Mit folketingsmedlem

Hemmelighedsloven vakler :-)

Vores demokrati udfolder sig ikke blot hvert fjerde år, hvor vi får lov at stemme.
Det fik jeg et meget opmuntrende bevis for her til formiddag, da jeg hentede avisen oppe i røret. Her kunne jeg læse, at Bjarne Laustsen overvejer at stemme nej til ministrenes lukkelov, som 70.000 har protesteret imod.
Bjarne er min mand på Christiansborg - og 20.000 andres. Vi har stemt på ham, og jeg vil tro, at mange har gjort det, fordi de kender Bjarne. Han kender det halve Nordjylland, og han kan huske alle mennesker.

Kommentarer, spørgsmål og tip
Det forpligter at være 20.000 menneskers udsending, og jeg ved, at Bjarne får mange kommentarer, spørgsmål og tip fra vælgerne. Også fra mig.
Den her hemmelighedslov har jeg nævnt på bloggen, som Bjarne af og til læser, og forleden sendte jeg ham et link fra en artikel. Her stod, at et flertal af danskerne er imod den nye lov.
Så når Bjarne nu vakler og gerne vil have den kritiske paragraf om ministerbetjening taget op igen, er det blandt andet på grund af mine input.

Ikke en marionetdukke
Det er skønt, når demokratiet fungerer sådan, at man som vælger oplever at få indflydelse. Bare det fortsat er sådan, at vi som vælgere kommer med input, og at politikerne derefter stemmer efter deres overbevisning.
Bjarne er ikke marionetdukke for 20.000 vælgere. Han er en del af den socialdemokratiske folketingsgruppe, og han har pligt til at tage andre hensyn end baglandets påvirkning. Så hvis han ender med at stemme for Bødskovs lukkelov, så må jeg acceptere det.
Bare vi så får en god forklaring. Ikke oså, Bjarne?

Det offentliges lukkelov

Embedsværket i Danmark er præget af en lukket kultur. Det er der historiske forklaringer på, som forskere arbejder på at udrede.
Mange journalister har mærket det i praksis. Søger man aktindsigt i en styrelse eller en kommune, bliver man mødt med fjendtlighed eller irritation. Journalisten føler sig som en skidt karl, der snager i andres forhold, og i mange tilfælde tager det uger eller måneder at få udleveret de dokumenter, man har krav på.
Myndigheden skal svare inden 10 dage. I de fleste tilfælde svarer de efter præcis 10 dage, og svaret er ofte, at det tager tid at finde materialet, så man vil høre nærmere om 14 dage.

En naturlig pligt
I USA, Sverige, Norge og andre lande er det noget helt andet. Her ser embedsmændene det som en naturlig pligt at udlevere oplysninger til journalister, organisationer, virksomheder og borgere. Kommunen og staten er jo os alle sammen.
I Norge arbejder de på at effektivisere aktindsigten ved hjælp af en slags søgemaskine, så kunderne i højere grad kan betjene sig selv.
I Danmark går vi den modsatte vej. Mere lukkethed.

28 år gammel lov
Den seneste offentlighedslov er fra 1985, og da den blev vedtaget, sagde den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), at den løbende skulle revideres, så forvaltningen blev mere og mere åben.
Der skete ikke en dyt.
Så nedsatte den næste borgerlige regering en kommission, der sad i 7 år og endelig blev enig. Der er nogle forbedringer, som blandt andet betyder, at KL og kommunale selskaber er omfattet af loven. Men der er en grum, grum tidsel - nemlig en bestemmelse om, at papirer fra én offentlig myndighed til en anden ikke er offentlige, hvis de kan indgå i ministerens behandling af sagen.

Regeringspartierne skuffer
I praksis betyder det, at en række af de afsløringer, der har været fremme de seneste år, ikke var kommet det. Det seneste eksempel er Ekstra-Bladets afsløring af, at regeringen tilbageholdt tal for effekten af akutpakken. Den blev til efter en aktindsigt, som ikke vil være mulig med den nye lov.
De nuværende regeringspartier afviste bestemmelsen, da de sad i opposition, men i efteråret indgik de en aftale med Venstre og konservative om at indføre stramningen.
Det er helt galt.

Lukkelov i det offentlige
Lukkeloven er blevet afskaffet. Men politikerne indfører med åben pande og trods højlydte protester en lukkelov i det offentlige.