I denne uge har vi fået installeret jordvarme. Det er et omfattende teknisk anlæg med lange slanger i jorden og en masse rør nede i kælderen.
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke helt forstår, hvordan noget frostvæske i nogle slanger ude i den kolde jord kan blive til varme i radiatoren. Men det er også lige meget - det virker. Den flinke VVS-mand forklarer, at vi får 3 KwH energi ud af hver 1 KwH energi, vi bruger. Det lyder som en god forretning.
Her i starten holder vi et skarpt øje på elmåleren. Den suser rundt, og hvis jeg ganger et døgns forbrug op med 365 - så bliver det dyrt.
Men det er jo fordi, vi er midt i den strengeste vinter. Det fik vi et meget håndgribeligt bevis for i dagene inden, det nye appartur blev installeret. Lige da vi havde aftalt at etablere jordvarmen, kom olieselskabet og hældte 1000 liter sort guld på vores tank. Så vi udskød arbejdet, indtil olien var brugt.
I de milde vintermåneder brugte fyret meget lidt olie, så da måleren var ned på 200 liter, ringede jeg til Oscar Petersen og Søn. Et par dage efter var tanken tom, og vi fik en nødforsyning med 60 liters oliedunke. I den hårdeste frost slugte fyre 25-30 liter olie om dagen. Altså et forbrug på 250-300 kr.
Med det nye anlæg er varmen meget billigere, men jeg tror alligevel, vi bliver mere energibevidste. Det er gået op for mig, at der løber mange meter uisolerede rør nede i kælderen, så i går var jeg i Jem & Fix og hente en bilfuld af de grå hylstre, som kan isolere rørene. Beholdningen rakte ikke helt, så jeg skal have fat i en ladning mere.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad vi kunne have sparet i olie, hvis jeg havde isoleret rørene for 10 år siden.
2 kommentarer:
Du skal ikke tænke på de sidste 10 år, men bare nyde at tænke på hvad du spare i olie i de næste 10.
Og med solceller eller mølle, skal du heller ikke bekymre dig om dit elforbrug ;).
Nemlig
og nemlig
Send en kommentar