Løbelegetøj

Efter flere års principrytteri gav jeg i sommer efter og ønskede mig et løbeur i fødselsdagsgave. Nu har jeg nogle måneders erfaring med bæstet, og jeg bliver nødt til at indrømme, at det er et udmærket instrument.
Uret har en indbygget GPS, som hele tiden ved, hvor jeg befinder mig. Derfor kan det beregne hastighed og højdeforskelle. Puls har jeg valgt fra, fordi jeg ikke vil have ekstra udstyr på mig.
På den første tur med uret, fulgte jeg min gennemsnitshastighed hele tiden. Det var dumt. Jeg løb langsommere, end jeg selv troede og pressede derfor mig selv for at nå en anstændig fart. Resultatet var, at jeg kom til at løbe alt for stærkt, så en almindelig løbetur blev til en rigtig udmarvende gang træning.
Jeg vil sådan set gerne træne hårdt - men ikke hver gang. Jeg vil også gerne løbe nogle mere fredelige ture.
Efterhånden trænede jeg mig op til ikke at kigge på uret undervejs. Nu kender jeg nogenlunde min hastighed, så jeg presser ikke mig selv unødvendigt ved at følge med på uret hele tiden. Jeg løber jo for at have det rart - ikke for hele tiden at forbedre mig.
Men straks jeg kommer hjem, tjekker jeg rutens længde og den gennemsnitlige hastighed, og det må nødigt være ringere end en tilsvarende tur ugen før. Det ligger i baghovedet, mens jeg løber, så resultatet er, at jeg presser mig selv mere nu end tidligere. Det er ikke en belastning - det er ret tilfredsstillende.
I søndags løb jeg 25,5 kilometer i jævnt tempo. Det skulle ikke gå stærkt, men det gik godt og på de sidste kilometer satte jeg farten op for at få en fin tid. Det lykkedes, og jeg var glimrende tilfreds med mig selv, da jeg trykkede på stopknappen og så resultatet på mit elektroniske vidunder.
På den måde har løbeuret givet resultater. Jeg presser mig selv en lille smule uden at blive stresset og uden at blive slave af teknikken. Men der gnaver en lille orm, for det er nemt nok at opnå fremskridt her i dette efterår. Jeg var nemlig skadet i et par måneder i sommer, så jeg er ikke ved at komme i topform. Jeg er bare ved at vende tilbage til niveauet fra før skaden.
Hvad mon der sker med min motivation og min tilfredshed med uret, når tempoet på et tidspunkt begynder at dale? For jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke kan forbedre mine tider måned efter måned, år efter år. Tværtimod.