Små børn elsker at få læst op. De vil helst høre og se de historier, de kender i forvejen. Jo bedre, de kender historien, jo gladere er de for at få den læst højt.
Det griner vi voksne af, og så glæder vi os over, at vi får lov at læse den elskede historie endnu engang.
Men i vores egen effektive verden, er der ikke tid til gentagelser. Der er altid bøger, vi gerne ville have læst, og som vi burde have læst. Derfor er det spild af tid at læse den samme bog to gange.
Prøv det alligevel. Det er en rigtig god oplevelse.
Solle er en skrap og flittig læser, så i sommer tog hun hele Millenium-triologien for anden gang. Jeg rystede lidt på hovedet af hende, men da vi i september var i biografen for at se Salanderfilm nummer 2, måtte jeg indrømme, at der var rigtig, rigtig meget i bogen, som jeg havde glemt. Jeg kunne nærmest slet ikke huske handlingen.
Så jeg bestemte mig på stedet til at læse "Luftkastellet, der blev sprængt", inden film 3 kommer i biografen her senere på måneden. Det gik stærkt, selv om Stieg Larssons sidste bog er på over 650 sider. Og det var en kæmpe fornøjelse. Bogen var mindst lige så god som første gang, og jeg glædede mig rigtigt til at komme i seng hver aften, for så skulle jeg være sammen med Salander i en halv times tid.
Jeg har nu erkendt, at jeg aldrig nogensinde når at tygge mig igennem alle de bøger, jeg gerne vil læse. Derfor kan jeg godt bruge tid på at læse nogle af de bedste to eller måske tre gange. Der er jo ingen grund til at kaste sig over en dårlig bog af pligt, når man har en god bog, der byder på en sikker positiv oplevelse.
Vi hører jo også god musik igen og igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar