Årets drop på Stonefield Road

 

For første gang i en del år var jeg til fodbold i søndags. I en halv halvleg.

Vi besøgte min storebror Flemming og hans kone Annemette i Blokhus og gik en tur ind til Hune. Flemming og jeg skulle passe to hunde, mens cheferne inspicerede Papirmuseet. Lige over lå Hune Stadion, hvor der var gang i en fodboldkamp.

Så der trissede vi over og så 15-20 underholdende minutter. Stedet hedder Stenmarken, men de humoristiske folk fra Hune Boldklub har omdøbt stadion til Stonefield Road.

Bedagede mandagstrænere
Det var ikke divisionsfodbold, men vi to bedagede mandagstrænere blev i vores visdom enige om, at det ikke var serie 5 eller 6. De spillede ganske pænt, og især hjemmeholdets folk havde gode kombinationer. De sad på spillet, og mens måltavlen virkede, viste den 3-0 til Hune Boldklub.

Da jeg skulle lave research til denne vigtige artikel, viste det sig, at det var serie 6. Modstanderen var selveste Jetsmark IF, som måtte køre den tunge vej til Pandrup med et 0-6 nederlag i tasken.

Nu skal jeg grave mine gamle kundskaber som sportsjournalist på Holstebro Dagblad i 1984 frem, for her kommer en beskrivelse af årets drop på Stonefield Road.

Bolden svæver langsomt
Hune er i angreb, og bolden bliver spillet tilbage til en angriber, der lægger an til skud ca. 5 meter udenfor det store målfelt. Det er i strid modvind og han rammer den ikke helt rent. Bolden svæver i en blød bue hen imod venstre side af målet, hvor Jetsmarks målmand står godt placeret og kan følge den hele vejen. Han vurderer, at den blæser ud og for ikke at give et hjørnespark væk, lader han bolden gå. Da han vender sig om for at hente den, ligger den i nettet, og hjemmeholdet fører nu 4-0.

Målmanden stod under 10 centimeter fra den langsomme bold og kunne med en doven bevægelse have prikket den væk. Ville han gribe den, skulle han have hoppet omkring 8 cm.

Høflige spillere - men publikum...
Hunespillerne var høflige nok til næsten ikke at juble. Desværre havde kampens to tilskuere ikke samme pli. Vi kom simpelthen til at grine lidt for højt, og vi stod pinligt tæt på den uheldige målmand. Jeg beklager hermed offentligt vores opførsel.

Men jeg er endnu mere ked af, at jeg ikke optog den fantastiske episode. Den havde fået mange likes. Nu må du i stedet nøjes med et andet dejligt motiv fra søndagsturen i Hune. Billedet har ganske vist ingenting med fodbold at gøre, men jeg ved bare, at artikler med billeder bliver mere læst.