som guidede de mange interesserede. Ingen som stolt viste deres og vores nye skole frem.
Det er der, når et affaldsselskab holder åbent hus på forbrændingen eller genbrugspladsen eller når en virksomhed inviterer folk inden for. Samme dag var der ekstra bemanding på biblioteket, fordi der var et arrangement med Børnenes Rekordbog, som trak mange til huse.

T-shirt og gul sodavand
Men kommunens vigtigste og dyreste byggeri i mange år - det har ingen ejere. Ingen glade værter, som viser frem, fortæller og svarer på spørgsmål. En rød t-shirt til 25 personer og to stykker smørebrød og en gul sodavand til hver, var hvad der skulle til. Så havde kommunen haft et par tusinde ambassadører, som kunne fortælle vidt og bredt om fremtidens skole, der åbner i Frederikshavn om to måneder.

Vi har alt for få gode historier i Frederikshavn Kommune i disse år. Nordstjerneskolen er én af dem. Tror og håber jeg.

2,5 times demokrati i Væksthuset

I aftes havde jeg fornøjelsen af at være ordstyrer til et offentligt møde om vindmøller i Kvissel Bræmming, vest for Frederikshavn.

Løbesedler i lokalsamfundet
Fire lokale foreninger havde delt løbesedler ud og inviteret til debat- og oplysningsmøde i Væksthuset på Ravnshøj Skole. En speciel invitation var sendt til alle byrådets medlemmer, og arrangørerne håbede på omkring 100 deltagere. Der kom 120, her af 7 byrådsmedlemmer.
Jeg skal ikke referere det hele, for hvis du var interesseret i det, var du vel mødt op.
Men jeg tog opmuntret derfra efter en dejlig aften, hvor jeg som ordstyrer måtte snuppe en tre kvarter ekstra af de fremmødtes tid, fordi der var en ivrig spørge- og debatlyst.

Demokrati i sin fineste form
Den slags arrangementer er demokrati i sin fineste form. Her var selvfølgelig masser af holdninger for og imod - mest imod - de store vindmøller. Men undervejs fik vi afklaret en lang række spørgsmål. Vi fik be- og afkræftet nogle af de historier, folk går og fortæller hinanden. Det gælder både om støj og skyggevirkninger fra møllerne og om den kommunale høringsproces.
Byrådets plan- og miljøudvalg skal senere tage stilling til sagen, og politikerne lyttede det meste af aftenen. Vi fik lige en kort runde, hvor de sagde deres mening, og her lyttede lokalbefolkningen til gengæld meget godt efter.

Alle gik klogere hjem
Jeg tror godt, jeg tør sige, at alle deltagere var klogere, da de gik, end da de kom. De havde også en fornemmelse af at blive hørt. Og måske vil nogen føle, at de også har fået en lille smule indflydelse. I hvert fald vil mødet i Væksthuset blive en væsentlig del af debatten, når vores lokale politikere senere skal tage stilling til kommentarerne til forundersøgelsen.

Massiv pressedækning
Og ved, du hvad? Hele to lokale medier havde udsendte reportere på stedet, så i dag kunne jeg læse fine referater på nordjyske.dk og kanalfrederikshavn.dk. Det er bestemt ikke hverdagskost i lokalpolitik.
I en tid, hvor politik bliver mere og mere taktisk og mediestyret, er det simpelthen skønt at opleve et lokalt engagement og en sober debat med lige dele oplysning og meningsudveksling. Det er sådan, demokratiet skal fungere.
Og det er vigtigere for mig end vindmøllerne. Men de skal heller ikke stå her hos os.