Danmark er i fare

Jeg sidder her på et hotelværelse i Svendborg og holder vejret. Hvor jeg helt præcist befinder mig, tør jeg ikke afsløre, for jeg kan læse i alle nyhedssiderne på nettet, at Danmarks sikkerhed er bragt i fare. Årsagen er, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks har skrevet bogen "Jæger - i kamp med eliten". Her fortæller han om sit eget og kollegernes arbejde i Irak og Afghanistan for et par år siden.
Forsvaret vil have nedlagt fogedforbud mod bogen, og de alvorlige mænd fra Forsvarskommandoen i Vedbæk er virkelig ivrige for at få stoppet de farlige bogstaver. De har bedt alle landets chefredaktører om ikke at offentliggøre passager fra bogen.
Det virkede som en rød klud på Politikens Tøger Seidenfaden, så han skyndte sig at trykke hele manuskriptet som tillæg til dagens udgave af avisen.
Forsvaret fastholder, at bogen udgør en risiko for Danmarks sikkerhed. Nu er indholdet sluppet ud, men det er ikke lykkedes generalerne at forklare, hvad faren består i. Er det hvert et bogstav i bogen, der er farligt eller er det særlige kapitler, afsnit eller sætninger? Det vil forsvaret ikke fortælle. Måske er det simpelthen en statshemmelighed.
Jeg gider ikke at læse bogen. Jeg interesserer mig ikke for krigsførelse og soldaterteknik. Men jeg har mere end almindeligt svært ved at forstå, at den ligefrem skulle bringe Danmarks sikkerhed i fare.
Thomas Rathsacks røber, hvordan jægersoldaterne arbejdede i nogle konkrete situationer for et par år siden. Nogle af de teknikker, bruger de sikkert stadig, og når talebanerne i stort modtager dagens udgave af Politiken, kan de lure tricksene af.
Øøøh.
Mon ikke de vidste det i forvejen? Mon ikke, jægersoldaterne er så dygtige og fleksible, at de hele tiden skifter strategi, taktik og teknik? Mon ikke de først og fremmest indretter sig efter situationen? Er den ikke anderledes i dag end for to år siden?
Informationerne flyder i dagens samfund, selv i et krigshærget Afghanistan uden stabile internetforbindelser. Selvfølgelig ved talebanerne, hvordan NATO-soldaterne har gjort i konkrete situationer. Det vigtige er, at de ikke ved, hvad vores udsendte gør i morgen.
Alt det her kan jeg have misforstået totalt. Det kan være, at der virkelig bliver afsløret vigtige hemmeligheder i bogen. Hvordan forhindrer man så det i et moderne kommunikationssamfund med ytringsfrihed? Forsvarets top har valgt den stensikre vej til fiasko - nemlig at lave så meget larm om bogen som overhovedet muligt. Generalernes usædvanlige aktion har skabt den store omtale og interesse, som i sidste ende provokerede Politiken - og som også fik andre medier til at offentliggøre dele af bogen.
Hvis ikke forsvaret havde hylet og skreget op, havde jeg personligt ikke bidt mærke i endnu en bog med soldatererindringer fra Irak og Afghanistan. Nu kører historien i Danmark og sikkert også i andre dele af Vesteuropa. Chancen for, at de farlige ord når ned til talebanerne i Afghanistan er øget mange hundrede gange på få døgn.
Nå, nu sniger jeg mig ned i hotellets restaurant for at få noget at spise. Mens disse linjer er skrevet er der efter mine observationer ikke sket en yderligere forværring af sikkerhedssituationen i Svendborg. Jeg håber, freden holder resten af dagen, for jeg har lidt arbejde, jeg skal have fra hånden i aften.