Nu skal du bare: Græsset gror. Sikke noget, hva?
Min farfar var det, som min far kaldte lettere gaga - det er fynsk for gakgak.
Hver søndag formiddag tog han bussen fra Kerteminde til Fyns Hoved. Og tilbage igen.
Det skete også, når vi var på besøg i lejligheden i Trollegade.
Hver gang kom farfar hjem og fortalte en drabelig historie. Han mødte de mest utrolige mennesker i bussen, som på stribe betroede gamle Kaj Glamann deres fantastiske livshistorie. Der kunne ske færdselsuheld og naturkatastrofer på Fyns Hoved. Farfar kunne underholde under hele frokosten efter sådan en begivenhedsrig bustur.
Jeg fik chancen
En dag var jeg så heldig, at jeg fik lov at tage med. Jeg har vel været 10-11 år.
Farfar og jeg gik i tavshed sammen hen til bussen. Han sagde goddag til chaufføren og løste billet til os to.
Vi sad på hvert sit sæde over for hinanden, og så trillede bussen stille ud i det fynske landskab. Fra starten var vi kun os to. Nogle gange undervejs steg en enkelt passager på og hoppede af igen 5-10 minutter senere. Ellers sad vi alene i bussen og kiggede ud i den tomme luft.
Ingenting her
Chaufførerne kunne efter farfars beretninger være nogle værre røvere, der satte dramaer i gang, men denne gang ej. Manden i uniformen kørte stille og roligt bussen hen til endestationen, som var Fyns Hoved. Vi sjoskede ud af bussen og stod og kiggede ud på landskabet. Der var ikke et menneske ud over os og buschaufføren, og der skete intet. Absolut intet.
Sådan gik 10 minutter i total tavshed. Så satte chaufføren sig bag rattet, og vi fandt tilbage til vores varme sæder.
Ingenting der
Hjemrejsen var mindst lige så kedelig som udturen. Der steg kun 1 eller 2 passagerer på. De så helt almindelige ud, og de satte sig for sig selv. Farfar mælede ikke et ord under busturen.
Da vi kom hjem, spurgte alle nysgerrigt til formiddagens oplevelser. De voksne har nok haft et skævt smil om munden, der blev til et slet skjult grin, da farfar fortalte, at det var en dejlig og rolig tur, og at Stener havde opført sig pænt.
Nyt drama på søndag
Så talte vi ikke mere om det.
Næste gang tog farfar alene på tur til Fyns Hoved, og så var der igen drama på drengen.
Hvor uheldig kan man være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar