lørdag den 17. november 2012

Forandringsvildt vanedyr

 Same procedure...

Tankegang står for vanebrydende, visuel kommunikation. Og når det gælder det vanebrydende, er jeg ret irriterende. Jeg er vild med noget nyt og kommer lidt for tit med begejstrede forslag om at gøre tingene på en anden og ny måde.
Jeg er helt sikker på, at nogle af mine kolleger i deres stille sind forbander min mange idéer engang imellem. Heldigvis for dem, er jeg tit væk, og så er der da fred så længe.

Revolutionen er aflyst
Til gengæld er der ikke meget revolution over mig herhjemme på Flade Rævdalvej. Jeg er et vanedyr.
Solle og jeg har boet sammen i over 25 år, og vi har udviklet nogle rutiner. Dem fraviger jeg nødigt. Morgenens ritualer kører efter en snor. Vi sidder det samme sted, spiser det samme og gør de samme ting i den samme rækkefølge morgen efter morgen. Jeg tror, jeg har spist det samme morgenmad i 20 år - så nu må jeg snart blive mæt.
Er vi på hotel i flere dage, sammensætter jeg mit morgenmåltid efter det, buffeten byder på. Og så tager jeg det samme i samme rækkefølge alle de næste morgener.

Julesmåkager
Det er for længst blevet en tradition, at jeg bager julesmåkager. Det er de samme hvert år, og jeg laver dem på min egen måde. Det tager lidt lang tid og roder temmelig meget i køkkenet. Men det bliver nogle dejlige kager. Vi har også en rigtig fin tradition for, at jeg spiser de fleste af dem.
For nogle år siden anskaffede Solle en røremaskine. Den kan alt, og det er meget nemmere at ælte dej i den end at stå med klør ti i en klæbrig masse. Men jeg ælter dej i hånden, for det har jeg altid gjort, og det er en del af bagningens sjæl, bilder jeg mig ind uden at tro på det.

Vanedyrets forbandelse
Lige nu føler jeg mig lidt utilpas. På grund af en skade har jeg ikke kunnet løbe tre gange om ugen i længere tid, og på grund af mange møder ude i landet, har jeg ikke haft tid til at skrive to gange om ugen på min blog. Det passer mig ikke, selv om det såmænd er udmærket for kroppen at slappe af i et par måneder og ingen efterlyser mine udgydelser.
Det er vanedyrets forbandelse.

Brankegilde
Måske kan man komme over det ved at tale om det. Det har jeg lissom gjort nu, så nu har jeg fortjent en småkage. Vi plejer at tage en lille skål af de brankede fra og spise dem den første aften. Og det har vi også gjort i år. :-)


Ingen kommentarer: