Jeg er lidt øm bagi - bare lidt. Men det er intet at regne for den ømhed, jeg kan mærke den første søndag i august. Da afslutter jeg nemlig en todages cykeltur på 325 kilometer sammen med to svogre, Lars og John fra Esbjerg.
Fra lørdag morgen til søndag aften cykler vi fra Frederikshavn til Esbjerg - eller den modsatte vej, hvis det er søndenvind.
Det er fjerde år i træk, vi holder fælles motionsdag. Det startede selvfølgelig ved en julefrokost, hvor vi blev enige om at gå 100 kilometer på 2 dage. I praksis blev det til 75-80 kilometer i den følgende pinse, og det blev en minderig tur, som jeg ikke vil referere her.
Siden fulgte 2 år med endages gåture på 40-50 kilometer, men i år har vi igen skruet ambitionsniveauet op. Ingen af os er motionscykelryttere, og vi kører på almindelige bycykler, så det er en hård udfordring, vi har givet hinanden.
Forleden var jeg på den første træningstur. Jeg tror selv på, at jeg er i form til at klare de 325 kilometer, men jeg ved helt sikkert, at min bagdel ikke er klar. Så jeg kørte ud i det grå sommerland. Turen blev på 101 kilometer, og jeg lærte hele tre ting på de 5 timer, jeg var afsted.
1. Kondien kan godt klare turen.
2. Jeg skal huske at spise rigeligt med frugt og chokolade undervejs.
3. Det gør uhyggeligt ondt bagi.
Jeg planlægger en træningstur på ca 125 kilometer om halvanden uge. Målet er at bygge hård hud op på de strategisk rigtige steder.
Nu sidder du måske tilbage med spørgsmålet: Hvorfor gør I det?
Der fik du mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar