Mails uden æ, ø og å

Mit liv er igen blevet beriget takket være en teknisk dims.
For to år siden var det i-podden, der gjorde mig mere lykkelig. Jeg fik mere systematisk tilgang til den skat af viden, der gemmer sig i P1s udsendelser.
Her til jul kom et nyt elektronisk vidunder ind i mit liv. Det er en såkaldt smartphone, hvis væsentligste fidus er, at min mailboks og kalender i Tankegang er opdateret på mobilen hele tiden. Det gør livet meget lettere.
Jeg kan også sende mails fra telefonen. Der er et lille tastatur, som jeg betjener med en pind, og det er næsten lige så nemt som at skrive på computeren. Det er i hvert fald hurtigere, fordi jeg ikke skal sætte mig til computeren for at sende en hurtig besked på mailen.
På min nye telefon kan jeg vælge forskellige typer tastatur. Det nemmeste at betjene er et, der er bygget op lige som på computeren. Det har bare den hage, at det er engelsk, så æ, ø og å optræder ikke. Der skal jeg så skifte tastatur og trykke mig frem til de særlige danske bogstaver.
Det gider jeg selvfølgelig ikke, når jeg lige skal sende en kort besked. Så jeg øver mig kraftigt i at brug lutter ord uden æ, ø og å. Det er sådan set rigtig sjovt, når man har den positive indgang til opgaven. Det skærper den sproglige opmærksomhed, at jeg må kassere nogle sætninger, fordi der optræder et ord med æ, ø eller å. Mange gange bliver formulering nummer 2 bedre end den, der ligger forrest i pandelappen, når fingrene danser hen over tastaturet.
Når jeg er blevet rutineret, kan jeg gå videre og skrive ord uden y, q og v, og sådan kan bogstavlegen fortsætte, indtil der kun er 5-10, så det ikke giver mening længere.

Lær at skrive ved at snakke

Hvad ved bønder om agurkesalat?
I dag fik jeg helt ny og overraskende viden om det at skrive. Igen var det et podcastet P1 program, der berigede mig. Programmet hedder Kulturkontoret, og udsendelsens tema var Forfatterskolen. Rektor og 3 tidligere elever var i studiet for at fortælle om den eksklusive uddannelsesinstitution, som hvert år optager 9 elever.
Skolens vigtigste læringsredskab er samtale om hinandens tekster. Det er så omfattende, at en af de medvirkende kaldte stedet for Skafotteskolen - stedet, hvor man lægger sig selv og sine tekster på skafottet.
Jeg blev nærmest lamslået, da jeg hørte det. Jeg havde troet, det var nogle sproglige, tekniske færdigheder, skolen lagde mest vægt på. Men sådan er det ikke. For at kunne skrive godt skal du kunne forklare, det du skriver og måden du skriver på. Det øver du ved at kritisere andres tekster og ved at udsætte dine egne for kritik.
Nu har jeg tænkt over det i et par timer, og brikkerne er faldet på plads. Forfatternes beskrivelse passer til en kreativ proces i Tankegang. Lakmusprøven for den gode idé er at argumentere for den. Jeg har tit oplevet, at den helt fede idé opstod et eller andet sted i lokalet, mens en af deltagerne argumenterede for en knap så god idé.
Det vil jeg gerne korte ned til én sætning: Du skaber kvalitet ved at svare på spørgsmålet "hvorfor?".
Så er vi ved noget generelt, som ikke bare er for avancerede forfattere. Ingeniører, revisorer, advokater, lærere, sygeplejersker, politibetjente, sosu-assistenter og fodboldtrænere kan forbedre deres løsninger ved at sætte ord på dem - ved at forklare, hvorfor de gør, som de gør.
Der sker nemlig noget meget interessant, når man skal forklare sig. Sproget skaber nye sammenhænge. Du går i gang med en forklaring, og mens du formulerer dig, opstår der nye vinkler, idéer og sammenhænge, som du ikke havde tænkt over på forhånd. Sproget sætter altså en kreativ proces i gang, uanset om du taler eller skriver.
At skrive er en ensom proces, og det samme gælder meget af det arbejde, hver enkelt af os udfører. Resultatet bliver ikke bedre ved at gøre det sammen. Men vi bliver voldsomt meget bedre til det ved at beskrive det og diskutere det.
Selvfølgelig forudsat, at vi tør lytte. Det lyder banalt, men det er den helt store forhindring. Når jeg lægger mine ting frem på skafottet, skal det ikke være for at imponere andre men for at lære af mine kolleger. Det kræver, at jeg erkender mine fejl og mangler, og så er det ikke sjovt længere. Så er det pludselig hårdt arbejde.