Motorveje - så lad gå

Flere og større veje skaber mere trafik.

Så får vi behov for flere og større veje. 

Og på den måde kan det blive ved, indtil hele landet er plastret til med asfalt.

Mere transport

Sådan lyder motorvejsmodstandernes logik, som jeg godt kan følge langt hen ad vejen. Men ikke hele vejen. Jeg er enig i, at vi skal sidde flere i bilerne, at vi skal cykle mere, og at flere skal bruge kollektiv trafik. Men det løser ikke problemet med trængsel på de store og større veje.

Moderne mennesker transporterer os mere end tidligere generationer, og vi forbruger mere. Alle varerne skal også transporteres.

Det skaber et helt naturligt behov for flere og større veje, som politikerne bliver nødt til at levere. Det har de så gjort med dagens aftale, og det er fint. Det er også godt, at den kollektive trafik får et løft i samme forbindelse.

Alternativet er enkelt og utopisk: Mindre transport og mindre forbrug.

Menneskets natur

Jeg tror ikke på det. Jeg tror heller ikke på afsavn som løsning på klimakrisen. Det er imod den menneskelige natur, så det vil være helt urealistisk at skrue os tilbage til 80ernes velfærdsniveau eller 50ernes.

Klimakrisen skal løses ved menneskelige fremskridt. Fossilfri opvarmning, transport, produktion og byggeri. Genanvendelse og genbrug af ressourcer og energi.

En hel verden er i gang med den enorme omstilling, som sikrer, at fremtidige generationer ikke vil ønske sig tilbage til det primitive stadie, vi befinder os på nu. Hvis de om 50 år har fundet på noget bedre end motorveje, græder vi naturligvis tørre tårer. Asfalt er ikke en drøm eller et mål. 

Det er bare asfalt.

Molbohistorie fra Clever

Denne lader er nu pillet ned. Om et ukendt stykke tid
skal jeg have installeret en mage til på samme sted. 

 

Her i sommervarmen er vi flyttet fra landet og ned til byen, og så skal vores ladestander fra Clever naturligvis også med.

På den nye adresse boede der også en Cleverkunde. Efter aftale med ham foreslog jeg selskabet at lade hans lader blive og så bare pille min ned oppe på gården og installere den på sælgerens nye adresse. Mindre arbejde og måske endda en lille besparelse fra en af os.

Begrundelse?
Clever svarede ikke, så jeg måtte ringe og en nyansat telefonsupporter lovede et svar. Det kom en uge senere. Der stod, at det ikke kunne lade sig gøre.

Jeg bad om en begrundelse, og så gik der et par uger igen. Svaret var, at det var en del af proceduren.

I sidste uge var jeg i det nye hus, da montøren afmontørede den tidligere ejers lader. Jeg fortalte ham om min korrespondance med Clever, og han forklarede, at det naturligvis var meget nemmere at lade den lader hænge, som han var ved at afmontere. Der ville ikke være noget teknisk problem i det.

Unødig brug af ressourcer
Som elbilejer går jeg ikke ind for unødig brug af ressourcer, så jeg forstår ikke, at Clever ikke kan lave en procedure for noget så enkelt som, at en kunde flytter hen et sted, hvor der i forvejen er en lader. Vi lever i en digital tidsalder.

Den dygtige montør fra Intego var på stedet i en halv time, og skulle så sætte laderen op på sælgerens nye adresse. Det tager ca. en time. Han blev helt stum, da jeg fortalte ham, at Clever opkræver 5.999 kr. for dette lille stykke arbejde.

Fem uger siden
I dag er det over fem uger siden, jeg skrev til Clever, at jeg flyttede 1. juni og gerne ville sikre mig, at jeg kunne lade min bil op på den nye adresse.

Der er ingen lader. Jeg har fået besked om, at Clever har taget kontakt til installatøren. Jeg har rykket igen, og der plejer gerne at gå en uge, før Clever svarer på mail.

Jeg har kun prøvet at ringe den ene gang, da jeg fik fat på den flinke unge nyansatte. Det tog 18 minutter at komme igennem. 

OPDATERING 8. JUNI
Jeg sendte indlægget til Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller. Han var hurtig til at reagere og beklage den manglende service. Efterfølgende havde vi lidt skriveri frem og tilbage, og det viste sig, at Clever rent faktisk har en procedure fra folk, der flytter til en adresse, hvor der i forvejen er en ladestander.
Du slipper for mellemregninger men facit er, at jeg nu kun skal betale 3500 kr. for flytningen. Hvornår den kommer til at ske, ved jeg endnu ikke.

Falsk positiv start på ferien

                                    Det bedste, der skete i fredags.

Goddag det er fra smitteopsporingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, lød en venlig stemme i telefonen torsdag formiddag.

Jeg havde netop fået at vide, at min kollega var testet positiv i en kviktest, så opkaldet kom ikke helt bag på.

I karantæne
Smitteopsporeren fortalte, at jeg var nær kontakt til en smittet, og at jeg derfor skulle i karantæne og skulle bestille to PCR test. Hun forklarede meget fint, at jeg skulle opholde mig isoleret fra min kone, at hun skal sætte min mad uden for døren, og at jeg skulle spritte af, når jeg havde været på toilet.

Æv.
Jeg var forkølet, så jeg havde booket en PCR test til om eftermiddagen. Og så tog jeg ellers hjem med mundbind på, pakkede mine ting og listede ned i kælderen. Jeg kunne godt gå tur med hunden, men ellers var det bare at kukkelure nede i kælderen.

Næste morgen tjekkede jeg straks Min Sundhed for at se testresultatet. Der stod på app'en, at der var forsinkede test. Typisk. Lige når vi holder bededagsferie i isolation.

Efter en gåtur med hunden kedede jeg mig med at rydde op i værkstedet. Det er en helt nødvendig opgave, fordi vi skal flytte, men det behøvede da ikke at foregå i høj sol. Hvert 10. minut tjekkede jeg app'en.

Frifundet
Over middag kom det befriende opkald fra kollegaen. PCR testen var negativ, så vi nære kontakter kunne igen løslades. Jeg forlod arrresten, men var stadig lidt for mig selv resten af eftermiddagen. Mit testresultat var nemlig ikke dukket op.

Det kom først ved 20-tiden om aftenen, og det var heldigvis også negativt.

Set her på et par dages afstand var det såmænd ikke noget særligt. Et døgn i kælderen går nok, og hvis kollegaen eller jeg havde haft corona, ville det være en katastrofe, at vi mængede os med andre mennesker. Så det var et lille, men nødvendigt offer.

4 x 4 x 4 - så går det stærkt
Men det gik op for mig, hvor hurtigt den virus kan brede sig. Jeg tror, vi var fire nære kontakter. Havde vi også været smittet, skulle der lige ganges med fire eller fem igen, og så bliver det lynhurtigt mange.

Vi bor to mennesker for os selv ude på landet, og har en kælder, hvor den ene kan isolere sig. Men for rigtig mange familier vil det være et stort indgreb at lukke sig selv inde i flere dage. Vi oplevede da også, at styrelsen ringede igen for at høre, hvordan vi tacklede karantænen. Heldigvis kunne jeg melde tilbage, at det var falsk alarm.

En ægte publicist

 

                                    Foto: Henrik Bjerregrav

 

Manden på billedet er journalist Per Henrik Hansen, som jeg gik på hold med på journalisthøjskolen i 80erne. En dejlig mand og en dygtig og samvittighedsfuld journalist, lige som de fleste i vores klasse.

Per Henrik var blandt de ældste i klassen, så han er netop gået på efterløn efter en fin karriere som journalist på Information og senere mange år som freelancer med fødevarer som speciale.

Gratis avis til Mårslet
Nu er han kastet sig over et fritidsprojekt med det prunkløse navn mårsletavis.dk. En gratis online nyhedstjeneste, der fortæller om stort og småt for de 5000 sjæle i landsbyen Maarslet syd for Aarhus. Per Henrik og hans kone Solveig har boet i byen i 30 år, og har været engageret i frivilligt arbejde. Nu gælder det altså en lokalavis, hvor Per Henrik klarer alle opgaver.

Udgiveren kalder det selv for et con amore projekt - ja endda et ego-projekt. Jeg tror, at mange byer vil være glade for den slags egoister :-)

Uafhængig journalistik
Mårslet Avis er nemlig en ren gave til byen. Alt stof er gratis, og der er ingen annoncer på siden. Men journalistikken fejler ikke noget. Per Henrik tjekker sine oplysninger, citerer folk omhyggeligt og hører den angrebne part, hvis der er kritiske sager. Nøjagtigt, som vi lærte det på skolen i sin tid.

Sjovt nok var en af vores lærere der Marianne Hansen, som nu i nogle år har drevet en tilsvarende gratis online avis i den noget mindre by Ørting syd for Odder. Den hedder Ørtingposten

Jeg synes, det er fedt med den slags projekter. Per Henrik er en rigtig publicist, som videreformidler nyheder fra sit lokalområde, fordi han synes, det er vigtigt. Og han er 100% uafhængig. Projektet er ikke finansieret af foreninger eller virksomheder, og det koster hverken penge at blive omtalt i eller at læse Mårslet Avis.

Oase i nyhedsørkenen
Lokalaviserne er ved at forsvinde, og man taler om, at der opstår nyhedsørkener. Det er områder af landet, der ikke bliver dækket af uafhængige journalister. Det er et problem for vores demokrati. Mårslet Avis er en lille oase i den østjyske nyhedsørken, og der er efterhånden rigtig mange af dem rundt omkring i landet. 

Tak for det, og held og lykke med arbejdet, Per Henrik.

PS: Billedet er taget af pressefotograf Henrik Bjerregrav, som var elev på Dagbladet i Holstebro samtidig med mig. For os, der kender Per Henrik, er det lige i øjet.

Tankegangs tredje fase

 

                            Tankegang har kontor her på Sindal Station og i Den Hvide By i Køge.

I en alder af 34 år går Tankegang nu ind i sin tredje fase.

Det startede med 7 kortfolk, der brød ud fra Dafolo og lavede deres eget firma med det enkle navn Kortgruppen. Idéen var at tilbyde kortydelser til kommunernes tekniske forvaltninger og hurtigt derefter kom information om affald, spildevand og andet sjov fra teknik og miljø.

25 ansatte i 2002
Anden fase var opbygningen af en halvstor kort- og kommunikationsbutik med fokus på teknik og miljø. År efter år kom der nye medarbejdere til, og i 2002 skiftede firmaet navn til Tankegang. Kortene var da udskilt i en selvstændig virksomhed, og Tankegangs fokus var kommunikation. Ved navneskiftet var vi knap 25 ansatte.

I de første 15 år var information og kommunikation nyt for teknik og miljø. I 0erne og 10erne strømmede kommunikationsfolkene ind på rådhusene og i forsyningsselskaberne, og samtidig skød kommunikationsbureauer op som paddehatte overalt i Danmark.

Svære budskaber fra teknik og miljø
Tankegang holdt fast i teknik, miljø og forsyning som kunde og tog løbende nye opgaver ind, som kommunerne havde brug for. Borgerinddragelse og strategiprocesser og brugervenlige digitale værktøjer er kommet til. Men stadig på en tankegangsk måde. Det vil sige, at vi forklarer og formidler de svære budskaber fra teknik og miljø på en måde, som alle kan forstå. På dansk.

Trods dette udviklingsfokus er omsætningen faldet lige så jævnt de seneste år, som den steg i de første. Og det har gjort mig og de øvrige ejere ekstra gråhårede. Det er ikke sjovt at skulle skaffe arbejde til 10 kolleger hver måned, når kunden løser flere og flere opgaver selv, og der er flere og flere om buddet.

Så Tankegang dybt i øjnene
Da coronaen sendte kommunernes ansatte hjem og satte udviklingsprojekter på pause, satte ejertrekløveret sig ud i Claus' sommerhus og så Tankegang dybt i øjnene. Resultatet blev en drastisk plan, som bliver endegyldigt ført ud i livet her til månedsskiftet: Goddag til to nye medejere - vores digitale spydspidser - og farvel til alle medarbejdere. Tilbage er fem makkere, der sælger, udvikler og producerer opgaver sammen - og sammen med freelancere.

I fredags havde vi en hyggelig skovtur med de to sidste medarbejdere, og fra 1. april består Tankegang af fem ligestillede ejere. Vi kan løse nøjagtigt de samme opgaver som hidtil, og flere til. Nu står vi helt frit med valg af samarbejdspartnere. Vi skal ikke kun sælge det, vi selv kan løse men kan hente nye, spændende freelancere ind, der passer nøjagtigt til opgaven.

Frihed for mig
For mig personligt giver det nye Tankegang en enorm frihed. Jeg har gennem mange år tjent min egen løn og nogle stykker andres hjem. Og så har jeg været chef for butikken med de opgaver og det ansvar, der følger med.

Nu skal jeg bare lave det, der er sjovt: At køre ud til kommuner og forsyninger og løse opgaver sammen med dem. Jeg har ikke et kæmpe salgsbudget, og kommer der en måned, hvor der ikke dukker så mange nye opgaver op, går det nok. Det værste, der kan ske, er at vi får lidt lavere løn i en måned eller to.

Mindre bøvl og mere fokus
Det ser dog ikke ud til at ske lige foreløbig. Uden at have alt for travlt, har Tankegang fået en meget fin start på året. Med fem makkere er der mindre bøvl og bureaukrati og mere fokus på at løse opgaverne. Vores omsætning i de første måneder af året er noget højere, end vi har brug for, så vi kan lægge lidt til side til dårligere tider. Havde vi haft samme omsætning for et år siden, havde vi måske lige holdt skindet på næsen og ville allerede nu begynde at være nervøse for kassekreditten under og efter sommerferien.

35 år til november
Den nye konstruktion er den helt rigtige for Tankegang, som vores verden ser ud lige nu. Den er sådan set forudsætningen for, at vi kan fejre 35 års fødselsdag til november og har udsigt til, at firmaet også kan runde de 40. Til den tid tror jeg, at Tankegang hverken er fed eller færdig.

Her er mit kontor

 

 

Lidt kækt har jeg sagt, at mit kontor er 12 tommer. Det er nemlig min Mac.

Men det er ikke helt rigtigt. Jeg har også tablet, telefon, opladere, adapter, en notesbog, et par kuglepenne samt 3-7 stykker papir. Det ligger alt sammen i tasken, som mere retteligt er mit kontor.

Låner et skrivebord
Tankegang har naturligvis et kontor, hvor jeg elsker at komme. Jeg har frabedt mig et skrivebord, så jeg snupper et ledigt eller sidder i køkkenet eller i mødelokalet.

Tidligere havde alle i Tankegang en kasse med deres personlige kontorting. Min har været helt tom de seneste år. Jeg har ikke brug for en æske clips, en post-it blok, en usb-nøgle eller nogle kontaktpersoners visitkort, som vist var indholdet i kassen henimod slutningen.

Adgang på et øjeblik
Alt ligger på drev eller digitale tjenester, som jeg har adgang til fra Macen. Uanset, om jeg sidder hjemme, hos en kunde, på en færge, hos Tankegang eller i bilen, mens den lader, kan jeg lynhurtigt få fat i og arbejde med det materiale, jeg har brug for.

Frihed
For mig er det en kæmpe frihed. Har jeg noget arbejde, jeg lige skal fikse, behøver jeg ikke køre hen til et kontor, deaktivere en alarm og tænde en computer. Jeg kan bare sætte mig hen i sofaen med Macen i skødet. Det er faktisk et af de bedste steder for mig. I går skrev jeg et par pressemeddelelser med benene op over armlænet. Forleden tegnede jeg en lille folder i min notesbog, mens Solle sad overfor med et kompliceret sytøj og hunden fladede ud på tæppet.

Jeg har aldrig abonneret på idéen om, at arbejde foregår på en arbejdsplads inden for et bestemt tidsrum. For mig er arbejde nogle opgaver, kolleger, kunder og jeg skal løse sammen og hver for sig. Den del, jeg skal lave selv, får jeg fra hånden på den lettest mulige måde og på den måde, der passer bedst ind i min rytme.

Arbejdshest på færgen
Et af de steder, jeg er mest produktiv, er på Mols-Linjen. Fra jeg finder en plads ved den særligt indrettede arbejdsskranke til jeg må gå ned til bilen, har jeg halvanden times kontortid. Der bliver bare banket nogle små og store bogstaver ned. I mit frie job skal jeg ikke tælle timer, men jeg er helt sikker på, at det jeg får fra hånden på én færgeoverfart, ville tage en hel formiddag på kontoret.

Jeg skriver alene dette som inspiration til andre. Hvis du er typen, der kun kan arbejde på den dertil indrettede arbejdsplads i den tid, der nu er sat af til det, er det helt fint. Det har jeg intet imod.

Bare jeg stadig har min frihed og mine 12 tommer.

Fremtiden er elektrisk

Når man står midt i en omvæltning, kan det være svært at overskue den. Derfor er de fleste næppe opmærksom på, at vi i disse år er i gang med en verdensomspændende energirevolution. Verden er på vej til at blive elektrisk.

I min levetid vil det formentlig være slut med at bruge olieprodukter til opvarmning, transport og produktion. Fremtiden er elektrisk, og jeg både tror og håber, at det kommer til at gå stærkt.

Varme på strøm
I Danmark er vi forholdsvis langt fremme. Husholdningernes varmeforsyning er ved at blive sluttet på elnettet. Olie- og gasfyr forsvinder, både i hjemmene og på fjernvarmeværkerne. I nogle år endnu vil der være store varmeværker, som fyrer med flis, og affaldsforbrænding tror jeg heller ikke, vi kan afskaffe. Men ellers vil det være varmepumper af den ene eller den anden slags, som forsyner os med varme og varmt vand.

Benzinbiler på museum
På transportområdet kommer det til at gå stærkt med elbiler. Om få år er batteriteknologien så god, at elbiler koster det samme som andre biler og har nogenlunde samme rækkevidde. De er bedre at køre i, larmer mindre og sviner ikke, så elbilen vil være det naturlige valg. Benzinbilerne forsvinder ud af markedet og ind på teknisk museum.

Strøm til den tunge transport
Lastbiler, skibe og fly går i samme retning. Verden over sidder ingeniører og udvikler teknologier, der kan fortrænge de stinkende dieselmotorer. Power-to-X er det helt store lige nu. Det er brændstofproduktion ved hjælp af strøm og brint, og det er i sig selv en lille revolution. Men det er ikke den sidste. Det er big, big business at sætte strøm til den tunge transport, og det sker om 5-10 år vil jeg tro.

Dieselmotorer tøffer ud
Tilbage er der industriproduktionen, som også bruger dieselmotorer i tusindvis. De forsvinder dag for dag ud af produktionshallerne, og bliver erstattet af grønne løsninger. Det er for længst blevet et konkurrenceparameter for virksomheder at producere på en bæredygtig måde, og den tendens bliver kun forstærket de kommende år.

Digital makker
Elektrificeringens makker hedder digitalisering. Fremtidens energiforsyning bliver langt mere intelligent end den nuværende. Det gør den af nød, fordi strøm ikke kan lagres på samme måde som olie.

Der er brug for intelligente løsninger, som automatisk regulerer vores forbrug af strøm, så vi bruger mere om natten og mindre om dagen. Et lille eksempel fra din husholdning er, at din fryser kan køle ekstra hårdt ned om natten og på den måde spare dyr energi om dagen. Digital, central styring af fjernvarme kan spare op imod 20 pct. af energien uden at temperaturen falder i lejligheder og huse. Og tænk på, at vi på samme tid bruger enorme mængder energi på at køle ned og varme op. Kombinationsløsninger her vil spare millarder af kilowattimer strøm.

Nemt for os forbrugere
Ét er sikkert med fremtidens energiforsyning: Det bliver nemmere og mere fleksibelt for os forbrugere. Der bliver mindre røg, støj og møg. Og det er nødvendigt, for vi bliver ved med at finde nye behov, som kræver energi.