I de kommende måneder skal en række kommuner igen igennem en stor sparerunde: Mindre rengøring hos de ældre, lukning af skoler og børnehaver og mindre tilskud til det lokale kulturliv.
Jeg kan love dig, at de byrådsmedlemmer, som skal træffe beslutningerne, ikke glæder sig. De stillede ikke op til valget i november for at forringe servicen.
Visions- og hjerteløse?
Og de vil blive mødt af demonstrationer, sure læserbreve og desværre også ondskabsfulde Facebook-opslag. De vil blive kaldt visionsløse og hjerteløse, og de vil få at vide, at de er ude af trit med virkeligheden og styret af embedsmændene.
Ingen af delene er rigtige.
Din kommune skal spare, fordi der bliver færre indbyggere, som betaler skat og flere, der modtager hjælp og ydelser fra kommunen. Det gælder en lang række kommuner, som ligger langt fra de større byer.
De unge flytter til København, Aarhus, Odense og Aalborg, og der bliver de boende, når de har fået deres uddannelse. Eller også flytter de til trekantsområdet eller Nordsjælland.
Færre indtægter og flere udgifter
Det betyder langt færre indtægter for kommunerne i Sønderjylland, Vestjylland, Vendsyssel, det meste af Fyn, Lolland-Falster samt Syd- og Vestsjælland. De gamle bliver derimod boende, og der bliver flere af dem end tidligere af den glædelige grund, at de er sundere end deres forfædre. Danskerne bliver ældre end tidligere.
Det sker i hele Verden
Alt det kan dit byråd ikke gøre noget ved. Det er en global tendens. Urbanisering hedder det, og det betyder på jævnt dansk, at folk rykker ind til de store byer og centrene omkring dem, mens der bor færre og færre på landet.
Det sker i Indien, Kina, USA, Rusland, Sydafrika, Tyskland, Danmark og næsten alle andre lande. Og det kan selv den mest visionære lokalpolitikere i de ramte områder ikke forhindre. Selv om de både bygger et ungdomshus og et kulturcenter, flytter de unge og meget få af dem vender hjem igen.
Fedtet er skåret væk
For de fattige kommuner er der kun ét at gøre: at spare på udgifterne. Og det er ikke et fedtlag, der skæres væk. Det er sket for længst.
Det er kerneopgaverne, kommunerne bruger færre penge på. Og det er dem allesammen. Ofte hører man i debatten om for eksempel sammenlægning af børnehaver, at kommunen må spare andre steder. Her er svaret, at det gør kommunen også.
Det nye borgersyn
Er det så bare én stor jammer? Nej, for de stadige besparelser tvinger kommunerne til at tænke nyt, og det behøver ikke at være dårligere. Overskriften hedder "det nye borgersyn", og idéen er at give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv. Kommunen skal ikke stille med penge og hjælp hver gang, vi oplever et problem, men gerne med råd, støtte og i sidste ende måske lidt penge.
Jo bedre, jeg kan klare mig selv, jo mere tilfreds er jeg. Og jo mindre udgift har kommunen. Det er filosofien, og den er rigtig nok i teorien, men det kræver et langt sejt træk at nå derhen.
Længst muligt i eget liv
Det kendte eksempel er på ældreområdet, hvor Fredericia Kommune gik forrest. Når ældre ikke længere kunne klare rengøring eller madlavning, hjalp kommunen dem med at træne sig op til det igen. Det gav en bedre hverdag for mange ældre og færre udgifter for kommunen, og den metode er nu overtaget af de fleste danske kommuner. Metoden kaldes længst muligt i eget liv.
Jeg kan love dig, at de byrådsmedlemmer, som skal træffe beslutningerne, ikke glæder sig. De stillede ikke op til valget i november for at forringe servicen.
Visions- og hjerteløse?
Og de vil blive mødt af demonstrationer, sure læserbreve og desværre også ondskabsfulde Facebook-opslag. De vil blive kaldt visionsløse og hjerteløse, og de vil få at vide, at de er ude af trit med virkeligheden og styret af embedsmændene.
Ingen af delene er rigtige.
Din kommune skal spare, fordi der bliver færre indbyggere, som betaler skat og flere, der modtager hjælp og ydelser fra kommunen. Det gælder en lang række kommuner, som ligger langt fra de større byer.
De unge flytter til København, Aarhus, Odense og Aalborg, og der bliver de boende, når de har fået deres uddannelse. Eller også flytter de til trekantsområdet eller Nordsjælland.
Færre indtægter og flere udgifter
Det betyder langt færre indtægter for kommunerne i Sønderjylland, Vestjylland, Vendsyssel, det meste af Fyn, Lolland-Falster samt Syd- og Vestsjælland. De gamle bliver derimod boende, og der bliver flere af dem end tidligere af den glædelige grund, at de er sundere end deres forfædre. Danskerne bliver ældre end tidligere.
Det sker i hele Verden
Alt det kan dit byråd ikke gøre noget ved. Det er en global tendens. Urbanisering hedder det, og det betyder på jævnt dansk, at folk rykker ind til de store byer og centrene omkring dem, mens der bor færre og færre på landet.
Det sker i Indien, Kina, USA, Rusland, Sydafrika, Tyskland, Danmark og næsten alle andre lande. Og det kan selv den mest visionære lokalpolitikere i de ramte områder ikke forhindre. Selv om de både bygger et ungdomshus og et kulturcenter, flytter de unge og meget få af dem vender hjem igen.
Fedtet er skåret væk
For de fattige kommuner er der kun ét at gøre: at spare på udgifterne. Og det er ikke et fedtlag, der skæres væk. Det er sket for længst.
Det er kerneopgaverne, kommunerne bruger færre penge på. Og det er dem allesammen. Ofte hører man i debatten om for eksempel sammenlægning af børnehaver, at kommunen må spare andre steder. Her er svaret, at det gør kommunen også.
Det nye borgersyn
Er det så bare én stor jammer? Nej, for de stadige besparelser tvinger kommunerne til at tænke nyt, og det behøver ikke at være dårligere. Overskriften hedder "det nye borgersyn", og idéen er at give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv. Kommunen skal ikke stille med penge og hjælp hver gang, vi oplever et problem, men gerne med råd, støtte og i sidste ende måske lidt penge.
Jo bedre, jeg kan klare mig selv, jo mere tilfreds er jeg. Og jo mindre udgift har kommunen. Det er filosofien, og den er rigtig nok i teorien, men det kræver et langt sejt træk at nå derhen.
Længst muligt i eget liv
Det kendte eksempel er på ældreområdet, hvor Fredericia Kommune gik forrest. Når ældre ikke længere kunne klare rengøring eller madlavning, hjalp kommunen dem med at træne sig op til det igen. Det gav en bedre hverdag for mange ældre og færre udgifter for kommunen, og den metode er nu overtaget af de fleste danske kommuner. Metoden kaldes længst muligt i eget liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar