Endnu en glad elbilejer

 

I halvanden måned har jeg nu været ejer af en elbil, og mange vil nok mene, det er et dristigt eksperiment, jeg har kastet mig ud i.

Jeg kører nemlig rigtig meget, og jeg kører lange ture. Det er ikke usædvanligt, at jeg lægger 5-600 kilometer asfalt bag mig på en dag. Kan det lade sig gøre i en elbil?

Det korte svar er: Sagtens.

Rækkevidde er en opgave
Rækkevidden er det store kritikpunkt hos dem, der er skeptiske over for elbiler. For elbilister er det ikke noget større problem. Engang imellem er det en opgave, der skal løses. Og det bliver den så.

Jeg synes, det er lidt sjovt at planlægge turen og udpege mulige ladestationer, hvor man lige kan holde ind og få en kop kaffe. Og det er en stor tilfredsstillelse at trille en lang tur og komme sikkert ind på gårdspladsen med lidt strøm på batteriet.

Basen er opladeren herhjemme. Den kan lade mit batteri op på 5-6 timer. Hvor lang tid, det tager, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den er fuldt opladet om morgenen, når jeg har sat stikket til som det sidste, inden jeg går i seng.

Strøm nok - ikke fuldt opladet
Herfra går øvelsen ud på hele tiden at have strøm nok til at kunne klare dagens besøg hos kommuner og forsyningsselskaber. Det går IKKE ud på hele tiden at have batteriet fyldt med strøm. Forestil dig en tur til Vejen, Horsens og Vejle. Så kører jeg hjemmefra og til Vejen og napper en kaffepause i Randers, hvor der lige kommer 100 kilometer strøm på. I Horsens sætter jeg bilen ved en lader og går eller cykler til rådhuset, og det samme gør jeg i Vejle. Nu er der strøm nok til at køre til Randers eller Haverslev, hvor jeg kan få de sidste 100 kilometers strøm, mens jeg nyder en sandwich og bladrer i mine mails.

En times arbejde
Så let går det ikke altid. En dag, jeg havde det sidste møde i Vejle til kl. 16.30, var der kun 50 kilometer strøm på bilen. Så kørte jeg ind til en lader ved Føtex og sad i caféen i en time med min computer og arbejdede med det, jeg netop havde holdt møde om. Så gik turen nordpå og med et kort stop i Haverslev kom jeg trygt hjem.

Tre typer ladere
Der er groft sagt tre typer ladere. Vi kan kalde dem langsomladere, hurtigladere og lynladere. De langsomme er som den herhjemme. Det giver strøm til 40-50 kilometer på en time. De hurtige giver 100 kilometer på et kvarter og lynladerne giver over 200 kilometer på et kvarter.

Lynladerne er kun nogle få steder i landet, men der kommer flere de kommende år. Det er ren luksus. Ellers er det hurtigladerne, jeg har brug for ude i landet. De må gerne stå tæt ved motorveje og de store landeveje.

Inde i byerne er der brug for mange af de billige langsomladere, så man kan finde et sted at lade sin bil op om natten. Når jeg overnatter i en by, må der meget gerne være en langsomlader i nærheden, så jeg har toptunet batteri næste morgen.

749 kr. pr. måned
Jeg har valgt Clever som leverandør, så jeg har en app med overblik over deres ladekort. Jeg kan også se, hvilke ladere, der er ledige. Jeg tror, det er et heldigt valg, for Clever udbygger sit net meget kraftigt i de kommende år. Jeg betaler 749 kr. om måneden for fri opladning, og jeg får elprisen refunderet for den strøm, jeg tapper hjemmefra. Til overflod har jeg valgt en leverandør af strøm, som har fleksible priser, så jeg næsten altid får mere refunderet end jeg betaler for, når jeg lader bilen op om natten.

Økonomien er også en glæde ved at være elbilejer. Min udmærkede Hyundai Kona kostede lidt mere end 300.000 kr., og jeg kan køre mine 4000 kilometer om måneden for 700 kr. I København, Frederiksberg og snart Aarhus er der gratis parkering for elbiler, og er der en ladestander på en p-plads, er den jo forbeholdt elbiler.

Klima, lyd og fart
Så er der klimaet. Nul udstødning og det meste af strømmen kommer fra vindmøller, da jeg fortrinsvis lader op om natten. Det gør mig glad, at jeg kan køre bil med grøn samvittighed. Rigtig, rigtig glad.

Endelig er der komforten. Det er mere end almindeligt skønt, at bilen er lydløs. Jeg bilder mig ind, at jeg er mindre træt end tidligere, når jeg kommer hjem fra en lang tur. Jeg har ikke siddet hele dagen i støj. Og så er elbiler jo vakse i optrækket, så man kommer hurtigt ud af lyskrydsene og op i den lovlige fart.

Fartbøder - bliver der nok heller ikke noget af. Hurtigkørsel koster strøm og dermed rækkevidde. Den føromtalte tur til Vejen klarer jeg næppe med 130 km/t på motorvejen, men med 110 går det an. Det tager måske 5-10 minutter længere tid men er til gengæld mere afslappende.

Tak til Nordsøoliens fædre og banemænd

  Her er en spandfuld vedvarende energi:
hakket madaffald, blandet med spildevandsslam.
Når det rådner i en tank, udskiller det grøn gas.

 

 

Vi velfærdsdanskere har meget at takke Nordsøoliens fædre for. Dem, der i sin tid satte milliarder af offentlige og private kroner på spil for at udvinde gas og olie fra Nordsøen, er stærkt medvirkende til vores nuværende velstand.

I 1970erne var dansk økonomi på vej ud over afgrunden, og en af hovedårsagerne var stigende energipriser. Oliesheiker i Mellemøsten kunne skrue op for priserne eller ned for forsyningerne, og begge dele havde katastrofale følger for danske virksomheder og forbrugere - og dermed også for statskassen.

Selvforsynende
Olie og gas fra Nordsøen blev svaret på udfordringen, og Danmark blev stort set selvforsynende med energi. Det skabte tusindvis af arbejdspladser og forbedrede virksomheders, privatpersoners og statens økonomi markant. Alene den afgift, oliefirmaerne har betalt staten for at udvinde det sorte guld løber op i over 500 milliarder kroner.

Forleden besluttede et bredt flertal i Folketinget at slukke for olien i Nordsøen senest i år 2050. Jeg mener det er en lige så fremsynet beslutning som satsningen i 70erne. 

EUs største olieproducent
Den vigtigste grund er klimaet. Danmark er den største olieproducent i EU, og selv om det ikke batter meget på verdensplan, er vi med til at sende et signal til omverdenen om at den fossilfri energiforsyning ikke er en utopi. Det er en opgave. Den danske beslutning vil forhåbentlig inspirere andre til at følge samme spor.

Økonomisk tror jeg på, at de manglende indtægter fra olien kommer mangefold igen. Beslutningen sætter skub i en udvikling henimod en fossilfri industri i Danmark, og jo før den kommer, jo bedre kan danske virksomheder klare sig på verdensmarkedet. Vedvarende energi bliver billigere end olie, gas og kul, og flere og flere globale kunder vil ikke handle med virksomheder, der udleder CO2.

Globalt konkurrenceparameter
Klima og bæredygtighed er for længst blevet et konkurrenceparameter i den benhårde globale forretningsverden, og det bliver kun forstærket i de kommende år. Det gælder ikke bare Danmarks fem største virksomheder, men om et øjeblik også deres leverandører og samarbejdspartnere. Hele verden hænger jo sammen i den digitale tidsalder.

Stop for Nordsøolien er endnu et puf til den grønne omstilling, som i øvrigt drøner derudaf uanset, hvad de vedtager på Christiansborg. Heldigvis.

 

Juridisk beskæftigelsesprojekt om TV2 milliarder

En 25 år gammel sag bliver ved og ved og ved med at kaste usikkerhed over TV2. Den er så indviklet, at det næsten ikke er til at forklare, men i værste konsekvens kan den koste TV2 3 milliarder kroner.

Hvor mange retssager og klager, der har været ført i sagen, har jeg for længst mistet overblikket over. Men det er et gigantisk beskæftigelsesprojekt for jurister. Advokatomkostningerne ligger i hvert fald på et tocifret millionbeløb.

Det er skønne spildte penge. Uanset, hvordan sagen ender, betyder det ikke bedre eller dårligere programmer fra TV2. 

TV-reklamer som statsstøtte
Nu til sagen. TV2 havde store økonomiske problemer midt i 90erne, og ejeren - den danske stat - ville gerne hjælpe. Det måtte den ikke, fordi det ville være konkurrenceforvridende over for privatejede kommercielle tv-stationer. Med TV2s hjælp fandt staten en kattelem: At annoncere ekstra meget. Det var ikke statsstøtte, men betaling for en ydelse til TV2s datterselskab TV2 Reklame. Denne indirekte støtte stod på i 7 år.

Efter de første års retssager blev det slået fast, at det IKKE var ulovlig statsstøtte. Det var inden for EUs regler på området. Men staten skulle have anmeldt det til EU, som efterfølgende ville have godkendt ordningen.

Det gjorde staten ikke, og derfor forsøger selskaberne bag to privatejede trv-stationer at få TV2 dømt til at betale 1.75 mia. kr. i såkaldte ulovlighedsrenter - plus 1,2 mia. kr. i procesrenter.

Sagen er afgjort: Den kan køre videre
Sagen bliver beskrevet i medierne med jævne mellemrum, og i dag er der sket en ny udvikling. Nettjenesten MediaWatch rapporterer, at EU-Domstolen har givet de to private firmaer ret i, at staten skulle have anmeldt ordningen til EU.

Det betyder ikke, at TV2 nu skal betale den krævede formue. Det betyder blot, at Østre Landsret kan genoptage den sag, som de to firmaer har anlagt mod TV2.

Hvornår den ender,  er et åbent spørgsmål. Men uanset domstolens afgørelse er sagen garanteret ikke afsluttet, så man kan nemt forestille sig en jurist, der kommer til at bruge hele sit arbejdsliv på denne ene sag. Sikke et liv.

TV2 har afvist kravet. Et af de spidsfindige spørgsmål er, om TV2 skal betale for statens manglende indberetning til EU, eller om staten skal. Det er bestemt ikke ligegyldigt, selv om TV2 er 100% statsejet. For hvis TV2 engang i din alderdom bliver dømt til at betale - så må staten ikke dække tabet for sit selskab. Det ville jo være ulovlig statsstøtte.

Brian laver sjov
Sagen har haft konsekvenser i den virkelige verden. Skiftende borgerlige regeringer har arbejdet for at privatisere TV2. Det var en mærkesag for ham den sjove Brian Mikkelsen, og den kunne han dyrke i årevis, for det er umuligt at sælge en virksomhed, der risikerer at skulle betale 3 mia. kr., hvis en retssag falder uheldigt ud.

 

Spar håndører for klimaet

 

 

En fiks app har givet mig et nyt og nyttigt tidsfordriv. Jeg er nemlig gået over til elselskabet Barry, hvor man betaler markedsprisen time for time for den strøm man bruger + 35 kr. om måneden i abonnement.

Udbud og efterspørgsel
Prisen følger man på appen, og det er både sjovt, nemt og lærerigt. Udbud og efterspørgsel er direkte til at aflæse på prisen. Om morgenen og sidst på eftermiddagen er strømmen altid dyrest. Om natten er den billigst. Og så er den billig på de dage, hvor det blæser kraftigt og solen skinner. Og på andre dage. Jeg har læst mig til, at vandstanden i norske og svenske vandløb har indflydelse. Jo højere den er, jo mere el producerer deres mange vindkraftværker.

Tøjvask til -7 øre pr. KwH
Her i den første tid er der gået lidt sport i det. Lørdag aften satte jeg en tøjvask over og bad vaskemaskinen vente til kl. 4 søndag nat med at starte. Her var elprisen nemlig på minus 7 øre pr. kilowattime. I løbet af søndagen gik den i plus, og da vi gik i seng søndag aften, var det opvaskerens timer, jeg havde i sving. Ved midnat faldt kilowattprisen med 12 øre, og det er jo værd at tage med.

Det er muligt, jeg kun sparer håndører ved at bruge strøm, når den er billigst. Men så kan jeg trøste mig med, at det er godt for klimaet. For det er helt sikkert, at den billige eller gratis strøm kommer fra vedvarende energi. Ingen tænder en motor for at producere strøm til 0 øre. 

Vedvarende energi til latterlige priser
Det er lidt kedeligt, at vi på nogle tider af døgnet producerer mere vedvarende energi, end vi bruger, mens vi på andre tider må bruge strøm, der er produceret af fossile brændsler, som udleder CO2. Jeg yder mit lille bidrag ved at bruge grøn strøm om natten. Om kort tid får jeg en elbil, og så skal den selvfølgelig også lade op i de billige timer, hvor strømmen kun kommer fra vedvarende energi.
I den grønne omstilling tæller min indsats og din indsats. Hvis to millioner danskere bruger lidt mere vedvarende energi, gør det en forskel. Men det er ikke nok.

