Ungdomsoprør - nej tak

 Stærke unge i debat om klimaet i vores telt på Folkemødet

De unge må gøre oprør og gå på barrikaderne for at få de ældre generationer til at forstå klimaproblemet. Ud at demonstrere!
Sådan lød opfordringen fra en af tilhørerne i Tankegangs og klimabyernes telt på Folkemødet, da vi havde et par unge spejdere og klimaaktivister i podiet. Men det var en forbier.
- Oprør og demonstrationer - det er ikke os. Vi er flasket op med dialog og samtale og med at løse tingene i fællesskab, svarede en af spejderne med et stort smil.
En anden supplerede med, at demonstrationer er gammeldags. Han ville hellere lave noget konkret arbejde, som skaber forandringer.

Jeg kunne godt hyle med
Det var lidt af en øjenåbner for mig. Jeg kunne godt have hylet med i koret om et nyt ungdomsoprør. Men jeg kan godt se, at det er en oprørende traditionel måde at anskue tingene på.
Det spændende ved ungdomsoprøret for 50 år siden var, at det var nyt. De unge dengang viste en helt ny måde at betragte verden på. Den har haft en positiv indflydelse på vores samfund siden, men det er en anden historie.
Det er jo ikke nyt at demonstrere, at besætte et kulværk eller at blokere en motorvej. Det vil ikke være originalt.
Det er måske heller ikke nyt at vælge dialog og samtale som våben. Men det er vejen frem.

Ikke en generationskamp
Klimaproblemerne bliver ikke løst ved at fremkalde konflikter mellem generationerne. Det er slet ikke dagsordenen i dag. Problemet med klimaet er ikke de ældres adfærd - det er alles adfærd og vores kollektive beslutninger.
Vi skal bruge langt mindre energi af den slags, der forurener. Det kræver en ny adfærd af den enkelte, og det kræver politiske beslutninger.

En del af samtalen
Det er en dagsorden, som interesserer mange unge. Derfor skal de være en del af samtalen og af løsningen. De skal ikke definere sig selv, som nogen der er modstandere af os andre. Unge og ældre skal ikke kæmpe imod hinanden om at have ret. Vi skal kæmpe sammen om at løse et problem, som er oprørende påtrængende.