mandag den 19. marts 2018

Den næststørste katastrofe for DR

5 procents besparelse om året de næste fire år er en alvorlig sag for DR. 775 mio. kr. finder ikke sig selv, og det betyder selvfølgelig færre programmer og kanaler. Det er en lille katastrofe, men så er det heller ikke værre.

Vi kan leve med et mindre DR
Danskerne kan nok leve med mindre DR. Vi har jo også TV2, streamingtjenester og YouTube. Jeg kan huske tilbage til 1988, da der var 1 tv-kanal i Danmark. Dengang havde vi også demokrati.
Men der lurer en meget større katastrofe for DR: Nemlig den, at politikere med uforudsigelige og vidt forskellige dagsordener sætter sig tungt på virksomheden. Der er en reel fare for, at et snævert politisk flertal vil bestemme i detaljer, hvilke kanaler og hvilke type programmer, DR skal tilbyde danskerne.
Det kommer der ikke noget godt ud af. Politikerne er ikke professionelle mediefolk, og de er ikke dygtige ledere af en kompleks virksomhed som DR.

Ny strategi
DR skal viske tavlen ren og udarbejde en helt ny strategi. Hvad kan vi få for 3 mia. kr. i den medieverden, vi har i 2020 - med den teknologi, der er på vej og med de nye vaner, brugerne har?
Spændende opgave, som de gode folk i DR kan løse, hvis de får lov.
Men hvis et snævert flertal i Folketinget vil blande sig og regulere DR i detaljer, så bliver DR en rodebutik. Med afskaffelsen af licensen har de DR-fjendtlige politikere et håndtag at skrue på hvert år ved finansloven. Hvis Ole Bornedal får lov til at instruere en tv-serie, kan Dansk Folkeparti benytte de årlige forhandlinger om finansloven til at straffe DR yderligere.

Maksimal indflydelse
De 49 pct. af Folketingets medlemmer, som ikke har fået indflydelse på gårsdagens aftale om at beskære DR, må melde sig ind i forhandlingerne og sikre DR maksimal strategisk og daglig indflydelse på sit eget budget. DR skal løslades fra den stramme politiske styring, og det skal et samlet Folketing stå bag.

Ingen kommentarer: