Findes der en mere kvalmende og banal sang end Jodle Birges berygtede "Rigtige venner"? Jeg kan ikke lige komme i tanke om én, men jeg har lige nu dens enkle budskab tæt inde på kroppen. Og det viser sig endnu engang, at de mest klichéagtige banaliteter kan rumme dybe sandheder.
I søndags faldt Solle ned fra en stige i laden og kom slemt til skade. Knoglerne i begge hendes hæle er knust, og efter en stor operation på mandag skal hun sidde i kørestol i 3 måneder. Derefter følger en sej genoptræning, og det er uvist, hvordan hun kommer til at klare sig fremover.
Det er altså en akut krise for os, og det kan blive en blivende forandring af vores liv. Men det har også vist, at vi er omgivet af utroligt kærlige og opofrende mennesker.
Ikke blot vælter det ind med blomster og gæster på sygehuset i Hjørring (og chokolade. Bøvs). Vi får så meget praktisk hjælp og så mange forpligtende løfter om det, at vi langt fra kan tage imod alt. Faktisk har vi talt om, at vi skal være gode til at tage imod hjælp, og at det også kræver en indsats fra os.
Det er så dejligt at opleve folks kærlighed og indlevelse, og det dementerer alle påstandene om, at danskerne er selvoptagede, egoistiske og uhøflige. Vores venner, kolleger og bekendte er i hvert fald ikke, og jeg tror heller ikke dine er.
Jeg kan lige komme op med to forklaringer på fænomenet. Den ene er, at Solle er en dejlig kvinde, som selv er meget omsorgsfuld. Den anden er den helt enkle, at det er en stor tilfredsstillelse at gøre noget godt for andre. Vi har det godt med os selv, når vi gør en god gerning.
Tusind tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar