I den seneste tid har jeg læst en del debatindlæg med heftig kritik af KL, Kommunernes Landsforening.
Den kære organisation bliver beskyldt for at ville smadre folkeskolen og tage arbejdsglæden fra kommunernes ansatte. Og i min avis i dag var der én, der mente, at KL stod for en særlig ledelsesstil ude i kommunerne.
En frugtkniv er ikke en frugt
Det bygger på en misforståelse, som jeg tror, er ret almindelig. Nemlig den, at KL styrer kommunerne. Det gør foreningen ikke. Kommunerne styrer KL.
En frugtkniv er en kniv - ikke en frugt. På samme måde er en kommuneforening en forening - ikke en kommune.
Byrådet lytter
KL varetager kommunernes fælles interesser og hjælper kommunerne. Men KL har intet med den kommunale hverdag og drift at gøre. Hvis en lærer i Rødovre eller en bibliotekar i Hedensted oplever, at kritik ikke er velkommen på arbejdspladsen - så er det ikke KLs skyld. Og det er ikke et resultat af et projekt med New Public Management, som KL har rullet ud i kommunerne.
Kommunerne styrer sig selv, og hvis læreren eller bibliotekaren føler sig klemt, er der en ledelse og i sidste ende et byråd, hun kan henvende sig til. De lytter gerne, er jeg sikker på. Det har de lovet os.
KL er arbejdsgiver
Den aktuelle anledning til indlæggene om KLs magt er sikkert overenskomstforhandlingerne. Her er KL arbejdsgiver, men KL er jo ikke et uhyre, der sidder ovre i et glashus på Islands Brygge og bestemmer sig for at tryne lærere og bibliotekarer.
KLs ledelse er borgmestre og byrådsmedlemmer fra kommunerne. Det er dem, vi lige har valgt.
Politikerne ude fra kommunerne bestemmer i KL. Jeg kender adskillige nuværende og tidligere ansatte i KL, og det er simpelthen en del af DNAet, at de er til for de 98 kommuner og skal arbejde efter de retningslinjer kommunerne udstikker for KL.
Politikere forhandler
Det er også politikere, der forhandler med fagforeningerne om den nye overenskomst. De sidder selv i en kommune til hverdag, hvor de arbejder for en god folkeskole og et velfungerende bibliotek og hvor de ønsker, at kommunen skal være en god og tryg arbejdsplads.
De har ingen interesse i at tryne nogen eller i at gøre medarbejdere utrygge. De har heller ikke en skjult dagsorden om at afvikle velfærden eller privatisere rådhuset. Tværtimod. Kommunerne arbejder hele tiden for at få flere opgaver, fordi de er tæt på borgerne.
Det bruger de KL til, og her kan de ansatte i Weidekampsgade virkelig rykke igennem, for det er et område, hvor alle kommuner er enige.
Den kære organisation bliver beskyldt for at ville smadre folkeskolen og tage arbejdsglæden fra kommunernes ansatte. Og i min avis i dag var der én, der mente, at KL stod for en særlig ledelsesstil ude i kommunerne.
En frugtkniv er ikke en frugt
Det bygger på en misforståelse, som jeg tror, er ret almindelig. Nemlig den, at KL styrer kommunerne. Det gør foreningen ikke. Kommunerne styrer KL.
En frugtkniv er en kniv - ikke en frugt. På samme måde er en kommuneforening en forening - ikke en kommune.
Byrådet lytter
KL varetager kommunernes fælles interesser og hjælper kommunerne. Men KL har intet med den kommunale hverdag og drift at gøre. Hvis en lærer i Rødovre eller en bibliotekar i Hedensted oplever, at kritik ikke er velkommen på arbejdspladsen - så er det ikke KLs skyld. Og det er ikke et resultat af et projekt med New Public Management, som KL har rullet ud i kommunerne.
Kommunerne styrer sig selv, og hvis læreren eller bibliotekaren føler sig klemt, er der en ledelse og i sidste ende et byråd, hun kan henvende sig til. De lytter gerne, er jeg sikker på. Det har de lovet os.
KL er arbejdsgiver
Den aktuelle anledning til indlæggene om KLs magt er sikkert overenskomstforhandlingerne. Her er KL arbejdsgiver, men KL er jo ikke et uhyre, der sidder ovre i et glashus på Islands Brygge og bestemmer sig for at tryne lærere og bibliotekarer.
KLs ledelse er borgmestre og byrådsmedlemmer fra kommunerne. Det er dem, vi lige har valgt.
Politikerne ude fra kommunerne bestemmer i KL. Jeg kender adskillige nuværende og tidligere ansatte i KL, og det er simpelthen en del af DNAet, at de er til for de 98 kommuner og skal arbejde efter de retningslinjer kommunerne udstikker for KL.
Politikere forhandler
Det er også politikere, der forhandler med fagforeningerne om den nye overenskomst. De sidder selv i en kommune til hverdag, hvor de arbejder for en god folkeskole og et velfungerende bibliotek og hvor de ønsker, at kommunen skal være en god og tryg arbejdsplads.
De har ingen interesse i at tryne nogen eller i at gøre medarbejdere utrygge. De har heller ikke en skjult dagsorden om at afvikle velfærden eller privatisere rådhuset. Tværtimod. Kommunerne arbejder hele tiden for at få flere opgaver, fordi de er tæt på borgerne.
Det bruger de KL til, og her kan de ansatte i Weidekampsgade virkelig rykke igennem, for det er et område, hvor alle kommuner er enige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar