søndag den 28. januar 2018

Hvad kan vi lære af Wozniacki?

Jeg fik en klump i halsen på størrelse med en håndbold, da Caroline Wozniacki i går kastede sig ned på gulvet på Rod Laver Arena som vinder af Australian Open.
Sikke en triumf. Sikke en forløsning. Og sikke en kamp.
Kampens forløb var lige som Wonzniackis tenniskarriere. Det startede så lyst og nemt. Så kom der lidt modstand, som hun overvandt. Siden fulgte et par meget alvorlige kriser. Og det sluttede med et langt sejt træk, som førte til den ultimative triumf.
Jeg har i mange år været kæmpe fan af Wozniacki. Hun er fremragende tennisspiller, en rigtig god sportsmand og en dygtig forretningskvinde.

Bliv ved
Jeg synes, der er noget at lære af hendes indsats. Også for os, der ikke er topidrætsmænd.
For mig er læren: Bliv ved med det, du er god til. Øv dig i det og bliv endnu bedre. Tro på det. Når du møder modgang, skal du arbejde endnu hårdere med det, du er god til.
Wozniacki er god til at slå tunge grundslag og at løbe bolde op. Det er hun år for år blevet bedre og bedre til. Hendes baghånd er nu helt i verdensklasse, forhånden er god, og det samme er serven. Hendes hurtighed og udholdenhed er legendarisk og frygtet af enhver topspiller.
Hun har haft flere trænere, som ville have hende frem til nettet og til at afgøre flere bolde selv. Det er endt i fiasko, for det er hun ikke god til og bliver heller aldrig.

Teknik, miljø og forsyning
Lige præcis den filosofi med at gøre det, man er god til - og øve sig, så man bliver bedre - arbejder vi efter i Tankegang. Vi er gode til at skabe synlighed og mening for teknik, miljø og forsyning i kommunerne. Vi finder løbende på nye måder at gøre det på, men vi skifter hverken marked eller grundlæggende ydelse. Nogle gange går det godt. Så glæder vi os. Andre gange går det trægt. Så bider vi tænderne sammen og gør en ekstra indsats. Øver os lidt mere.

Jeg øver mig
Personligt prøver jeg at gøre det samme. Detaljeret planlægning bliver jeg aldrig god til. Jeg er heller ikke den, der sætter mig ned og oplister mulige risici eller faresignaler. Til gengæld øver jeg mig hele tiden i at fortælle historier på en vedkommende måde og i at få idéer til nye måder at løse en opgave på.
Jeg bliver aldrig den bedste i verden. Men jeg bliver bedre. Hvis jeg træner.

Ingen kommentarer: