Meld dig ud af krisen

I Tankegang knokler vi i disse uger for at blive færdige med årets arbejde til en velfortjent juleferie. Vi har masser af opgaver og får igen i år et fint lille overskud i virksomheden. Udsigterne for 2009 er udmærkede.
Jamen, jamen. Er der ikke krise? Skal I ikke fyre folk?
Nej, det er der så ikke lige hos os. Det er først og fremmest fordi vi handler med kommuner, og de bliver ikke ramt af finanskrisen på kort sigt.
Men jeg tror også, det spiller ind, at vi ikke går og taler hinanden ned i et hul. Det er nemlig en væsentlig del af krisen.
99 procent af danskerne har lige så mange penge mellem hænderne i dag som for 1 år siden. Så der er ingen krise. De fleste af os beholder vores job og vores nuværende løn, så der er heller ingen krise.
Økonomerne forudser en recession i 2009 med en negativ vækst på 0,2 pct. I 2008 har der været en større positiv vækst. Så resultatet er, at 2009 bliver bedre end 2007 - og der gik det som jeg husker det ganske udmærket.
Danmark er altså ikke ved at lukke.
De banker, der har lånt penge ud til oppustede eller ikke-eksisterende projekter, får naturligvis problemer. Det er ikke spor synd for dem.
De privatpersoner, der har lånt flere penge, end de har råd til at betale, må vinke farvel til huset, båden, sommerhuset eller bilen. Det er bestemt synd for dem, men det er altså ikke krisens skyld.
Tilbage er alle os andre, som har en pæn indkomst og stadig har råd til et højt forbrug. Det er de fleste. Husk på, at vi allesammen er meget, meget rigere end vi var i 1980 og i 1990. Det gælder også sosu-assistenterne og sygeplejerskerne.
Vi skal lade være med at grave os ned i et hul af frygt for, at krisen kommer. For hvis vi gør det - så kommer den nemlig for alvor.

Nedtælling til Obama

Alt tyder på, at USA snart får sin første sorte præsident. Meningsmålingerne bliver og bedre for Obama. Hele verden og det halve USA venter spændt på den hårdt tiltrængte fornyelse efter George Bushs pinlige regime.
Selv om USA er i dyb økonomisk krise, bliver det en helt ny verden, når Obama træder til som præsident. Dialog og et reelt ønske om at nå fælles løsninger synes at være Obamas arbejdsmetode. Klimaproblemer, finanskrise, terrorbekæmpelse, sultkatastrofer og flygtningestrømme er nogle af de enorme udfordringer, hele verdenssamfundet skal løse sammen. USA er stadig den eneste supermagt, og som sådan har landets præsident afgørende indflydelse på de fælles internationale løsninger. Bush har demonstreret, hvordan det ikke skal gøres - nemlig ved, at USA går enegang og bagefter skælder ud på dem, der ikke blindt følger efter. Invasionen i Irak og USAs nej til klimaaftalen fra Kyoto er absurd kostbare skrækeksempler på Bushs dumstædighed. De har splittet verden og skabt modsætninger, som det kan tage årtier at genoprette. Men arbejdet skal gøres - forhåbentlig af Obama og hans efterfølgere.
Det sjove ved politik er at lade meninger brydes, og mange politikere drives af de modsætninger, som deres verden er fyldt af. Dem har Bush og hans stab dyrket, og det er her Obama skal opfylde sit løfte om fornyelse. USA har brug for en leder, der går i dialog, så alle gode kræfter i det enorme land arbejder sammen om at få økonomien på fode. Verden har brug for en amerikansk præsident, som lytter, bidrager og deltager konstruktivt til at løse konflikter. Vi har brug for en leder af Verdens eneste supermagt, som ikke kun går efter at få ret, men som brænder for at være med til at finde løsninger, som flest mulig kan hjælpe med at bære igennem.
McCain er helt garanteret bedre end Bush, men vi kan ikke nøjes med en lille forbedring. Til gengæld skal der heller ikke gå mange dage med at juble over Obamas valg. For han skal virkelig trække i arbejdstøjet og bevise, at han kan leve op til sine løfter om forandring. Fine ord og gode hensigter er ikke nok. Der skal handling bag, og vi er en hel verden, der tager imod med åbne arme og høje forventninger.