En dag på raskehuset

Så er man en del af systemet

Sygehuse er for de syge, ikke sandt?
Efter en meget fin behandling på Sygehus Vendsyssel i dag, vil jeg gerne slå et slag for ordet raskehus. Det er et sted, hvor de raske kan få ordnet skavanker. Og de bliver behandlet og betragtet som raske personer.

Stort fremskridt
Sådan er det ikke - helt - på sygehusene i dag. Men jeg fornemmer, at udviklingen går den vej. Mit lille besøg skyldes åreknuder. Min mor fik fjernet sine for ca 40 år siden, og jeg mener, hun lå på sygehuset i en lille uge. Jeg kom klokken 8.45 og stemplede ud igen kl. 14. Så det er et stort fremskridt. Raske folk skal selvfølgelig ikke ligge i sengen. De skal i gang og sørge for, at kroppen reparerer skavankerne færdigt.

Mindre forhør
Operation foregik under fuld narkose, og så bliver man behandlet som syg. Da jeg fik undersøgt mit ben for et par måneder siden, havde jeg først svaret på et spørgeskema om mit medicinforbrug, mine øvrige sygdomme, mit alkoholforbrug, rygevaner og andre dårligdomme. Lægen på veneafdelingen spurgte om det samme, og så kom jeg til et mindre forhør hos en narkoselæge, som tog turen for tredje gang. Han sad med mine papirer foran sig og kunne se, at jeg har et fint blodtryk, lav hvilepuls og et BMI under middel.

Sygehustøj
I morges mødte jeg fastende og kom ind til tiden. Dejligt. En meget kompetent læge stregede åreknuderne ud på mit ben. Da jeg havde fået sygehustøj på og havde barberet benet blev jeg lagt i en seng med et drop i armen med saltvand. Jeg kunne lige så godt have siddet i en stol. Jeg fejlede jo ingenting.
Så kom en narkosesygeplejerske og spurgte mig lidt ud om medicinforbrug og allergi, inden jeg blev kørt ind til de søde narkosepiger. Min hvilepuls lå på 36, og det var lige lovligt raskt. Sygeplejersken måtte tilkalde en læge for at høre, om jeg skulle have medicin for at holde pulsen oppe under narkosen. Hun omtalte mig flere gange som en "rask ung mand", og da lægen kom, forklarede hun også, at den lave puls skyldtes god kondi. Så jeg slap for mere medicin en de fire piller, jeg fik udleveret ved ankomsten.

Terrorpuls
Så fik jeg sovemiddel i armen og øjeblikket efter vågnede jeg op efter operationen. Der var koblet et apparat på, og det blev ren terror på den lille afdeling. Det bippede hver gang, min puls nåede under 35, hvilket skete 2-3 gange pr. minut. Sygeplejerskerne kom og trykkede på en knap og spurgte, om jeg havde det godt.
Jeg blev tilbudt mad, og jeg bad om alt, hvad de kunne undvære. Det var tre halve og en lille ostemad. Til en rask mand, der ikke har fået noget at spise i 15 timer :-( Da den smule var sat til livs, fik jeg bevilget en halv mere. Til gengæld var der fri kaffebar, og det var næsten lige så tiltrængt.
Dette er bestemt ikke en klagesang. Operationen ser ud til at være vellykket, og det var det vigtigste. Jeg sætter også pris på, at personalet sikrer sig, at patienterne kan tåle behandlingen, og jeg kan også godt tåle at få lidt for lidt mad.

Mindre seng og mere hverdag
Så dette er ikke en kritik af Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Det er bare en lille refleksion over en rask mands besøg på et sygehus. Jeg tror, sygehusene kunne opnå meget ved at betragte og behandle folk som raske - hvis de er det. Og at behandle de syge som nogen, der er raske om et øjeblik.
Mindre seng og hvidt tøj og mere dagligdags aktivitet. Det gamle mundheld om, at det kræver et godt helbred at komme på sygehuset, skulle nødigt blive til en sandhed.