torsdag den 8. oktober 2009

Mod i mediekrisen

Dagbladene er i dyb krise, og de nye netmedier har svært ved at tjene penge. Den eneste sikre vinder er Google, min søde sponsor for denne blog. Google omsætter for over 1 mia. kr. i Danmark, og det er penge, annoncørerne tidligere brugte andre steder.
Folketinget har bedt professor Anker Brinck Lund fra CBS beskrive nogle scenarier for fremtidens mediestøtte. Dem offentliggjorde han på en konference forleden. Jeg skal ikke gå ind i alle detaljer, blot hæfte mig ved det scenarie, som er blevet mindst omtalt: Status quo. Det fører ifølge rapporten dagbladene direkte i graven og sikrer heller ikke økonomi i netmedierne.
Det er med dagblade som med landbrug og værfter: Statstøtte gør ikke erhvervet mere bæredygtigt, tværtimod. Men her og nu er det helt umuligt at klare sig uden pengene.
Dagbladene er fritaget for moms, og de får tilskud til den dyre distribution. Det gør andre blade også, men momsfritagelsen gælder kun dagblade.
Det er selvfølgelig konkurrenceforvridende, at én type medier får en støtte, som andre ikke får, og det burde være umuligt at forsvare rent politisk. Problemet er bare, at mange af dagbladene er i meget store økonomiske problemer og ikke vil kunne overleve uden det indirekte statstilskud.
Det vil få andre følger, for i dag er dagbladene den vigtigste fødekæde for uafhængig, kvalificeret journalistik.Forsvinder hver anden avis, vil der kun være nogle hundrede aktive nyhedsjournalister i Danmark, og så vil en væsentlig del af forudsætningen for vores demokrati forsvinde.
Men løsningen er altså ikke at pumpe et automattilskud ud til alle dagblade. Anker Brink Lund peger på en række muligheder for at give støtte til public service indhold, uafhængigt af udgivelsesformen.
Jeg mener, de må i spil, og jeg håber, at politikerne har det nødvendige mod til at træffe de langsigtede beslutninger.
Målet er ikke at redde dagbladene eller at holde fast i papirmedier.
Målet er at sikre uafhængig journalistik af en vis kvalitet. Det ser ikke ud til, at forbrugerne vil betale kostprisen for det, men samfundet har ikke råd til at undvære den. Derfor må der findes en støtteordning, som ikke bliver en sovepude eller en automat, hvor store koncerner kan trække penge.
Problemet er, at der heller ikke skal knyttes et stort kontrolapparat til, som i praksis sidder og bestemmer indholdet i de uafhængige medier.
Det kræver altså mod fra politikerne. Men den mest vidtrækkende beslutning er ingenting at gøre. Den fører til omfattende bladdød og mangel på kritisk journalistik.

Ingen kommentarer: