Efter mit blogindlæg om Lars Hedegaard og ytringsfriheden var jeg så heldig at modtage to meget kritiske indlæg på Facebook. Det var skønt at mærke et stort engagement, og mine to opponnenter må have mig undskyldt, at jeg nu jokker videre i spinaten.
Her skal det ikke handle om den trussel mod ytringsfriheden i Danmark, som jeg har lidt svært ved at få øje på.
I stedet vil jeg fortælle om en række særdeles alvorlige tilfælde ude omkring i Verden. Ytringsfrihed er desværre langt mindre udbredt og langt mindre selvfølgelig, end vi forestiller os.
Kinesiske hackerangreb
Kina er skrækeksemplet. Her bliver folk fængslet og henrettet for at ytre sig. Det skete under Mao, men det er fortsat op til i dag. Forfattere, bloggere, journalister og debattører spærres stadig inde for at udtrykke kritik af styret.
Kina kæmper også imod ytringsfriheden i andre lande. I denne uge kom det frem, at hackere i månedsvis har været dybt inde i computerne hos New York Times og hentet adskillige journalisters adgangskode. De gik efter avisens Shanghai-korrespondent, som arbejdede på en historie om, at den kinesiske ministerpræsident Wen Jiabaos familie er blevet styrtende rig og ejer selskaber og værdier for 2,7 mia. dollars. New York Times er sikker på, at angrebet kommer fra det kinesiske militæruniversitet, som tidligere har hacket amerikanske konti. Også Washington Post og Twitter blev hacket. Kina benægter at have noget med sagen at gøre.
I Kina spærrer myndigherne med jævne mellemrum søgemaskiner. Da historien om Wen Jiabao kom frem, kunne man ikke finde noget om det på kinesiske søgemaskiner, man kunne ikke skrive om det på sociale medier, og der var pludselig ikke adgang til New York Times kinesiske udgave.
Det er et angreb på ytringsfriheden.
Den russiske diktator
Det er det også, når Rusland idømmer et punkband to års fængsel for at have deltaget i en happening i en kirke vendt mod landets demokratisk valgte diktator. En række udenlandske journalister kan ikke få indrejse i Rusland - og de kan heller ikke få en begrundelse. Blandt dem er den danske Rusland-ekspert Vibeke Sperling.
Fornærm ikke kongen
I Iran er den helt gal. Vi ved ikke, hvor slemt, det står til, for landet er meget lukket, men der bliver henrettet flere og flere, og kritik af præstestyret kan både koste fængselsophold, legemesdele og selve livet.
I Thailand kan man få op til 15 års fængsel for at fornærme kongen, og ingen ved, hvor lidt eller hvor meget, der skal til for at blive straffet.
Har du hørt om Nguyen Hoang Hai? Det er en vietnamesisk blogger, som har siddet i fængsel siden 2008 efter at have skrevet nogle kritiske indlæg om korruption i Vietnam. Han er formelt dømt for skattesvig men er siden anklaget for at propagandere mod staten og risikerer 20 års fængsel.
Folkedrab
I Israel kan man blive straffet for at opfordre nogen til at boykotte Israel, og i Tyrkiet riskerer man lange fængselsstraffe, hvis man påpeger, at tyrkerne begik folkedrab mod armenerne i 1915-1917. Jeg kunne blive ved dagen lang: Bahrain, Sudan, Saudi-Arabien, Colombia, Hviderusland, Zimbabwe, Yemen og dusinvis af andre lande har ingen eller meget begrænset ytringsfrihed.
Er der små sprækker?
Ytringsfrihed er forudsætningen for demokrati. Det er vigtigt at kæmpe for ytringsfrihed i de mange lande, hvor den bliver trådt under fode. Det skal vi bruge maksimal energi på.
Men det er også vigtigt at forstørre de små sprækker i vores egen ytringsfrihed i Danmark, så de ikke udvikler sig til noget større. Der vil jeg give mine kritikere fra forleden ret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar