Farvel, Kent

I går fik jeg en uhyggelig mail om, at en af mine gamle klassekammerater, Kent Sørensen, var død af et hjertestop, 47 år.
For mindre end en måned siden var jeg sammen med ham til en rigtig dejlig fest i Holstebro, som markerede 30-året for vores realeksamen. Kent, der boede i Århus, var en af initiativtagerne til arrangmentet, lige som han var for 5 år siden. Sådan var Kent - en rigtig rar fyr, der elskede at organisere noget for folk.
Han var mangeårig formand for vandpolosektionen i Dansk Svømmeunion. På hjemmesiden skriver unionen, at dansk vandpolo har mistet sin store ildsjæl. Det tror jeg på.
Kent spillede vandpolo allerede da vi gik i skole, og han tilbragte en stor del af sin fritid i bassinet og med at organisere kampe. Ved festen fortalte han med et stort grin, at han blev smidt ud af gymnasiet, fordi han havde for mange forsømmelser og alligevel valgte at tage på en 14 dages vandpolotur til Budapest.
Kent havde en enestående evne til at vinde andre menneskers fortrolighed. Jeg synes selv, jeg havde et ganske særligt forhold til Kent - men det tror jeg alle andre i klassen synes, og det gælder garanteret også halvdelen af landets vandpolospillere.
Men det er ikke en nær og dybt fortrolig ven, jeg har mistet. Vi havde nogle dejlige år sammen i folkeskolen, og siden har vi kun mødt hinanden to gange.
Når det er så chokerende, er det naturligvis fordi, det er en mand på min alder, der pludselig falder død om af et hjertestop. Så kommer det tæt på. Så bliver det der med livsstilssygdomme, kost, rygning, alkohol og motion ikke bare noget, man læser om i et blad. Nu er det mine jævnaldrende, klassekammerater og venner, det rammer.
Naturligvis har jeg oplevet alvorlig sygdom blandt venner og dødsfald i familien. Der er også nogle venners venner eller søskende, der er døde i en ung alder. Men Kent er den første lidt tæt på, som det sker for.
Farvel, Kent, gamle dreng. Hav det godt.