Skoler og børnehaver lukker.
Alle planlagte operationer på sygehusene bliver aflyst.
Slagterierne må lukke ned.
Togene står stille.
Børnene bliver ikke konfirmeret.
Det er nogle af konsekvenserne af en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked, som fylder medierne i denne tid. Du har måske indtryk af, at det nærmest er sikkert, at konflikten bryder løs den 4. april. Så kommer der ret hurtigt et lovindgreb, og så er den danske model lagt i graven.
Her er lidt distraherende fakta.
Strejkevarsel og lockoutvarsel er helt efter bogen. Det er en del af den danske model.
Forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionen. Det er ikke en syltekrukke eller noget formelt, der skal overstås.
Forligsmændene styrer
Forligsinstitutionen er en uafhængig statslig institution, hvis eneste formål er at få arbejdsmarkedets parter til at enes. De tre forligsmænd har ingen politiske eller organisatoriske bindinger.
De styrer suverænt forhandlingerne med det ene formål at nå et resultat. Begge parter respekterer Forligsinstitutionen og retter sig efter forligsmændenes anvisninger.
I den aktuelle konflikt har Forligsinstitutionen taget fat i de to værste knaster i forhandlingerne: Spisepausen i staten og lærernes arbejdstid. Her arbejder forligsmændene målrettet på at få parterne til at nå til enighed.
Udskyde i 2 x 14 dage
Uret tikker. Men der behøver ikke være et eller flere forlig på plads den 4. april. Hvis forligsmanden vurderer, at mulighederne for en aftale er til stede, kan hun udskyde konflikten i 14 dage. Det kan hun gøre to gange, og hendes afgørelse kan ikke ankes.
Hvis parterne ikke kan blive enige, kan forligsmanden lave sin egen skitse til en ny overenskomst og bede arbejdsgivere og fagforeninger om at forhandle ud fra den.
Kan det heller ikke give et resultat, må forligsmanden kaste håndklædet i ringen.
De kan altid forhandle
Så kan der komme strejke. Mens den pågår, kan parterne forhandle for en uge senere truer lockouten. Under lockouten kan parterne også forhandle.
Hvis ikke de gør det, er de ansvarlige for, at samfundet går i dvale. Det er ikke Folketingets ansvar.
Det er heller ikke givet, at Folketinget griber ind. I 2008 strejkede sygeplejersker og FOAs medlemmer i 19 dage, og medierne var helt sikre på, at regeringen ville stoppe konflikten med en lov. Men det skete ikke, og til slut indgik parterne forlig.
Vil de forlig eller konflikt
Det afgørende er, om kommunerne, staten, regionerne og fagforeningerne ønsker at indgå en overenskomst. Hvis alle har viljen, kommer der en aftale i hus. Ellers bliver der konflikt.
Hvis og hvis og hvis... konflikten løber i længere tid og det ser ud til, at parterne stadig ikke vil blive enige, kan det ende med et lovindgreb.
Det foregår ikke sådan, at statsministeren hiver en hemmelig plan frem fra skuffen og får den vedtaget i Folketinget. Det mest sandsynlige er, at forligsmanden har lavet en skitse, og at den så bliver ophævet til lov. Hvis der er flertal for det i Folketinget.
Det er endnu en grund til at forhandle sig frem til en løsning.
Alle planlagte operationer på sygehusene bliver aflyst.
Slagterierne må lukke ned.
Togene står stille.
Børnene bliver ikke konfirmeret.
Det er nogle af konsekvenserne af en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked, som fylder medierne i denne tid. Du har måske indtryk af, at det nærmest er sikkert, at konflikten bryder løs den 4. april. Så kommer der ret hurtigt et lovindgreb, og så er den danske model lagt i graven.
Her er lidt distraherende fakta.
Strejkevarsel og lockoutvarsel er helt efter bogen. Det er en del af den danske model.
Forhandlingerne foregår nu i Forligsinstitutionen. Det er ikke en syltekrukke eller noget formelt, der skal overstås.
Forligsmændene styrer
Forligsinstitutionen er en uafhængig statslig institution, hvis eneste formål er at få arbejdsmarkedets parter til at enes. De tre forligsmænd har ingen politiske eller organisatoriske bindinger.
De styrer suverænt forhandlingerne med det ene formål at nå et resultat. Begge parter respekterer Forligsinstitutionen og retter sig efter forligsmændenes anvisninger.
I den aktuelle konflikt har Forligsinstitutionen taget fat i de to værste knaster i forhandlingerne: Spisepausen i staten og lærernes arbejdstid. Her arbejder forligsmændene målrettet på at få parterne til at nå til enighed.
Udskyde i 2 x 14 dage
Uret tikker. Men der behøver ikke være et eller flere forlig på plads den 4. april. Hvis forligsmanden vurderer, at mulighederne for en aftale er til stede, kan hun udskyde konflikten i 14 dage. Det kan hun gøre to gange, og hendes afgørelse kan ikke ankes.
Hvis parterne ikke kan blive enige, kan forligsmanden lave sin egen skitse til en ny overenskomst og bede arbejdsgivere og fagforeninger om at forhandle ud fra den.
Kan det heller ikke give et resultat, må forligsmanden kaste håndklædet i ringen.
De kan altid forhandle
Så kan der komme strejke. Mens den pågår, kan parterne forhandle for en uge senere truer lockouten. Under lockouten kan parterne også forhandle.
Hvis ikke de gør det, er de ansvarlige for, at samfundet går i dvale. Det er ikke Folketingets ansvar.
Det er heller ikke givet, at Folketinget griber ind. I 2008 strejkede sygeplejersker og FOAs medlemmer i 19 dage, og medierne var helt sikre på, at regeringen ville stoppe konflikten med en lov. Men det skete ikke, og til slut indgik parterne forlig.
Vil de forlig eller konflikt
Det afgørende er, om kommunerne, staten, regionerne og fagforeningerne ønsker at indgå en overenskomst. Hvis alle har viljen, kommer der en aftale i hus. Ellers bliver der konflikt.
Hvis og hvis og hvis... konflikten løber i længere tid og det ser ud til, at parterne stadig ikke vil blive enige, kan det ende med et lovindgreb.
Det foregår ikke sådan, at statsministeren hiver en hemmelig plan frem fra skuffen og får den vedtaget i Folketinget. Det mest sandsynlige er, at forligsmanden har lavet en skitse, og at den så bliver ophævet til lov. Hvis der er flertal for det i Folketinget.
Det er endnu en grund til at forhandle sig frem til en løsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar