mandag den 22. december 2014

Farvel, far

Ulrik Glamann
9. marts 1929 - 21. december 2014

Min blog har mistet sin mest trofaste og vigtigste læser.
Min far, Ulrik Glamann, døde i aftes kl. 21 på Odense Universitetshospital. Jeg og den øvrige familie stod omkring sengen og fulgte ham de sidste timer, minutter og sekunder af hans liv.
Det var en smuk og højtidelig aften og alt foregik, som far havde ønsket sig.

Et rigt liv
Han har haft et rigt liv, siden han udstødte sit første skrig i Kerteminde den 9. marts 1929.
Min far var en blid og venlig mand og en god kammerat for mig. Han var rigtig god at snakke med, og var selv i den sidste tid med meget lidt energi fantastisk til at følge med i vores liv. Hvis Lærke havde fortalt, at hun skulle til en eksamen, ringede far senest dagen efter og spurgte, hvordan den var gået.

Fondanter fra Bredgade
Han var også noget så gammeldags som charmerende, beleven og gavmild. Og til det sidste, hvor kroppen slet ikke fungerede, kunne han grave gamle historier frem.
Mine brødre og jeg havde den sidste stjernestund med far i tirsdags i hans lejlighed i Middelfart. Her gik snakken over kaffen og julekagerne, og selv om vi (jeg) talte mest, kom der en sidste lille historie fra fars rige lager.
Han fortalte om de lækreste fondanter. Det er nogle særlige chokolader, man engang kunne få hos Søstrene Marstrand, der drev deres fine forretning fra et kælderlokale i Bredgade eller Store Kongensgade. Mente far at kunne huske.
Vi gik på nettet, fandt butikken og slog den op på Google Street View. Den lå ganske rigtigt i en kælder i Bredgade - og den er der stadig. Vi skal have fat i nogle fondanter!

BLL - Bevar Lyst Livssyn
Far kunne lukke sine øjne med god samvittighed og i sikker forvisning om, at han ikke efterlader sig problemer eller stridigheder. Han var elsket af alle, der kendte ham, og det har været rørende i dag at møde folks reaktioner, når jeg fortalte dem om hans bortgang.
Et langt liv er ikke lutter lykke. Der var bestemt også svære perioder i fars liv. Her havde han en fantastisk støtte i sin mor og hendes enkle motto: BLL. Bevar Lyst Livssyn.
Det tager jeg med mig, og det gør Lærke også. Det lovede vi far i går, og det lover vi hinanden. 

Ingen kommentarer: