Vi har snevejr i Frederikshavn.
Nej, det er en vild underdrivelse. Vi har vanvittig snestorm. Det vælter ned. Øjeblikket efter, at man har været ude at gå, er fodsporene væk. I dag har jeg stort set ikke ryddet sne, for der ligger lige så meget igen en halv time efter.
Det er surt, synes nogen. Jeg synes, det er sjovt.
I over en uge har jeg kørt på ski hver dag. Det er herligt at glide hen over den fine sne her på Flade Rævdalvej, og Bertha elsker at være med. Hun er også ved at lære, at det er smartest at løbe efter mig i sporet, for det lille væsen forsvinder nemt i den høje sne.
Søndag eftermiddag kørte jeg på ski ned til Tankegang for at hente en bil, da jeg skulle til Randers mandag morgen. Det var en skøn tur, hvor jeg kun havde skiene over skulderen i to minutter. Resten af tiden gled det næsten ubesværet.
I dag lavede jeg så et af mine tosserier. Det var simpelthen for broget at køre i bil hjem fra arbejde. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg ikke kunne forcere driverne den sidste kilometer ind ad Flade Rævdalvej.
Så jeg spadserede de 6 kilometer i pivende snestorm. Solle var selvfølgelig chokeret, og jeg lignede vist en snemand, da jeg kom hjem i min pæne frakke og mine tynde støvler. Men jeg frøs ikke, og det var en skøn tur, hvor jeg hørte et program om forfatteren og kritikeren Niels Barfod på iPodden, mens snemasserne voksede om fødderne på mig.
I nat og i morgen formiddag kommer der mere sne. Jeg skal til et møde nede i byen over middag, og jeg glæder mig allerede til at køre på ski derned.
Eller også tager jeg cyklen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar