Stærkt gået af 27 lande

Dette kunstværk i EUs hovedkvarter

illustrerer samarbejdets høje mål.

Gårsdagens store EU-forlig er sommerens helt store positive nyhed.
Det viser, at de 27 lande i EU formår at arbejde sammen og trække i samme retning, når det virkelig gælder.
De fleste af os er skeptiske over for EU med det store bureaukrati og ikke mindst komedien med, at EU-Parlamentet holder flyttedag året rundt mellem to mødesteder. Men aftalen viser, at EU først og fremmest er 27 lande, som gerne vil hjælpe hinanden. Aftalen blev ikke indgået mellem nogle bureaukrater i Bruxelles. Den blev indgået mellem de 27 landes regeringschefer.

Vinderen får det til at lykkes
På fem dage havde de fået nogle få timers søvn, og det lykkedes dem at indgå et kompromis, som alle kunne se sig selv i.
Vinderen i sådan et spil er ikke den, der får de fleste af sine ønsker opfyldt. Vinderen er den, der bidrager til at få tingene til at lykkes.
På trods af store forskelle bakkede alle 27 op om idéen om at oprette en fælles europæisk genopretningsfond, der yder meget store tilskud og lån til de lande, der er hårdest ramt af COVID-19. Danmark kommer til at betale mere til EU, men det er alligevel en rigtig god aftale for os. Vi har en åben økonomi og er dybt afhængig af samhandel med andre.

Sammenbrud er skidt for alle
Et økonomisk sammenbrud i Italien, Spanien eller Grækenland, vil få Euroen og den europæiske samhandel til at vakle, og det vil være meget dyrt for Danmark. Derfor er det af helt egoistiske grunde godt for os at bidrage til at hjælpe de hårdest ramte lande gennem coronakrisen.

Hårdt arbejde giver indflydelse
At historien så oven i købet er et lille lærestykke i demokrati, gør den ikke dårligere. EU-modstandere ynder at underholde med, at Danmark som ét lille land ikke har reel indflydelse. I EU skal Tyskland og Frankrig blive enige - så er flertallet hjemme og de andre må bøje sig.

Sådan gik det ikke denne gang. Danmark var med i en sparebande, som ville reducere EUs budget, og som ville give flest muligt af pengene fra hjælpefonden som lån. Mette Frederiksen og hendes sparekolleger holdt hårdt på deres, og det lykkedes dem at ændre både budget og fordelingen mellem lån og tilskud. Alt blev ikke, som Danmark havde ønsket, men konstruktionen blev ændret en del i den retning, vores udsendte kæmpede for.

Det er en af de oversete pointer ved demokrati. Har man gode argumenter og arbejder man hårdt, kan man opnå resultater, selv om man ikke sidder på flertallet. Det kender vi heldigvis også fra Christiansborg og fra kommunerne.

Og fra vores arbejdsplads. Det duer ikke, hvis chefen bare får ret.

Lær af vores Birgit

Kære Løkke, Mette F, Thulesen-Dahl og andre partiledere. Nu kender I alle sammen navnet på vores borgmester her i Frederikshavn, Danmarks mest populære. Hun hedder Birgit S. Hansen.
Nu skal I høre, hvordan hun laver kommunens finanslov, budgettet.
Der ligger først et digert budget fra administrationen, som fremskriver aktiviteterne med det, som byrådet allerede har vedtaget og med de tal, det er muligt at vride ud af Indenrigsministeriet.

Alle til forhandling
Ved førstebehandlingen inviterer Birgit alle partier til budgetforhandling. De fremsender deres ønsker og forslag på forhånd, og dem regner forvaltningen ind, hvis det er muligt. Så mødes alle partier og drøfter tingene igennem. I år klarede de det så vidt jeg ved på 1 møde. Så kom de alle sammen ud med brede smil om munden og præsenterede det fælles budget.
Enhedslisten får ingen ønsker opfyldt, for partiet starter med at fremsætte krav, som ingen andre er enig i, og så forlader de mødet. Var de blevet, kunne de have fået et par mærkesager igennem.
De små partier fremsætter få krav og får dem helt eller delvist igennem. De ved godt, at de har mindre indflydelse end de større og store partier. Og for bordenden sidder Birgit, der bestemmer mest, for Socialdemokratiet er langt det største.

0 afstemninger på fire år
Det budget danner grundlaget for det daglige arbejde i udvalgene. Her foregår tingene efter nogenlunde samme recept. Socialudvalget har i de seneste fire år haft 0 afstemninger. Alle sager er afgjort i enighed. Det samme er vist tilfældet i Arbejdsmarkedsudvalget,  Sundhedsudvalget og Distriktsudvalget.

Plads til uenighed
Er de da ikke uenige om noget som helst? Jo, sikkert. Men de taler sig til rette om det. De går efter den bedste løsning for kommunen - nogle gange med hvert sit udgangspunkt. Det er bedre at præge en afgørelse lidt end at stemme imod og ikke få nogen indflydelse.
Den måde at arbejde på skaber resultater og tilfredse vælgere.

Snævert flertal
Kære Løkke, Mette F., Thulesen-Dahl & co. Vær søde at bruge den samme metode på Christiansborg. I vil sikkert sige, at flertallet af alle love vedtages af alle partier. Men alt for tit laver I smalle finanslove uden seriøse forsøg på at samle hele Folketinget. Og alt for tit laver I vigtige politiske forlig med et snævert flertal. Det er for mig et tegn på en kultur, hvor det mere gælder om at få ret end at opnå resultater.
Det er ikke populært i befolkningen. Vi kan lide de folk, der arbejder for sagen og for fælles, holdbare løsninger. De får mange stemmer.