Heldigvis arbejder mange gode kræfter på at udnytte den vedvarende energi mere systematisk. Det bliver hurtigt meget teknisk, men ét enkelt princip er at varme vand op med vindmølle- eller solcellestrøm. Det opbevarer man i isolerede tanke og trækker varmen ud, når behovet er størst. Supermarkedernes kølebokse kan det samme. Når strømmen er billig, køler man dem helt ned til - 24 grader, og så slukker man, når strømmen bliver dyrere. Eller udnytter energien i andre sammenhænge.

Elbiler som batteri
Elbilerne kan også bruges som batteri. Idéen er, at du kobler din elbil på nettet, når du kommer hjem fra arbejde. Her er elforbruget højt, så nettet får lov at aflade din bil i de dyre timer. Så kan du lade den helt op igen om natten, når elforbruget falder.

Og der er tusindvis af andre idéer, som allerede er ved at blive realiseret. Smart data er drivkraften i det her, for det hele skal gerne foregå automatisk og så let for den enkelte forbruger som overhovedet muligt.

Det fratager ikke dig og mig for det personlige ansvar. Der kommer hele tiden nye muligheder for at ændre vores vaner og gøre tingene lidt anderledes til gavn for vores fælles jordklode. Det slipper vi ikke for og skal heller ikke.

 

De rette gale

Marianne Jelved er tilbage i en central rolle hos de radikale.

Hun har fået titel af kontaktperson og skal være en slags konsulent for formand og næstformand. Hendes opgave bliver at holde partiet nede fra træerne. Samarbejde og dialog skal have højere prioritet end bombastiske udmeldinger og jævnlige trusler om at vælte regeringen.

Det er godt for partiet, og det er også godt for Danmark. Jeg tror, der kommer flere fornuftige aftaler ud af den radikale krise - og sikkert også flere brede aftaler. De er som bekendt de mest holdbare.

Langt væk fra hvad?
Besserwisserne på TV2 News er rørende enige om, at de radikale er længere væk fra magten nu end nogensinde. Deres argument er, at hverken Mette Frederiksen eller Jacob Ellemann-Jensen vil i regering med de radikale.

Så det er rigtigt, at de er langt væk fra ministerposterne. Men de er stadig en uundværlig del af regeringens flertal. Det giver indflydelse. Regeringen kan ikke få en finanslov igennem uden de radikale, eller for den sags skyld uden Enhedslisten. Hvis Socialdemokratiet går uden om sit parlamentariske grundlag i en vigtig forhandling, er der kun flertal til højre, ikke til venstre. Og så er de radikale med.

Det er en langt bedre position, end de radikale var i fra 2001-11 og fra 2015-19. Der var det Dansk Folkeparti, som sad med de afgørende mandater for de borgerlige regeringer.

Også en slags mennesker
I den periode har de radikale opbygget en identitet, som de rette. Dem, der altid stod for de rigtige, principielle og moralsk opbyggelige holdninger. Nu viser det sig, at de også kunne være galt på den, at de radikale også var en slags mennesker, der begår fejl.

Og det kommer der tilsyneladende det gode ud af, at tonen over for samarbejdspartnerne til højre og venstre på Christiansborg bliver mere fremkommelig. Mindre skinger og mindre bedrevidende. Det er jeg sikker på, for når Marianne Jelved sidder med ved bordet, så opfører man sig ordentligt. Det ved jeg af egen erfaring og fra mange andre, der har oplevet den kloge overlærer fra Jyllinge.

Du må gerne være lidt højtidelig

 

I betragtning af, at jeg er hedning, var det ret usædvanligt, at jeg var i kirke to gange i sidste uge. Men det gør jeg meget gerne, når anledningen er til det, og det var den desværre og heldigvis. Det var nemlig en bisættelse og en konfirmation.

Vores dejlige nabo Helle døde i forrige uge, og den lille lokale kirke var fyldt med folk i pænt tøj, der ville markere det sidste farvel. Solen skinnede, og det blev en smuk og enkel ceremoni, som er et godt minde om et særligt menneske.

Kærligt portræt
Konfirmanden var min kære niece Kamille, og der var anderledes schwung over rammerne. Det foregik nemlig i Roskilde Domkirke.

Det blev en meget hyggelig dag for os alle. Det var også en smule højtideligt med nogle indholdsrige taler, der både tegnede et kærligt portræt af Kamille og kom med nogle gode råd uden antydning af løftede pegefingre.

Sig det, før det er for sent
Min fætter Joakim nævnte efter min lille optræden en tale, jeg havde holdt til min fars 85 års fødselsdag. Der startede jeg med at sige, at jeg hellere måtte få sagt noget pænt til ham, for man vidste jo aldrig, hvornår det var for sent. Det blev fars sidste fødselsdag, så Joakim påpegede, at det var rigtigt godt, jeg fik sagt et par kærlige, alvorlige ord ved den anledning.

Det har han ret i.
Selv om jeg absolut går ind for en uformel omgangsform og gerne vil bløde stemningen op med en sjov bemærkning, går jeg også ind for at være højtidelig og sige noget betydningsfuldt til hinanden. At være højtidelig er lidt gammeldags - på en god måde, synes jeg. 

Kærlighed og omsorg er det største, vi kan give hinanden. Og det gør vi i hverdagen med vores handlinger. Det er fint, og sådan skal det være.

Sig det, du mener
Men jeg tror, det er godt at gribe de anledninger, der kommer, til at sætte lidt store ord på følelserne. Det er nyttigt, både for modtageren og afsenderen for nu at bruge nogle banale begreber fra mit arbejde.

Vi skal ikke være bange for at blive højtidelige. Min erfaring er, at det altid falder i god jord hos dem, der hører på det. Vi behøver ikke at overlade det til præster og andre professionelle. Når blot man mener, det man siger, kan det ikke gå helt galt.

Årets drop på Stonefield Road

 

For første gang i en del år var jeg til fodbold i søndags. I en halv halvleg.

Vi besøgte min storebror Flemming og hans kone Annemette i Blokhus og gik en tur ind til Hune. Flemming og jeg skulle passe to hunde, mens cheferne inspicerede Papirmuseet. Lige over lå Hune Stadion, hvor der var gang i en fodboldkamp.

Så der trissede vi over og så 15-20 underholdende minutter. Stedet hedder Stenmarken, men de humoristiske folk fra Hune Boldklub har omdøbt stadion til Stonefield Road.

Bedagede mandagstrænere
Det var ikke divisionsfodbold, men vi to bedagede mandagstrænere blev i vores visdom enige om, at det ikke var serie 5 eller 6. De spillede ganske pænt, og især hjemmeholdets folk havde gode kombinationer. De sad på spillet, og mens måltavlen virkede, viste den 3-0 til Hune Boldklub.

Da jeg skulle lave research til denne vigtige artikel, viste det sig, at det var serie 6. Modstanderen var selveste Jetsmark IF, som måtte køre den tunge vej til Pandrup med et 0-6 nederlag i tasken.

Nu skal jeg grave mine gamle kundskaber som sportsjournalist på Holstebro Dagblad i 1984 frem, for her kommer en beskrivelse af årets drop på Stonefield Road.

Bolden svæver langsomt
Hune er i angreb, og bolden bliver spillet tilbage til en angriber, der lægger an til skud ca. 5 meter udenfor det store målfelt. Det er i strid modvind og han rammer den ikke helt rent. Bolden svæver i en blød bue hen imod venstre side af målet, hvor Jetsmarks målmand står godt placeret og kan følge den hele vejen. Han vurderer, at den blæser ud og for ikke at give et hjørnespark væk, lader han bolden gå. Da han vender sig om for at hente den, ligger den i nettet, og hjemmeholdet fører nu 4-0.

Målmanden stod under 10 centimeter fra den langsomme bold og kunne med en doven bevægelse have prikket den væk. Ville han gribe den, skulle han have hoppet omkring 8 cm.

Høflige spillere - men publikum...
Hunespillerne var høflige nok til næsten ikke at juble. Desværre havde kampens to tilskuere ikke samme pli. Vi kom simpelthen til at grine lidt for højt, og vi stod pinligt tæt på den uheldige målmand. Jeg beklager hermed offentligt vores opførsel.

Men jeg er endnu mere ked af, at jeg ikke optog den fantastiske episode. Den havde fået mange likes. Nu må du i stedet nøjes med et andet dejligt motiv fra søndagsturen i Hune. Billedet har ganske vist ingenting med fodbold at gøre, men jeg ved bare, at artikler med billeder bliver mere læst.