Her på bloggen skriver jeg undertiden politiske spådomme. Jeg har forudset flere ministres fald og SFs farvel til den forrige regering.
Men den politiske udvikling, som pågår i disse måneder her og der, kommer bag på mig. Jeg tog fejl, da jeg for flere måneder siden bagatelliserede krisen i blå blok som en slags teatertorden. Jeg troede, regeringen ville lave en aftale med de blå partier eller med de radikale og Socialdemokratiet. Så kunne Liberal Alliance stå der og hyle.
Enhedslisten
Situationen var helt parallel til et forløb under den tidligere regering, som indgik et skatteforlig med de borgerlige, selv om den næsten havde en færdig aftale med Enhedslisten. Johanne Schmidt-Nielsen blev rasende men væltede naturligvis ikke regeringen. Enhedslisten vendte senere tilbage og indgik flere store aftaler med regeringen.
Men sådan spiller klaveret ikke hos Liberal Alliance. Samuelsen kortslutter al almindelig Christiansborg-logik med én mærkesag, som 80 pct. af befolkningen er modstander af. Han insisterer på at vælte regeringen, hvis ikke han får sin vilje. Hvis regeringen går af, skal Liberal Alliance bagefter pege på en regeringsleder. Spændende, hvem det måtte blive :-)
En dårlig joke
Jeg tog også grueligt fejl sammen med alle andre, der betragtede Donald Trump som en joke. Nu er der en reel risiko for, at han bliver præsident i USA.
Jeg ser måbende til i en valgkamp, hvor kandidaterne oplever fremgang hver gang, de sværter modstanderne til. Jeg kan ikke få ind i min lille knop, at et oplyst folk kan stemme på en mand, hvis politik for 80 procents vedkommende består i at kritisere folk. De 20 procent er så initiativer, der vender sig imod muslimer og mexicanere.
Løsninger har ingen interesse
Og vi ser desværre lignende tendenser rundt omkring i Europa og i resten af verden. De populære politikere er ikke dem, der skaber løsninger. Det er dem, der kan sviner fremmede til.
Det må stoppe på et tidspunkt. Det vil jeg have ret i.
Men den politiske udvikling, som pågår i disse måneder her og der, kommer bag på mig. Jeg tog fejl, da jeg for flere måneder siden bagatelliserede krisen i blå blok som en slags teatertorden. Jeg troede, regeringen ville lave en aftale med de blå partier eller med de radikale og Socialdemokratiet. Så kunne Liberal Alliance stå der og hyle.
Enhedslisten
Situationen var helt parallel til et forløb under den tidligere regering, som indgik et skatteforlig med de borgerlige, selv om den næsten havde en færdig aftale med Enhedslisten. Johanne Schmidt-Nielsen blev rasende men væltede naturligvis ikke regeringen. Enhedslisten vendte senere tilbage og indgik flere store aftaler med regeringen.
Men sådan spiller klaveret ikke hos Liberal Alliance. Samuelsen kortslutter al almindelig Christiansborg-logik med én mærkesag, som 80 pct. af befolkningen er modstander af. Han insisterer på at vælte regeringen, hvis ikke han får sin vilje. Hvis regeringen går af, skal Liberal Alliance bagefter pege på en regeringsleder. Spændende, hvem det måtte blive :-)
En dårlig joke
Jeg tog også grueligt fejl sammen med alle andre, der betragtede Donald Trump som en joke. Nu er der en reel risiko for, at han bliver præsident i USA.
Jeg ser måbende til i en valgkamp, hvor kandidaterne oplever fremgang hver gang, de sværter modstanderne til. Jeg kan ikke få ind i min lille knop, at et oplyst folk kan stemme på en mand, hvis politik for 80 procents vedkommende består i at kritisere folk. De 20 procent er så initiativer, der vender sig imod muslimer og mexicanere.
Løsninger har ingen interesse
Og vi ser desværre lignende tendenser rundt omkring i Europa og i resten af verden. De populære politikere er ikke dem, der skaber løsninger. Det er dem, der kan sviner fremmede til.
Det må stoppe på et tidspunkt. Det vil jeg have ret i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar